Virksomheder priser universitetssamarbejde

SAMARBEJDE: Universiteterne er værdifulde samarbejdspartnere for danske virksomheder. Det viser en undersøgelse foretaget af Oxford Research for Danske Universiteter. Positivt mener flere aktører, selvom der er plads til forbedringer.

Hele 99 procent af de virksomheder, der har samarbejdet med et universitet, vil gerne fortsætte samarbejdet fremover.

Det er konklusionen i en undersøgelse foretaget af Oxford Research for Danske Universiteter.

Af de adspurgte virksomheder var 97 % meget eller delvist tilfredse med samarbejdet, mens kun 3 % var meget eller delvis utilfredse.

Dokumentation

Oxford Research for Danske Universiteter har for andet år i træk undersøgt, hvorledes universiteternes samarbejdsparter i erhvervslivet oplever forskningssamarbejdet med universiteterne.

Her er undersøgelsens hovedresultater:

• 97 % er meget eller delvis tilfredse med samarbejdet med universiteterne. Kun 3 % er meget eller delvis utilfredse med samarbejdsforløbet.

• 99 % finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil samarbejde med et universitet igen.

• 92 % mener, at universiteterne i nogen eller i høj grad kan tilbyde ydelser, som andre ikke kan tilbyde.

• 83 % mener, at universiteterne i nogen eller i høj grad tilbyder ydelser af en højere kvalitet, end andre kan tilbyde.

• 89 % mener, at samarbejdet i nogen eller i høj grad medfører overførsel af viden og kompe-tencer.

• 86 % mener, at virksomheden i nogen eller i høj grad får skabt nye netværk og kontakter med videnspersoner.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024