Rektor på RUC: Der er hårdt brug for folk, der taler flere sprog

Hanne Leth Andersen
Rektor, RUC, professor i universitetspædagogik

Det er ikke kun sproglærere og forskere, der kan se, at den er gal – erhvervslivet har også for længst råbt vagt i gevær.

Der er desværre store blinde pletter på verdenskortet, når vi ikke har adgang til tekster, kilder og beretninger endsige internettet på andre sprog end engelsk.

Det er den erkendelse, regeringen nu også gør sig til talsmand for i den nye sprogstrategi – og det er positivt.

Der er desværre store blinde pletter på verdenskortet, når vi ikke har adgang til tekster, kilder og beretninger endsige internettet på andre sprog end engelsk.

Hanne Leth Andersen
Rektor, RUC

Center skal skabe overblik
99 millioner kroner til etablering og drift af et nationalt center for fremmedsprog i fem år. Det er en uundværlig start på en nødvendig koordinering af de mange delelementer i sproglandskabet.

Centret skal tænke på tværs af uddannelsesniveauerne og skabe samarbejde, også med kommuner og sproglige aktører.

Og det skal understøtte kapacitetsopbygning og udvikling af sprogstrategier på skoler og institutioner.

Der skal findes flere midler til at støtte op. Men nu er regeringen gået foran, og man må sætte sin lid til, at fonde og virksomheder forstår visionen bag strategien.

Det er afgørende, at man nu satser på at uddanne sproglærere.

Universiteter og professionshøjskoler er allerede i gang med at nytænke og styrke samarbejdet imellem sig, og det støtter strategien med et femårigt friuddannelsesforsøg for læreruddannelsernes fremmedsprogsfag og universiteternes sproguddannelser.

Friuddannelsesforsøget giver rum for eksperimenter på tværs af uddannelserne.

Krav til kommuner og uddannelsesinstitutioner
I strategien ”opfordres” kommuner og uddannelsesinstitutioner til at udarbejde lokale strategier for, hvordan de styrker fremmedsprogene på de enkelte skoler og gymnasier.

Opfordringen bør opfattes som et krav. Det handler om kædereaktioner.

Vi har været vidne til, at fransk er lukket ned på lokale grundskoler med den begrundelse, at det ikke blev udbudt som fortsættersprog på gymnasierne i området.

Institutionerne opfordres til at udarbejde sprogstrategier med fokus på, hvordan sprog integreres i andre fag.

Der er brug for folk, der mestrer tysk, fransk og spansk, men også andre sprog som arabisk og kinesisk, på et højt både skriftligt og mundtligt niveau – samtidig med, at de har en faglighed ud over sproget.

Der er brug for handling nu
De åbenlyse strukturelle problemer nævnes ikke i sprogstrategien. Her tænker jeg primært på den for sprogfagene problematiske gymnasiereform.

Hvis politikerne vil sætte handling bag ordene, skal flere sprog gøres obligatorisk i gymnasiet på linje med matematik, og flere af de tiltag, vi har set for at styrke naturvidenskaberne på landsplan, skal igangsættes for sprogfagene.

Der er også behov for en særlig indsats for begyndersprog. Og så er det klart, at jeg gerne havde set tiltag til at styrke sprog som en integreret del af andre uddannelser; som for eksempel RUC’s sprogprofiler i tysk, fransk og spansk.

Regeringen etablerer nu en følgegruppe, der årligt skal gøre status over udviklingen. Herefter må man håbe, at der følges op politisk, når centret peger på behovet for det.

Jeg håber, at alle parter vil bakke op, så Danmark får en vægtig autoritet på fremmedsprogsområdet. Et kæmpe ansvar til KU’s og AU’s ledelser, men lad os løfte opgaven i fællesskab.