UCN: Styr optaget af internationale studerende efter ledighedstal

DEBAT: Internationale studerende koster i SU, men en model, der justeres ud fra ledighedstal, gavner både uddannelserne og det regionale arbejdsmarked, mener UCN.

Af Lene Augusta Jørgensen og Poul Knudsgaard
Rektor og bestyrelsesformand på Professionshøjskolen UCN

Når talen falder på internationale studerende på danske uddannelsesinstitutioner, ender man ofte i en skyttegravskrig.

På den ene side er der fortalere for øget globalisering og konkret samfundsværdi af den nye arbejdskraft. På den anden side er der kritik af, at internationale studerende er en unødig byrde for Danmark, som hæver SU og efterfølgende rejser hjem igen.

Diskussionen er svær – og ofte med mange følelser og mange forskellige fakta, men den er vigtig.

Vores model virker
Som ledelse på en stor regional videregående uddannelsesinstitution er vi meget glade for internationalisering.

Vi mener faktisk, at det gør vores studerende bedre, og at det gør os bedre i stand til at løse vores opgave. At sikre veluddannet arbejdskraft til vores region.

Men at vi er glade for internationalisering, betyder ikke, at vi er lalleglade. Vi har fuld forståelse for, at internationalisering ikke er en luftig ideologi, men også et spørgsmål om en konkret investering for skatteborgernes penge – som gerne skal kunne betale sig direkte eller indirekte.

Med dette indlæg vil vi gerne understrege, at vi faktisk har en model for at justere optaget af internationale studerende, og at vores erfaringer i perioden 2015 til 2019 viser, at modellen virker i praksis.

Sætter løbende loft på optaget
Modellen går ud på, at vi løbende får sat loft på vores internationale optag ud fra ledighedstal, og at vi som institution selv har en vis fleksibilitet til at fordele dette loft på tværs af uddannelser.

Ud fra denne model har UCN i perioden fra 2015 til 2019 justeret det internationale optag med 33 procent fra 624 studerende om året i 2015 til 428 studerende i 2019.

Samtidig kan vi spore en positiv udvikling i beskæftigelsesgraden efter fire til syv måneder. Her er der sket et lignende fald på 33 procent fra en ledighedsprocent i 2015 på 15,8 procent til 10,6 procent i 2019.

Fokus på danskundervisning
Sideløbende har vi igangsat en række initiativer, der skal understøtte de internationale studerendes employability, altså deres forudsætninger for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked.

Vi har blandt andet med stor succes afviklet en employability camp for nye internationale studerende, igangsat målrettet gratis danskundervisning for nye internationale studerende og øget fokus på praktik i danske virksomheder.

Derudover afholder vi arrangementer for de internationale studerende med fokus på, hvad der skal til for at få job i nordjyske virksomheder.

Har et højt fagligt niveau
Vi har også analyseret, hvad der skal til for at nedbryde nogle af de barrierer, som de internationale studerende møder, når de vil ind på det danske arbejdsmarked.

Erfaringerne viser nemlig, at internationale studerende er arbejdsomme og har et højt fagligt niveau, og de er værdsat hos de virksomheder, der ansætter dem.

Indsatserne har fået stor ros af Uddannelses- og Forskningsministeriet, og det kan vi godt forstå, for de virker, kan vi se.

Flere af tiltagene er også blevet udbredt til andre videregående professionshøjskoler og erhvervsakademier i Danmark, og der er sågar interesse internationalt for at høre om resultaterne.

Positivt med et internationalt miljø
Tallene og de gode erfaringer betyder ikke, at vi er i mål.

Men de viser, at vi kan have en løbende og fornuftig styring af sammensætningen af studerende på vores uddannelsesinstitution, hvor vi i UCN er fortalere for et fortsat kontrolleret optag af internationale studerende. Simpelthen fordi det gavner os og dermed regionen på en lang række forskellige måder.

Det internationale optag skaber først og fremmest et internationalt miljø på vores campusser. Og som nyuddannet i dag skal man altså i stigende grad kunne begå sig på et internationalt marked. Så når man er færdiguddannet hos os, bør man ikke være fremmed over for det internationale.

Endelig er der effekten på arbejdsmarkedet. De internationale studerende er dygtige og går ud og får jobs. Men det kræver, at vi hele tiden er årvågne og bruger modellen, samtidig med at vi aktivt understøtter de internationale studerendes beskæftigelsesmuligheder. Hele tiden med et øje for, at tingene er omskiftelige og ikke en mekanisk lige streg ud i fremtiden.

Så lad os blive ved med at have internationalisering med samfundsmæssig snusfornuft og omtanke – og bruge en model, som virker.

Forrige artikel Studievalg Danmark: Vi skal alle hjælpe de unge med at se ud over køn Studievalg Danmark: Vi skal alle hjælpe de unge med at se ud over køn Næste artikel Videnskabernes Selskab: Det lærte 2020 os om videnskaben og fremtiden Videnskabernes Selskab: Det lærte 2020 os om videnskaben og fremtiden
Nyt nationalt forskningsakademi for hjertekarsygdomme ser dagens lys

Nyt nationalt forskningsakademi for hjertekarsygdomme ser dagens lys

AKADEMI: En af Danmarks store forskningsfonde giver over 100 millioner til et nyt akademi, der skal styrke forskningen i hjertekarsygdomme. Ikke fordi der mangler forskning, men fordi, der stadig er store udfordringer med hjertekarsygdomme, siger chef for sundhedsvidenskabelig forskning i Novo Nordisk Fonden.

DI: Virksomhederne mangler i EU’s forskningsprogram

DI: Virksomhederne mangler i EU’s forskningsprogram

DEBAT: Forskellige dele i Horizon Europe-programmet også relevant for virksomheder, som står for meget forskning. Det skal være nemmere at navigere i, hvad der præcis er relevant for hvem, skriver Mette Fjord Sørensen fra DI.