Professor: Vi har brug for humaniora til at løse menneskeskabte problemer

DEBAT: Danmark har solide forskningspositioner inden for områder som kreative industrier, arkitektur, design og brugerdreven innovation, hvilke kan blive vigtige dele af løsningen på klimakrisen. Alligevel satser Danmarks innovationsstrategi for smalt på især biovidenskaberne, skriver Kirsten Drotner.

Af Kirsten Drotner
Professor, dr.phil., Syddansk Universitet

Innovationsfondens klimapanel har lige offentliggjort sin strategi for fremtidens klimaløsninger. Strategien udpeger fem initiativområder, som nok bliver dem, fonden kommer til at satse på, når den skal udmønte de 798 millioner kroner, Folketinget har afsat til grøn omstilling i 2020. 

Strategien lanceres, umiddelbart efter at hele det danske forsknings- og innovationssystem er blevet set grundigt efter i sømmene af et internationalt evalueringspanel.

Når man sammenligner de to panelers anbefalinger, er det åbenlyst, at klimapanelet fremturer i samme gamle skure, som evalueringspanelet netop advarer imod. Det er problematisk, fordi Danmark risikerer at underudnytte sit fulde innovationspotentiale, og fordi vi giver køb på kvaliteten i udviklingsprocessen.

Evalueringspanelet fremhæver, at det danske forsknings- og innovationssystem har otte problemer. Af dem er især to blevet diskuteret efter offentliggørelsen: systemet er for siloopdelt, og forskernes viden deles for lidt med praksis, især når det gælder mindre virksomheder. 

Men evalueringspanelet peger også på andre vigtige problemer, som har været mindre fremme i debatten, men som springer i øjnene, når man læser klimapanelets anbefalinger.

Kreativitet og design skal integreres
Evalueringspanelet dokumenterer, at vores innovationsstrategi satser for smalt på især biovidenskaberne (life sciences). 

Rapporten peger på, at Danmark har solide forskningspositioner inden for områder såsom kreative industrier (film, spil, animation, legetøj), arkitektur og design, plus brugerdreven innovation. Ja, faktisk understreger panelet, at Danmark er førende i Europa på kreativitet og design, inklusive brugerdreven innovation.

Anbefalingen lyder derfor, at Danmark bør udnytte de styrkepositioner langt bedre. Og, hvad der måske er vigtigere, de forskningsretninger skal integreres i innovationsprocesser inden for science-området.

Den anbefaling får klimapanelet svært ved at virkeliggøre. Panelet har 45 medlemmer, men ingen af dem har en baggrund inden de forskningsretninger, evalueringsrapporten nævner. 

Der er ledende professorer i økonomi, fysik, landbrug og drivhusgasser, klimaændringer og bæredygtighed. Men ingen forskere, der repræsenterer kreativitet, design og brugerdreven innovation. Heller ingen af de medlemmer, der kommer fra erhvervslivet og interesseorganisationer – og det er de fleste – har nogen som helst tilknytning til, hvad man kan kalde menneskevidenskaberne.

Men hvis klimakrisen er menneskeskabt, hvorfor har klimapanelet så ingen ekspertise fra menneskevidenskaberne? Det er jo præcis den ekspertise, der behøves for at forstå, hvad der skal til, for at mennesker handler, som de gør, og hvad der gør os i stand til at handle anderledes.

Innovation inddrager ikke social innovation
Evalueringsrapporten dokumenterer også, at det danske forsknings- og innovationssystem overser de store muligheder, Danmark har i bæredygtig livsstil og social innovation. 

Her lyder anbefalingen, at de områder bør prioriteres langt mere, hvis man skal fremme den grønne omstilling. Og rapporten understreger, at prioriteringen skal drives frem af tværfaglig forskning og innovation, som ledes af de forskningsmiljøer, vi allerede har på de områder.

