Professor: Rumforskning kan give mere ny teknologi for de samme penge

DEBAT: En væsentlig bedre koordinering af den danske rumforskning kunne øge nytteværdien betragteligt. Det mener Robert Krarup Feidenhans'l, institutleder for Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Af Robert Krarup Feidenhans'l
Institutleder for Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Grundlæggende forskning fører til ny teknologi, som kan bruges i samfundet. Sådan også med ESA, men her er der typisk kun offentlig bevågenhed på de store rumprojekter, der trækker et stort publikum, som for eksempel opsendelsen af Andreas Mogensen. Der er til gengæld meget mindre interesse for på den egentlige forskning og teknologiudvikling. Og det er ærgerligt, da det er her, den store nytteværdi for forskningen og samfundet findes. En væsentlig bedre koordinering af den danske indsats ville kunne øge nytteværdien betragteligt – og det er ikke kun et spørgsmål om flere penge, som ministeren tror.

ESA udbyder hvert år en lang række teknologiforberedende projekter, hvor universiteter og forskningsinstitutioner i samarbejde med virksomheder kan byde ind med ”state-of-the-art” højteknologiske løsninger i åben konkurrence. Fagligt spænder projekterne meget vidt og har til sigte at løfte det generelle teknologiske niveau for ESA-medlemslandene parallelt med at konkrete udviklingsopgaver løses. Dette parløb sikrer et højt teknologisk niveau og et stærkt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder i forbindelse med fremtidige ESA-missioner. Derved kommer, at en bred vifte af højteknologiske kompetencer er i spil.

På Niels Bohr Institutet har vi for eksempel flere ESA-projekter med stærk tilknytning til danske højteknologiske virksomheder. For eksempel arbejder vi sammen med Dansk Institut for Fundamental Metrologi og en række europæiske grupper med monitorering af CO2-niveauet i atmosfæren ved brug af en laser. Målet er at lave et lasersystem, der fra en satellit kan måle CO2-koncentrationen i atmosfæren, ikke kun som funktion af stedet på jordoverfladen, men også højdeprofilen. Dette stiller kolossalt store krav til teknologien, vægten og ikke mindst rumfanget. Selve lasersystemet er udviklet i et sammenarbejde mellem Dansk Fundamental Metrologi, Niels Bohr Institutet og NKT Photonics med bidrag fra en række andre virksomheder. Selve enheden fylder ikke mere end 30 cm x 30 cm x 5 cm. Projektet sigter også mod anvendelser inden for LIDAR (Light Detection And Ranging), en radar type, der modsat konventionelle radarer, benytter sig af optiske bølgelængder. Herved kan man med stor præcision måle både afstande og hastigheder til (bevægende) objekter. En af anvendelserne sætter metoden i perspektiv. Grundet den høje opløsning vil selv små insekter og mængden af disse kunne detekteres i luften over store landbrugsarealer. Dermed kan f.eks. mængden af sprøjtegifte effektivt reduceres. Dette måske lidt overraskende eksempel viser, at der er meget andet i ESA-rumforskningen end astronauter, som skal ud i rummet.

Af andre eksempler kan nævnes ESA's Climate Change Initiative program (CCI). Formålet med programmet er at udnytte det fulde potentiale i ESAs satellitbaserede data og sikre, at de bruges af klimaforskere og andre. Niels Bohr Institutet er sammen med DMI, GEUS og DTU-Space med i et projekt om at måle højdeændringer, flydning af is, kælvefronter og massebalance på Grønlands indlandsis. Desværre er der ingen danske virksomheder med i projektet på nuværende tidspunkt.

Danske forskningsinstitutioner som Niels Bohr Institutet står sig godt i projekter af denne karakter i kraft af sin stærke tekniske og mekaniske infrastruktur i kombination med den grundlæggende videnskab, som er Instituttets varemærke. Danske institutter er fleksible og omstillelige til andre typer af projekter og har en international anerkendt ekspertise på en række vitale forskningsområder, der netop passer til ESA’s strategiske profil. Men der mangler virksomheder i Danmark, der kan biddrage til udviklingen.

I forhold til den nationale investering i ESA er andelen af udviklingsprojekter og opgaver tildelt Danmark alt for beskedent i forhold til vores investering. For at løfte de danske biddrag skal virksomheder og forskningsinstitutioner i Danmark yde en koordineret indsats, hvor man med fordel kunne afhjælpe det besværlige papirarbejde, der er involveret. Det ville øget afkastet betragteligt, Men desværre savnes det koordinerende organ – et rumudvalg – for rumforskningen i Danmark, som nævnt i mit tidligere indlæg. Et rumudvalg med en stærk forankring i forskningen på universiteterne vil kunne give den danske rumforskning det nødvendige strategiske løft, på en måde som ville kunne sætte alle de 224 mio. kr. fornuftigt i spil, som Danmark yder til ESA om året. Og det til glæde for både forskningen og teknologiudviklingen. Men det kræver en bedre styring af indsatsen, som starter med at samle ESA-forskningen under ét ministerium i stedet for i en ukoordineret indsats spredt over mange ministerier, som det er tilfældet i dag. Såfremt ministeren viser handlekraft og kan gennemføre dette, vil Niels Bohr Institutet sammen med partnere fra andre danske universiteter gerne bidrage til at give det nødvendige strategiske løft til dansk rumforskning – også uden at ministeren nødvendigvis skal have mange ekstra penge op af lommen.

Forrige artikel Teknisk videnskab, naturvidenskab og innovation bliver de store tabere Teknisk videnskab, naturvidenskab og innovation bliver de store tabere Næste artikel Rumforsker: Hvad skal vi egentlig med rumforskning? Rumforsker: Hvad skal vi egentlig med rumforskning?
Ny debat: Skal uddannelser flytte til provinsen?

Ny debat: Skal uddannelser flytte til provinsen?

DEBAT: Udflytningen af statslige arbejdspladser er godt i gang. Nu er meldingen fra flere partier, at uddannelser og dermed også forskningsmiljøer skal ud af de største danske byer. Vi har inviteret en række aktører og politikere til at give deres indspark i debatten. Læs med de kommende uger.