Debat

Professor: Ledelseskommissionens nye anbefalinger er for trivielle

DEBAT: Ledelseskommissionens nye rapport kommer med mange gode iagttagelser. Men den mangler flere refleksioner over iagttagelserne og inklusion af medlemmernes erfaringer, skriver professor Hanne Foss Hansen. 

Ledelseskommissionens rapport blev offentliggjort for kort tid siden. Professor Hanne Foss Hansen mener, at den tegner et glansbillede af et uudnyttet potentiale for ledelse i den offentlige sektor.
Ledelseskommissionens rapport blev offentliggjort for kort tid siden. Professor Hanne Foss Hansen mener, at den tegner et glansbillede af et uudnyttet potentiale for ledelse i den offentlige sektor.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Nikolai Evereth Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hanne Foss Hansen
Professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

For nylig var jeg på et debatmøde blevet bedt om at anmelde Ledelseskommissionens nyligt udkomne rapport. Jeg gav både rapporten ris og ros.

På den baggrund stillede en af deltagerne mig efterfølgende spørgsmålet: ”Hvis du havde været Ledelseskommissionen, hvad havde der da stået i rapporten?”

Det var et godt spørgsmål, som jeg ikke på stående fod var i stand til at give et klart svar på. Jeg har siden tænkt over det.

Fakta
Deltag i debatten! 
Skriv til os på [email protected]

Mit svar er følgende: God ledelse er kontekstuel, situationel og relationel. I det følgende vil jeg uddybe, hvad der ligger heri.

Kommissionen tager ikke konsekvenserne af deres erkendelser
En af Ledelseskommissionen gode iagttagelser er erkendelsen af, at ledelse altid udøves i en kontekst, og at konteksterne i den offentlige sektor er meget varierende.

Det havde været interessant, om ledelseskommissionen havde reflekteret over, hvilke dilemmaer der kan opstå i offentlig ledelse og hvordan disse ledelsesmæssigt kan håndteres. 

Hanne Foss Hansen
Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Desværre tager kommissionen ikke konsekvenserne af denne erkendelse.

Dens anbefalinger er ganske generiske og til dels trivielle.

Hvis vi tager præmissen, at ledelse er kontekstuel alvorligt, må vi udvikle begreber og modeller, der kan anvendes til analyse og forståelse af disse varierende kontekster som afsæt for udøvelse af ledelse.

Vi har allerede en del at bygge på. Forvaltningsforskningen er leveringsdygtig i indsigt, der fortæller både om betydningen af variationer i strukturer for eksempel mellem stat, regioner og kommuner og om betydningen af variation i typer af lovgivning for eksempel detailregulering og rammelovgivning.

Organisationsteorien er leveringsdygtig i indsigt, der fortæller om betydningen af variationer i opgaver, omgivelser og forandringstempo.

Endelig leverer teorier om offentlig organisering mere helhedsorienterede modeller, der beskriver forskellige kontekster for og værdier i offentlige organisationer.

Et sådant bud er de såkaldte statsmodeller: Den hierarkiske, bureaukratiske stat, den autonome, fagprofessionelle stat, den forhandlende, realpolitiske stat og den responsive, brugerorienterede stat.

Der er endnu ikke en veludviklet ledelsesteori koblet til statsmodellerne, men ledelsesudfordringerne og den gode ledelse har uden tvivl forskellige ansigter i disse forskellige organisationsformer.

Havde Ledelseskommissionen sat ind med refleksioner i forlængelse heraf kunne den have leveret noget nyt.

Hvorfor er ledelseskommissionen ikke optaget af situationel ledelse?
God ledelse er herudover situationel. En krise kalder på en anden ledelsesadfærd end ledelse af den daglige drift.

Og implementering af politisk besluttede radikale reformer kalder på en anden ledelsesadfærd end initiering og implementering af selvskabt innovation.

Ledelseskommissionen er optaget af driftssituationen samt af den situation, der kalder på visionsledelse.

Men herudover er kommissionen mærkeligt nok ikke optaget af det situationelle aspekt.

Ligesom i relation til det strukturelt kontekstuelle aspekt er der behov for at vi udvikler begreber og modeller, der kan anvendes til analyse og forståelse af, hvordan forskellige situationer skaber forskellige ledelsesudfordringer og dermed kalder på varierende ledelsesadfærd.

Men også her er der heldigvis allerede en del at bygge på.

Der findes på en række områder situationel ”temaledelsesteori” herunder for eksempel teorier om kriseledelse og innovationsledelse.

Men der er behov for at bygge en mere helhedsorienteret ledelsesteori oven på disse.

Havde Ledelseskommissionen sat ind med refleksioner i forlængelse heraf kunne den have leveret noget nyt.

Ledelseskommissionen kunne have høstet mere af medlemmernes erfaringer
Endelig er god ledelse relationel og dialogisk. Dette aspekt er Ledelseskommissionen i betydeligt omfang optaget af især i forhold til medarbejderne, men også i forhold til borgerne og til dels politikerne.

Alligevel får man som læser af kommissionens rapport den tanke, at kommissionen med dens samlet set betydelige ledelseserfaring kunne have høstet mere af medlemmernes erfaringer med relationsopbygning.

En veludviklet social intelligens er en forudsætning for, at en leder kan ”læse” sine omgivelser og på denne baggrund håndtere de gruppemæssige og individuelle relationer i interaktionen med både medarbejdere, borgere og politikere – og for den sags skyld andre grupper.

Relationsopbygning er en forudsætning for ledelsesmæssig legitimitet. Relationsopbygning er krævende og eroderes nemt.

Sådanne forhold behandles ikke.

Rapporten er støvsuget for vanskelige ledelsesmæssige udfordringer
En ting er imidlertid at ræsonnere omkring hver af de tre dimensioner i god ledelse hver for sig.

Det vil sige i en konkret sammenhæng som leder at besvare spørgsmålene: Hvad tilsiger konteksten er god ledelse?

Hvad tilsiger situationen er god ledelse? Hvad tilsiger relationsmønsteret er god ledelse? Dette kan i sig selv være udfordrende nok.

Men i konkrete sammenhænge kan svarene være konflikterende og dilemmafyldte.

Et eksempel: En kontekst karakteriseret ved den autonome (fagprofessionelle) stat, for eksempel et hospital eller et universitet, kan tilsige en involverende og inddragende lederadfærd, men kommer den konkrete organisation i en krise – økonomisk eller driftsmæssigt – kan situationen tilsige en anden mere autoritær og temposættende lederadfærd.

Der opstår et ledelsesmæssigt dilemma.

Dilemmaer kan ikke løses men skal håndteres.

Det havde været interessant, om ledelseskommissionen havde reflekteret over, hvilke dilemmaer der kan opstå i offentlig ledelse og hvordan disse ledelsesmæssigt kan håndteres.

Desværre er Ledelseskommissionens rapport støvsuget for denne type vanskelige ledelsesmæssige udfordringer.

I stedet tegnes noget der ligner et glansbillede af et uudnyttet potentiale for ledelse i den offentlige sektor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00