Et af klimapanelets initiativområder lægger sig faktisk lidt op ad evalueringsrapportens anbefalinger her. Det er det område, klimapanelet kalder "smarte bygninger, byer og infrastruktur". Det er også det eneste af de fem områder, hvor panelet nævner, at man med fordel kan inddrage andre fagligheder end de teknisk-naturvidenskabelige.

Men når panelet så beskriver de udfordringer, initiativområdet skal håndtere, ja, så fremhæves, at vi allerede er fremragende til smarte termostater, isolering og varmepumper – og at danskerne heldigvis cykler meget. Fokus er på materialer og teknologier, ikke på problemstillinger, som sociologer, antropologer, designere og arkitekter kunne være med til at håndtere.

Brug de internationale erfaringer
Da jeg kom hertil i min læsning af de to rapporter, indsneg der sig et kedeligt deja-vu. For har vi ikke set den her snævre tilgang før, når store samfundsudfordringer skal løses? Og har vi ikke tidligere hørt kritik af at følge den vej? Og jo, det har vi sandelig.

Det skete, da det nuværende europæiske rammeprogram for forskning og innovation blev udviklet – det såkaldte "Horizon 2020". Programmets strategiske del skulle netop definere og håndtere store og komplekse samfundsmæssige udfordringer gennem praksisrettet og innovationsdrevet forskning – præcis som når klimapanelet skal komme med gode anbefalinger.

I udviklingsfasen var jeg Danmarks videnskabelige repræsentant i programkomitéen for samfundsvidenskab og humaniora og også formand for Science Europes videnskabelige komité for Humaniora. Jeg deltog i adskillige konferencer og møder med EU-Kommissionen for Forskning, og jeg læste rapporter, evalueringer og anbefalinger. 

Alt sammen gik ud på, hvordan man kunne inddrage alle vidensområder i at håndtere de store samfundsudfordringer for at få den bedste kvalitet i sit vidensgrundlag.

Noterne fra dengang er værd at hive frem igen. For klimapanelet bliver hverken det første eller det sidste eksempel på, at Danmark søger at løse det 21. århundredes komplekse problemer med det 20. århundredes simple redskaber.

Som det internationale evalueringspanel rigtigt fremhæver, så kræver komplekse løsninger tværvidenskabeligt samarbejde, der inddrager humanistisk og samfundsvidenskabelig viden (ud over økonomi).

Universiteter, fonde og forskningsråd skal derfor:

  • Inddrage flere fag fra alle de store vidensområder i at definere, hvad der er de store udfordringer, og hvad der skal prioriteres (humaniora, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknik).
  • Lade tværfaglige teams beskrive, hvori udfordringerne konkret består, så alle vidensområder kan forstå teksten og se sig selv som en del af løsningen.
  • Bedømme og fordele bevillinger tværfagligt og skabe kvalitetskriterier, der er relevante for alle de store vidensområder.

Forskere, organisationer og virksomheder skal:

  • Arbejde med innovation i tværfaglige grupper, der omfatter samfundsvidenskabelige og humanistiske kompetencer fra starten.
  • Have tid og rum til længerevarende samarbejde.
  • Udvikle måder at vurdere deres resultater på, der omfatter bred samfundsmæssig indflydelse.

Det kunne være virkelig innovativt, hvis de anbefalinger ikke bare skulle blive i skuffen som gamle noter, men faktisk kunne fremme grundlaget for bæredygtige løsninger.

Forrige artikel Dansk Byggeri: Der skal forskning til at sænke CO2-udslip fra byggebranchen Dansk Byggeri: Der skal forskning til at sænke CO2-udslip fra byggebranchen Næste artikel DTU: Regeringen skal udfordre univer­siteterne på deres innovationskraft DTU: Regeringen skal udfordre univer­siteterne på deres innovationskraft
Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

FRATRÆDELSE: Siden december har seruminstituttets øverste direktør, Mads Melbye, været fritaget for tjeneste grundet mistanke om uregelmæssigheder. Nu fratræder han sin stilling blot en uge efter Kammeradvokatens anbefaling mod en tjenestemandssag.