Debat

Forsker kalder udspil "dybt foruroligende": Regeringens regnearkslogik gambler med uddannelsers økonomi

Regeringens udflytningsudspil afspejler, at man ikke forstår virkeligheden på universiteterne. Desværre har socialdemokraterne sprunget dialogen med universiteterne over, men det kan nås endnu, skriver Janne Gleerup.

Regeringens udflytningsudspil påtænkes hastevedtaget på denne side af sommerferien, men intet akut står i vejen for, at vi bruger et par måneder på at løse udfordringen sammen, mener Janne Gleerup, arbejdslivsforsker og fællestillidsrepræsentant ved Roskilde Universitet.
Regeringens udflytningsudspil påtænkes hastevedtaget på denne side af sommerferien, men intet akut står i vejen for, at vi bruger et par måneder på at løse udfordringen sammen, mener Janne Gleerup, arbejdslivsforsker og fællestillidsrepræsentant ved Roskilde Universitet.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forleden gav børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) en vigtig indrømmelse, idet hun konstaterede, at det var en fejl at haste folkeskolereformen igennem uden inddragelse af relevante aktører på området, som repræsenterer stor indsigt i en kompleks udfordring.

Samme dag lancerede regeringen et reformudspil om udflytninger af videregående uddannelser, som på ingen måde er blevet drøftet med involverede aktører, og som påtænkes hastevedtaget på denne side af sommerferien.

Udspillet gennemsyres af en misforstået forestilling om, at forskning og uddannelse er adskilte siloer.

Janne Gleerup
Arbejdslivsforsker og fællestillidsrepræsentant, RUC

Politikernes mangel på mod og vilje til offentlig drøftelse af store reforminitiativer med potentielt vidtgående konsekvenser er i sig selv en trussel mod samfundsdemokratiet og desværre en tendens, socialdemokraterne ikke er alene om at accelerere.

Andre partier er også villige til at springe en reel dialog over, og lægger vi hertil en portion god, gammeldags christiansborgpolitisk studehandelskultur, er der fare for, at kæden hopper helt af, når det gælder kvalitetssikring af reformindholdet.

Slet skjult nedskæring
På universitetsområdet går vi gerne i dialog om, hvordan vi styrker videregående uddannelse til gavn for både studerende, lokalsamfund, erhvervsliv og samfundet i bredere forstand. Faktisk har universiteterne aldrig været så udadvendte og samarbejdssøgende som nu, og vi lader os gerne udfordre af gode ideer.

Men vi kan desværre få øje på en lang række problemer i udspillet. Det gælder ikke mindst den slet skjulte nedskæring og et beregningsgrundlag, som er både uigennemsigtigt og renset for inddragelse af kvalitative kriterier.

Med ubegrundede procentsatser redes alle over én kam, og materialet udstråler, at der gøres brug af regnearkslogikker udviklet på tryg afstand af virkeligheden og dens mangfoldige forskelligheder. Det er simpelthen usagligt at gamble med uddannelsesøkonomien og de unges studiefremtid på denne måde.

Misforstået forestilling
Det var den nemme del - for når de forhandlende politikere gennemskuer, hvad der er på spil i de økonomiske forudsætninger, har jeg tillid til, at de vil forhindre den underminering af uddannelsesøkonomien, som reformfinansieringen i den udmeldte form uundgåeligt vil afstedkomme. 

Langt sværere er det, når vi ser kvalitativt ind i, hvad kvalitetssikret uddannelse forudsætter.

Der gøres brug af regnearkslogikker udviklet på tryg afstand af virkeligheden og dens mangfoldige forskelligheder.

Janne Gleerup
Arbejdslivsforsker og fællestillidsrepræsentant, RUC

På universiteterne har vi pligt til at levere forskningsbaseret uddannelse på højeste niveau. Forudsætningen herfor er et løbende tæt samarbejde mellem forsknings- og uddannelsesmiljøer, hvad der trues alvorligt, når undervisere på udflyttede uddannelser afkobles de miljøer som nærer og fornyer undervisningen.

Hertil kommer, at mange universiteter – i erkendelse af samtidens komplekse samfundsudfordringer og vidensbehov – opererer med en tværfaglig organisatorisk infrastruktur, hvor de ansatte arbejder sammen på kryds og tværs af klassiske, disciplinære skel for at sikre helhedsorientering og faglig fornyelse.

Regeringens udflytningsudspil afslører imidlertid et manglende blik for den afgørende betydning af dette samarbejde. Udspillet gennemsyres af en misforstået forestilling om, at forskning og uddannelse er adskilte siloer, ligesom uddannelserne i sig selv betragtes som selvreferentielle enheder uden behov for akademisk kontekst.

Mod til at søge dialog
Med en sådan tilgang er det let at atomisere og flytte uddannelser rundt på Danmarkskortet som løsrevne puslespilsbrikker. Kvalitetstabet melder sig måske ikke det første år, men over tid vil kvaliteten erodere. Mon ikke de studerende bliver det første til at opdage dette - og så står vi tilbage med tomme uddannelsespladser og en kæmpe regning.

Mange andre elementer i reformudspillet er tilsvarende dybt foruroligende, men tiden er knap, så jeg vil afslutte med en enkelt opfordring til politikerne: Tag en dyb indånding og fat mod til at søge dialog med de mange aktører, som virker i feltet og brænder for uddannelse. Intet akut står i vejen for, at vi bruger et par måneder på at løse udfordringen sammen.

For som Pernille Rosenkrantz-Theil i torsdags klogt erkendte, er det bedre at lande en god løsning, end en hurtig.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00