Universiteter: Staten bygger uden økonomisk ansvar

DEBAT: Ansvar og økonomi hænger ikke sammen, når staten bygger for universiteterne. Bliver byggeriet dyrere end forventet, hænger universiteterne på den. De penge kunne bruges på undervisning, skriver Anders Bjarklev.

Af Anders Bjarklev
Formand for Danske Universiteter og rektor for DTU

Tilbage i 2001 trådte den såkaldte SEA-ordning i kraft. SEA står for Statens Ejendomsadministration, og ordningen indebærer i korthed, at Bygningsstyrelsen er bygherre for statens institutioner, og bygningerne lejes derefter ud til de pågældende institutioner.

Når universiteterne skal have nye bygninger eller laboratorier, er det således Bygningsstyrelsen, der er ansvarlig for byggeriet, og universiteterne, der lejer sig ind. CBS og DTU, på nær RISØ campus, er undtaget denne ordning, da de af historiske grunde har selveje.

Universiteterne hænger på regningen
Det lyder jo meget fint, men der er en grundlæggende bygningsfejl i ordningen. For hvis byggeriet bliver forsinket eller på anden måde bliver dyrere end antaget, så er det ikke bygherren, altså Bygningsstyrelsen, der tager ansvaret. Regningen bliver i stedet pålagt de kommende lejere.

Med andre ord; de, der selv laver fejlen, får ikke selv fakturaen. Den går derimod videre til det universitet, som står på sidelinjen og afventer den nye bygning.

Det er en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur at adskille ansvar og økonomi. Og det kan gå hen og blive en dyr omgang for universiteterne. Det viser det aktuelle eksempel med byggeriet af Niels Bohr Bygningen, hvor Københavns Universitet har udsigt til en forhøjet husleje, fordi byggeriet bliver en milliard dyrere end planlagt.

Den aktuelle sag er desværre ikke en enlig svale. Flere byggesager på universiteterne er blevet forsinket og leveret til en dyrere pris end lovet.

Penge til undervisning går til husleje
Baggrunden for oprettelsen af SEA-ordningen var et ønske om, at statslige institutioner skulle være mere opmærksomme på udgifterne ved deres lokaler. Det, må vi sige, er lykkedes, men på en meget uheldig måde.

De penge, universiteterne bruger på at betale mere i husleje, fordi en byggeproces er gået skævt, de penge kunne jo have været brugt på flere undervisningstimer, mere feedback til de studerende og på at tiltrække endnu flere udenlandske topforskere. 

Vi har fra universiteternes side med tilfredshed noteret os, at uddannelses- og forskningsminister Søren Pind har påpeget det ulogiske ved ordningen. Vores opfordring er, at Søren Pind tager en tur over til Ole Birk Olesen, der som transport-, bygnings- og boligminister er ansvarlig for SEA-ordningen. Over en kop kaffe kan de to drøfte, om det virkelig er god liberal politik at adskille ansvar og økonomi, eller om man skal overveje at skrue en anden model sammen.

Forrige artikel Undervisere: Her er de fem største problemer med studenterevalueringer Undervisere: Her er de fem største problemer med studenterevalueringer Næste artikel Professionshøjskolerne: Vores uddannelser er allerede til stede i hele landet Professionshøjskolerne: Vores uddannelser er allerede til stede i hele landet
Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

JOB: Indvandrere er i højere grad overuddannede til deres job end danskere. De mest overuddannede kommer fra Østeuropa. Det viser ny forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. *Rettet kl. 08:58.