Debat

Studenterformand: Hvordan kan man være i praktik og have et studiejob?

DEBAT: Skal man have et studiejob for at supplere sin SU, bliver det svært at få hverdagen til at hænge sammen for de professionsstuderende, der skal i fuldtidspraktik og modtager SU for det. Det skriver Christopher Ammentorp, formand for Studenterrådet på VIA.

Foto: Colourbox
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christopher Ammentorp 

Formand for Studenterrådet på VIA Campus Aarhus C

Det varer nok ikke længe, før regeringen vil komme med sit SU-udspil, der sandsynligvis indebærer et nedsat kontingent og en øget mulighed for lån og/eller fribeløb, som man må tjene ved siden af SU'en – et forslag som vi så i 2025-planen.

Jeg er ikke bleg for at sige, at mange studerende skal strække sig meget for at nå op på en fuld studie-uge i perioder – og jeg er selv én af dem. Jeg ville godt kunne tage et job i de uger, jeg er på skolebænken.

Men der er en udfordring i det kommende udspil, som jeg ikke ved, hvordan vi løser. Udfordringen ligger i, at jeg går på en professionsbachelor-uddannelse, hvilket gør mig ude af stand til at kunne varetage et fast arbejde. I hvert fald en stor del af tiden.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Jeg har i øjeblikket et job, jeg er meget optaget af, men det er langt fra nok til at dække de udgifter, jeg vil have i min praktikperiode, hvis forslaget bliver vedtaget.

Kan man være to steder på én gang?

Alle professionsbachelor-uddannelser har praktikperioder, hvor den studerende indgår som en del af en arbejdsplads, og det er forventet, at man er til stede, som var det ens arbejdsplads. Det er netop hér, der opstår en konflikt.

I praktikken får man nemlig ikke løn - man er kun på SU. Skal man så tage et natarbejde for at kunne få mad på bordet og kunne tage hjem til sine forældre engang imellem?

Christopher Ammentorp, formand for Studenterrådet på VIA Campus Aarhus C

For hvordan kan den studerende være to steder på én gang? I praktikken får man nemlig ikke løn – man er kun på SU. Skal man så tage et natarbejde for at kunne få mad på bordet og kunne tage hjem til sine forældre engang imellem?

Det er ikke helt optimalt, hvis man skal være oplagt til at møde klokken otte dagen efter. Det er svære vilkår, vi bliver mødt med, men ikke desto mindre ser det ud til at blive en realitet.

”Så værsgo – varetag et job eller to. På samme tid. Og pas dine studier.” Det er, hvad jeg får ud af SU-udspillet.

Jeg vil bede uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) om at lade være. Lad være med at sætte 40 procent af de danske studerende, som går på professionshøjskolerne, i en kattepine, de ikke har fortjent.

Vi gør alle vores bedste for ikke bare at blive gode praktikere. Vi gør vores bedste for at blive fremragende praktikere. Det skal vi ikke straffes for.

Hvordan kommer SU-udspillet mon til at se ud?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00