Venstre og Dansk Erhverv: Uddannelser skal tilpasses den teknologiske udvikling

Mette Fjord Sørensen og Jakob Engel-Schmidt
Hhv. uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv og uddannelsesordfører, Venstre

Man kan nærmest få åndenød over den teknologiske udvikling. Det går rasende stærkt, og nye muligheder opstår konstant.

Den hastige teknologiske udvikling rejser samtidig en række spørgsmål i relation til, hvordan digitalisering, kunstig intelligens, selvkørende biler, robotter og machine-learning kommer til at påvirke vores arbejdsmarked.

Vil der fremover være brug for lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og administrativt uddannet personale? Det korte svar er JA!

Uddannelsesinstitutionernes største opgave er at kunne opfange og omfavne de nye behov og tilpasse dem i forhold til de forskellige uddannelser.

Mette Fjord Sørensen og Jakob Engel-Schmidt
Hhv. uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv og uddannelsesordfører, Venstre

Nye døre åbner sig
Den teknologiske udvikling vil måske overflødiggøre nogle af de jobfunktioner, som forskellige professioner udfører på arbejdsmarkedet i dag. Men med de teknologiske tigerspring vil der samtidig opstå nye jobfunktioner.

Vi bør derfor anskue den teknologiske udvikling som en mulighed, ikke som en trussel. Men for at vi som samfund kan gribe den teknologiske udvikling, kræver det, at vi kan omstille os. Udfordringen er, at den teknologiske udvikling forudsætter nye kompetencer, og at kompetencebehovene udvikler sig hurtigere end før.

Og her bliver uddannelsernes og uddannelsesinstitutionernes største opgave at kunne opfange og omfavne de nye behov og tilpasse dem i forhold til de forskellige uddannelser.

Løsningen er ikke kun lange uddannelser
Der er en tendens til, at når man taler om teknologi og disruption af arbejdsmarkedet, er svaret ofte, at det kræver, at vi tager længere uddannelser. Men det er ikke nødvendigvis svaret.

Ingen tvivl om, at der vil være øget fokus på digitale kompetencer, men det er ikke ensbetydende med længere uddannelse – men nærmere at uddannelserne inddrager nye kompetencer på tværs af faglighederne – især med fokus på de digitale kompetencer.

Fremtidens uddannelser skal fastholde det faglige fundament, som er omdrejningspunktet for professionen. Læreruddannelsen skal med andre ord fastholde sin ’bouillonterning’ af blandt andet fagdidaktik, elevernes læring og udvikling.

Men det bliver samtidig endnu mere afgørende, at de kommende lærere får kendskab til IT og digitale skaberkompetencer. Der skal uden tvivl være faglærere inden for IT, kodning og programmering, men det er også nødvendigt, at den digitale forståelse bliver en almen kompetence, som læreren skal have med sig.

Det samme gør sig gældende for sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere – ja, grundlæggende for alle uddannelser.

Uddannelser skal tilpasses teknologisk virkelighed
Når man skal indrette fremtidens uddannelser til fremtidens arbejdsmarked, er tæt dialog og kontakt mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet afgørende.

Professionsbacheloruddannelserne har et stort aktiv i det særlige forhold, at mere end en tredjedel af uddannelserne foregår i praktik.

Det giver gode muligheder for, at uddannelserne hurtigt og løbende får et indblik i de efterspurgte færdigheder og nye faglige krav. Uddannelsesinstitutionerne skal være tilpasningsdygtige og agile – men det kræver jo to til tango.

Derfor skal aftagerne – både det offentlige og private arbejdsmarked – også være med til at påtage sig ansvaret ved selv at søge samarbejdet, partnerskabet og dialogen om fremtidens uddannelser og kompetencebehov.

Formår uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet at tage dette ansvar på sig, kan vi sikre, at den teknologiske udvikling kommer vores samfund til gavn i stedet for at være en trussel mod vores arbejdspladser.