Studerende om ny bevillingsreform: Fremdrift i nye klæder

Sana Mahin Doost
Formand, Danske Studerendes Fællesråd

Søren Pind præsenterede for nylig en bevillingsreform, der skal fordele midlerne til vores uddannelsesinstitutioner de kommende år.

Som studerende ser vi flere positive elementer. Blandt andet et væsentlig større grundtilskud end tidligere.

En øget stabilitet, som DSF har arbejdet for i mange år.

Ydermere kan vi se frem til, at vores uddannelsesinstitutioner ikke længere straffes økonomisk, når de giver dispensationer om forlænget studietid til vores medstuderende med handicap.

Det er rigtig positive toner, men man må sige, at der også er elementer, der skærer kraftigt i øjnene.

Det lyder meget tilforladeligt, at man får et tilskud, når man opnår et godt resultat. Men hvis man skal kalde det, hvad det nu engang er, så er der tale om en bøde.

Sana Mahin Doost
Formand, Danske Studerendes Fællesråd

Straffes for lav beskæftigelse
Man indfører nemlig et såkaldt ‘resultattilskud’. Det lyder meget tilforladeligt, at man får et tilskud, når man opnår et godt resultat. Men hvis man skal kalde det, hvad det nu engang er, så er der tale om en bøde.

Dele af uddannelsernes finansiering kommer nu til at afhænge af et fremdriftstaxameter og et beskæftigelsestaxameter.

Fremdriftstaxameteret har til formål endnu engang at skynde os igennem, og hvis vi har svært ved at finde beskæftigelse med det samme, så straffer beskæftigelsestaxameteret uddannelsesinstitutionen økonomisk for noget, som den ingen indflydelse har på.

Seksdobbelt styring
Danske Universiteter kritiserer, at reformen er uigennemskuelig og udtryk for dobbeltstyring.

Når man dykker ned i sagerne, bliver det tydeligt, at der ikke blot er tale om dobbeltstyring, men seksdobbeltstyring, når det drejer sig om beskæftigelse.

Denne styring sker blandt andet igennem akkrediteringen, dimensioneringen og nu det nye beskæftigelsestaxameter.

Så hvis man gik og troede, at universiteterne aldrig forholder sig til beskæftigelse, så kan man godt tro om igen. Det fylder rigtig meget. Nu vil man så udvande kvaliteten af fagmiljøer med økonomisk straf, hvis de er udfordret på beskæftigelsen.

Grundlæggende giver det ingen mening, at man tager penge fra et område, hvis det er udfordret på dimittendarbejdsløsheden.

For hvordan skal det løse problemet? Stopper arbejdsgiverne magisk med at kræve mange års erfaring i alle jobopslag, fordi pengene forsvinder? Stopper konjunkturudsvingene, fordi pengene forsvinder? Kommer der magisk flere jobs, fordi pengene forsvinder? Nej, tværtimod.

Vi risikerer, at kommende studerende får en uddannelse af lavere kvalitet, hvilket heller ikke ligefrem giver bedre odds på arbejdsmarkedet. Der er altså tale om en meget ond spiral. 

Fremdrift i nye klæder
Flere og flere politikere har meldt sig i koret af kritikere af fremdriftsreformen. Reformen var måske ikke så smart alligevel, når konsekvenserne er ensretning, stress, manglende erhvervserfaring og bureaukrati.

Det er alt sammen noget, som vi har advaret imod i årevis. Derfor var det glædeligt, da partier fra begge sider af det politiske spektrum erkendte, at fremdriftsreformen ikke var så vellykket alligevel.

En reel afskaffelse blev det dog aldrig til. For selvom studietidsmodellen er ophævet, og andelen af bevillingen, som er afhængig af færdiggørelse, er mindre nu, så er de nye mål for færdiggørelse blevet strammere.

Færdiggørelsesbonussen tildeles i dag per individuel studerende, der gennemfører bacheloruddannelsen på normeret tid plus 1 år og for kandidatdelen normeret tid plus tre måneder.

I det nye system tildeles midlerne på baggrund af den gennemsnitlige studietid for alle studerende, og den gennemsnitlige studietid må maks. være normeret tid plus tre måneder for både bachelor- og kandidatuddannelserne.

Dermed er målet for færdiggørelse hårdere med det nye system.

Glem ikke underfinansieringen
Der er derfor en overhængende risiko for, at det faktisk stiller større krav til hurtig gennemførelse, da der er rigtig mange studerende, der skal gennemføre uden forsinkelser for at trække gennemsnittet helt ned på tre måneder.

Derfor frygter vi, at institutionerne ikke vil slippe grebet, da det økonomiske incitament til fremdrift stadig lever i bedste velgående.

Der er gode og dårlige ting ved denne reform. Vi glæder os over grundtilskuddet, men fremdrifts- og beskæftigelseselementer hører ikke hjemme i måden, pengene tildeles på.

Elementerne skal ud, og så må vi ikke glemme, at der fortsat hvert år skæres endnu flere penge fra vores allerede meget pressede uddannelser.