Universiteter: Mere gennemsigtighed og stabilitet i bevillingsreformen

Af Anders Bjarklev og Per Michael Johansen
Hhv. Formand og DTU-rektor samt rektor for Aalborg Universitet og næstformand for Danske Universiteters rektorkollegium

Forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind lancerede for nylig et længe ventet udspil til et nyt bevillingssystem for universiteternes uddannelser. 

Vi vil gerne her kvittere for udspillet med et samlet svar fra Danmarks otte universiteter.  

Universiteterne kan kun være enige i regeringens målsætning om, at uddannelsesinstitutionerne skal fokusere på kvalitet. Og det er både relevant og legitimt, at regeringen vil have størst mulig samfundsmæssig værdi af de milliarder, der investeres i videregående uddannelser. Derfor er alle universiteterne også optagede af at udvikle og forbedre deres uddannelser. 

Men vil regeringen udvikle uddannelseskvaliteten, er det helt afgørende, at man sikrer stabilitet og enkelthed i bevillingerne. 

Udspillet fra regeringen indeholder et aktivitetstilskud på 70 procent af de samlede uddannelsesbevillinger til institutionerne, et grundtilskud på 20 procent og et såkaldt kvalitets- og resultattilskud på 10 procent. Vi har en række forslag og kommentarer til udspillet.

Men der skal være mulighed for at regulere grundtilskuddet, hvis der fra politisk side er et ønske om eksempelvis at øge optaget på specifikke uddannelser.

Anders Bjarklev og Per Michael Johansen
Danske Universiteter

Styrk stabiliteten
Budgetstabilitet er en forudsætning for uddannelseskvalitet. Uddannelserne skal have stabile bevillinger, som universiteterne kan planlægge efter og regne med. Grundtilskuddet bør derfor ikke være koblet op på universiteternes rammekontrakter. 

Men der skal være mulighed for at regulere grundtilskuddet, hvis der fra politisk side er et ønske om eksempelvis at øge optaget på specifikke uddannelser.

Det er afgørende for universiteterne, at der er sammenhæng mellem økonomi og aktivitet. Derfor er det fornuftigt, at det aktivitetsafhængige tilskud i udspillet fra regeringen stadig udgør en hoveddel af den samlede bevilling.

Kvalitets- og resultattilskuddet i udspillet fordeles på baggrund af institutionens resultat for nyuddannedes overgang til beskæftigelse og de studerendes gennemsnitlige studietid. 

Vi foreslår, at tilskuddet udløst af den gennemsnitlige studietid og beskæftigelse, der i regeringens udspil fylder 10 procent, reduceres til 5 procent. De resterende 5 procent af tilskuddet kobles i stedet op på individuelle kvalitetsmål, der indarbejdes i de strategiske rammekontrakter, hvert universitet indgår med ministeren.

Væk med dobbeltstyring
Det er afgørende for uddannelseskvaliteten, at den samlede styring af de videregående uddannelser er enkel og gennemskuelig. 

Vi er kritiske over for dobbeltstyring, hvor universiteterne på en og samme tid skal styre efter eksempelvis både en dimensioneringsordning og et beskæftigelsestaxameter og en fremdriftsreform. 

For at universiteterne kan indgå i en ligeværdig dialog med ministeriet, er det helt afgørende, at vi kender beregningsgrundlaget for den model, der er fremlagt, så vi kan validere regnestykket. 

Det har ikke i denne her sammenhæng været muligt at få fremlagt beregningsgrundlaget.

Endelig fremgår det, hvilket ikke er med i ministeriets offentliggørelse af forslaget, at der i sammenhæng med bevillingsreformen skal ske en omfordeling af nogle tidligere administrative effektiviseringer, der konverteres til effektiviseringer på uddannelsesområdet. 

Vi mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at denne omlægning er en del af bevillingsreformen.