S: Regeringens forskningsbesparelser er stadig den største udfordring

Af Mette Reissmann (S)
Forsknings- og uddannelsesordfører

Diskussionen om flerårige bevillinger er igen blevet aktuel med de forestående forhandlinger om fordelingen af forskningsreserven.

Spørgsmålet er vigtigt. Og det understreger, at forskningen i dag er mere klemt end tidligere. Forskningens natur er grundlæggende langsigtet. Derfor ser vi nu en helt legitim diskussion om, hvordan vi sikrer ro og stabilitet omkring forskningsbevillingerne.

Om bevillingerne skal være flerårige eller etårige som i dag, kan sagtens drøftes. Men hvis der skal sikres gode rammer for forskningen, er diskussion om længden af bevillingerne måske mere et udtryk for symptombehandling end den egentlige diagnose af det reelle problem.

Behovet for flerårige forskningsbevillinger er steget, fordi regeringen fra første finanslov har skåret markant i forskningen. Først med finansloven for 2016, hvor regeringen sparede 1,4 milliarder kroner på forskningsbevillingerne, og siden da, hvor det lave niveau er blevet videreført.

Det er ikke det, Danmark har brug for. Vi lever af gode idéer, og at virksomhederne har adgang til nyeste viden. Med forskningsbesparelserne har regeringen dermed stukket en kæp i hjulet på det, der burde være et fælles mål: at sikre, at danske virksomheder har gode vilkår for at øge væksten i dansk økonomi og skabe danske arbejdspladser.

Behovet for flerårige forskningsbevillinger er steget, fordi regeringen fra første finanslov har skåret markant i forskningen

Og ikke mindst betyder forskningsbesparelserne også mindre viden og færre gode løsninger på, hvad der virker i den offentlige sektor, så vores fælles velfærd kan blive bedre.

Forskningsbesparelserne har haft konsekvenser. Og alligevel vil regeringen formentlig påstå, at forskningsambitionerne er store. I forbindelse med offentliggørelsen af finanslovsudspillet lød det da også, at regeringen ville prioritere flere penge til dansk forskning.

Et lavt ambitionsniveau
Det er dog en påstand, der kræver et par kommentarer: I sidste ende står regeringen fast på, at det offentlige forskningsbudget skal ligge på 1 procent af BNP. Det har i år så medført, at bevillingerne i kroner og øre løftes med 377 millioner kroner.

Isoleret ser er det da positivt. Men i det samlede billede er det et udtryk for, at regeringen holder forskningsinvesteringerne nede på 1 procent af BNP.

Det lave ambitionsniveau åbenbarer sig, når man regner lidt videre. I 2016, året før forskningsnedskæringerne, lå SR-regeringens forskningsbevillinger på knap 1,1 procent af BNP.

Hvis man viderefører det niveau til i dag, ligger Venstre-regeringens investeringer knap 2 milliarder kroner lavere.

Med så markant en milliardforskel kan jeg godt forstå, at ønsket om behovet for flerårige aftaler tales op. Socialdemokratiet lytter til forslaget. Og vi er ikke afvisende over for at tage diskussionen om flerårige bevillinger. Som udgangspunkt kan det særligt give god mening i forhold til den frie forskning, hvis DNA matcher godt med længere tidshorisonter.

Tre områder bør prioriteres
I første omgang er det dog de kommende forhandlinger om forskningsreserven, der ligger foran os. For Socialdemokratiet er der især tre områder, der bør prioriteres.

For det første skal vi sikre midler til forskning, der fremmer produktion og danske arbejdspladser. Det kræver et løft af den tekniske forskning.

For det andet skal vi løfte forskning, der styrker udvikling, anvendelse og eksport inden for det grønne område, hvor Danmark har en styrkeposition, vi skal holde fast i.

Og for det tredje skal velfærdsforskning prioriteres højere end i dag. Vi har brug for viden om, hvordan vi løfter den offentlige sektor og medarbejdernes kompetencer, så de er rustet til at imødekomme den teknologiske udvikling og fremtidens velfærdsopgaver.

De tre områder viser, hvorfor det er så afgørende, at vi prioriterer forskningen. Og jeg ser frem til gode drøftelser om, hvordan vi fremadrettet gør det bedst. Indtil da må man blot konstatere, at den største udfordring fortsat er regeringens besparelser.