UC Sjælland: Mere højskole i professionshøjskolerne

Af Camilla Wang
Rektor, UC Sjælland

Flere af indlæggene i debatten om regional videnspredning har fokuseret på forskningsviden og på de mere formelle strukturer, der skal til for at sprede forskningen til gavn for uddannelser og arbejdsmarked. Så hatten af for Henrik Dahl (LA), der i sit indlæg trækker civilsamfundet ind i debatten ved at fokusere på de mere udvidede positive gevinster, det har for lokalsamfundene, når uddannelsesinstitutioner placeres i de mindre byer rundt omkring i Danmark.

Jeg er helt enig og mener, at vi i uddannelsesinstitutionerne bør arbejde meget mere målrettet med at realisere de gevinster, som mere har karakter af spirer her og der end af stærke vækster, der tilfører den saft og kraft til lokalsamfundene, som de reelt kunne. Det kræver, at vi fremover åbner os endnu mere for civilsamfundet.

Ser vi fx på professionshøjskolerne, har vi haft alt for lidt fokus på sidste del af vores navn: højskole. En højskole er blandt andet kendetegnet ved, at der ikke er eksaminer, og at der ikke kræves særlige forudsætninger for at deltage. Men der er til gengæld fokus på at udvikling af fællesskaber, og det at blive klogere går hånd i hånd. Den tradition kan vi med fordel tage endnu mere fat i og bruge den til at vende vores institutioner endnu mere ud ad mod de lokalsamfund, som professionshøjskolerne er – eller bør være – en stærk del af.

Studerende formidler viden i borgerhøjde
Gennem vores studerende kan vi åbne uddannelsesinstitutionerne for alle de borgere, der ikke er en del af det formelle uddannelsesmiljø. Institutionerne kan skabe værdi i lokalsamfundene ved at engagere og understøtte de studerende i at dele den viden, de tilegner sig, mens de uddanner sig – i en let og tilgængelig form målrettet den helt almindelige borger. Og der er tale om en fantastisk dobbeltgevinst, idet de studerende bliver dygtigere samtidig med, at de nyttiggør deres viden.

Det kan fx være i form af ’pop-up-kurser’, som studerende på UCSJ tilbyder i lokalmiljøet omkring deres uddannelsessted. Emnerne er let tilgængelige udspring af uddannelsernes forskellige fagligheder og er efterspurgt af forskellige målgrupper, fx hvordan man arrangerer de bedste ungdomsfester, hvordan man skaffer sponsorater til at realisere sine idéer, hvordan man undgår eksamensskræk, hvordan man kan lære hurtigere og bedre, hvordan man tilrettelægger et godt kostprogram osv. Det hele bliver enkelt formidlet og er lige til at tage med hjem og bruge.

Som folkehøjskolerne i sin tid gjorde, kan professionshøjskolerne også påtage sig en rolle som lokalsamfundsudviklere på den større klinge.

Camilla Wang
Rektor, UC Sjælland

Eller Professionshøjskolen Metropol, der har etableret en Sundhedsklinik, hvor de studerende under undervisernes vejledning tager imod områdets borgere, der ønsker hjælp til en sundhedsproblematik, fx fødselsforberedelse, kostvejledning, ergonomitjek, fysiske skader mv. Og Metropol har yderligere ambitioner om at udbygge og styrke samarbejdet med lokalområdet omkring sundhedsfremmende aktiviteter for borgere i regi af sundhedsklinikken.

Samle lokale aktører om store udfordringer
Som folkehøjskolerne i sin tid gjorde, kan professionshøjskolerne også påtage sig en rolle som lokalsamfundsudviklere på den større klinge. Professionshøjskolerne kan tage et større ansvar for at løse komplekse lokale udfordringer sammen med andre aktører, fx som det manifesterer sig i konceptet ’collective impact’ – eller på dansk: kollektiv effekt.

Tilgangen er i vækst internationalt, men er endnu kun på spirestadiet i Danmark. Den går ud på at samle aktører på tværs af sektorer og organisationer om at løse komplekse udfordringer. Metoden baserer sig blandt andet på, at alle aktører har en fælles vision for den forandring, de vil skabe, en fælles forståelse af, hvori problemet består, og hvordan man koordinerer metoderne til at løse problemet.

Det kan være problemer som fx ensomhed, manglende uddannelsesparathed, ulighed i sundhed, manglende vækst i et område mv. Med den videnkapital, der findes i professionshøjskolerne kombineret med det lokale tilhørsforhold og de mange eksterne relationer, er det oplagt, at vi gør os til en stærk driver i lokale ’collective impact’-indsatser.