S: Dimittenderne har først og fremmest brug for job

Af Lennart Damsbo-Andersen (S)
Arbejdsmarkedsordfører

Et meget alvorligt problem. Sådan kan dimittendledigheden meget klart karakteriseres. Både for den unge nyuddannede og for samfundet. Vi står overfor en stor udfordring med de mange unge, der i dag tager en uddannelse, men ikke kommer i job, når de er færdige.

Udgangspunktet er ironisk nok positivt, nemlig at mange unge tager en uddannelse. Og det er naturligvis godt. En uddannelse er den bedste start på arbejdslivet, man kan få. Uddannelse giver i gennemsnit højere løn. Dem med en uddannelse lever i gennemsnit længere. Og ikke mindst er uddannet arbejdskraft mere end noget andet det, der er brug for på fremtidens arbejdsmarked. Men vi bliver desværre også nødt til at erkende, at uddannelse ikke længere er en sikker adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Og det er her, vi skal lægge vores fokus. 

Dimittendledighed er samfundsproblem
Jeg tror, at vi alle på tværs af politiske skel kan blive enige om, at det ikke er sundt at få et eksamensbevis i hånden den ene dag, for så at gå direkte ud i arbejdsløshed den næste dag. Og at det er et problem for samfundet, når gode uddannede kræfter går i stå, fordi man ikke kan få et job – og i værste tilfælde ikke kommer i gang igen. Samtidig ved vi, at jo længere tid man som dimittend er om at komme ud på arbejdsmarkedet, jo lavere gennemsnitsløn får man i mange år efter, at det faktisk er lykkedes at komme i arbejde. Men hvordan kommer så vi problemet til livs?

Jeg mener, at indsatsen for at få flere dimittender i arbejde skal gå på tre ben.

Flere arbejdspladser
For det første handler det om at skabe arbejdspladser. Det lyder måske banalt, men flere job er først og sidst den bedste løsning. Derfor har vi også set, at dimittenderne har været hårdt ramt af, at Lars Løkke tabte mere end 100.000 private job. For hvis der ikke er et arbejde at komme ud til, er det svært at være jobsøgende. Siden vi satte os for bordenden i 2011, har vores højeste prioritet været vækst og arbejdspladser. Det høster vi frugterne af nu. Vi har skabt 46.000 private job siden foråret 2013. Det har stor betydning for dimittenderne. For flere arbejdspladser er det vigtigste middel mod dimittendledighed.

De studerende skal have en mere arbejdsmarkedsorienteret undervisning. For universiteterne må ikke bare være ligeglade med, hvordan det går de studerende efter deres afsluttende eksamen.

Lennart Damsbo-Andersen (S)
Arbejdsmarkedsordfører

Kortere vej til job
For det andet skal jobindsatsen gå hånd i hånd med tiltag, der gør dimittendernes vej i job kortere. For selvom vi er på vej mod bedre økonomiske tider, skal vi også se på, hvordan vi hjælper de unge med at få et arbejde. Med regeringens ungepakke fra 2012 satte vi flere initiativer i søen for at knække kurven og få flere nyuddannede i job. Her blev afsat 381 millioner kroner til styrket jobrotationsordning, fagpilotordning og partnerskaber om dimittendjob. Og med beskæftigelsesreformen fra sidste år har vi forlænget perioden for trainee-indsats og virksomhedspraktik for dimittender. Det er den rigtige vej at gå. Det kræver dog også, at dimittenderne er parate til at tage deres del af ansvaret. Og her er det nødvendigt at udvise mobilitet og opsøge arbejdspladserne, der hvor de er.

Universiteterne har et ansvar
For det tredje ligger der et stort ansvar hos universiteterne i at gøre de studerende mere arbejdsmarkedsparate. Med det mener jeg, at de studerende skal have en mere arbejdsmarkedsorienteret undervisning. For universiteterne må ikke bare være ligeglade med, hvordan det går de studerende efter deres afsluttende eksamen. Tværtimod har universiteterne også et medansvar. Både for at de unge mennesker får en uddannelse, der gør dem parate til arbejdsmarkedet. Men også for at tydeliggøre, hvad uddannelserne kan bruges til – det gælder både overfor de unge og arbejdsgiverne.

Selvom dimittendledigheden er et alvorlig problem, er der bestemt noget at gøre. Det kræver dog, at indsatsen består af en styrket jobindsats over for nyuddannede og en mere arbejdsmarkedsorienteret undervisning på universiteterne. Men først og sidst er løsningen at skabe flere arbejdspladser. Dimittenderne har brug for job. Derfor vil regeringen også fremover have vækst og beskæftigelse som sin højeste prioritet.