Konsulent til fundraising og forskningsstøtte
Stab for Forskning og Udvikling understøtter Professionshøjskolen Absalons faglige miljøer og ledelse i at udvikle vores forskning. Vi søger en erfaren special-/chefkonsulent til en fast stilling på fuld tid med primært fokus på pre-award forskerstøtte (fundraising). Stillingen har en høj grad af selvstændig opgavevaretagelse og fleksibilitet med en bred samarbejdsflade til forskere, forskningsstøttenetværk o. lign. både internt og eksternt.

På Absalon forsker vi med fokus på de store velfærdsudfordringer og bidrager til bedre løsninger i professionernes praksis og for det enkelte menneske. Forskningsopgaven er stadig relativt ny for professionshøjskolesektoren, og vores forskningsmiljøer er i rivende udvikling. Du har derfor gode muligheder for at være med til at præge både organisationens udvikling og dine egne arbejdsopgaver. Du bliver en del af en mindre stabsfunktion, der i tæt samarbejde med fagmiljøer og fællesfunktioner dækker opgaver inden for udvikling, funding og kvalitetssikring af Absalons forsknings- og udviklingsaktiviteter. Din profil Vi søger dig, der har bred erfaring i at understøtte projektudvikling og ansøgningsarbejde og solidt kendskab til praksis hos både private og offentlige bevillingsgivere. Du har et godt kendskab til forsknings- og uddannelsesinstitutioner og er god til at understøtte strategisk udvikling af projekter og ansøgninger, der kobler forskningsinteresser med udviklingsbehov i praksis og bevillingsgivers fokus. Du har en skarp pen og kommunikerer kontekstbevidst. Du kan sikre, at vores ansøgninger om ekstern forskningsfinansiering står skarpt. Du kan understøtte samarbejdet med en bred vifte af eksterne aktører fra offentlige og private fondssammenhænge, samt fra andre uddannelses- og forskningsinstitutioner og samarbejdspartnere i professionspraksis. Du kan sikre kompetent understøttelse af projektudvikling. Du har stærke procesledelseskompetencer, herunder et skarpt blik for at designe indsatser, planlægge og styre processer og involvere på tværs af afdelinger. Dine gode samarbejds- og kommunikationskompetencer forstår du at bringe i spil i samarbejder med forskere og projektledere i Absalons fagmiljøer og øvrige kolleger. Du trives med en varieret opgaveportefølje, og du interesserer dig for at sætte dig ind i nye fagområder. Du kan bevare overblikket over mange processer og kan prioritere disse selvstændigt. Du understøtter kompetent den konkrete procestilrettelæggelse og -eksekvering på alle niveauer. Derudover forventer vi os, at du har:
  • bred erfaring med fundraising og projektudvikling.
  • god indsigt i fondslandskabet nationalt og internationalt.
  • en relevant akademisk uddannelse, gerne på ph.d.-niveau med egen erfaring fra forskningsprojekter og/eller erfaring fra relevant fondssammenhæng.
  • stærk sprogbeherskelse på dansk og på engelsk.
Dine arbejdsopgaver Dine opgaver vil spænde bredt og bl.a. omfatte følgende: Direkte ansøgningsunderstøttelse. I samarbejde med de øvrige konsulenter i Stab for Forskning og Udvikling står du for den konkrete ansøgningsunderstøttelse, herunder rådgivning af projektledere samt skrive- og kommenteringsopgaver. Du skal sammen med dine kolleger i Stab for Forskning og Udvikling, samt forskere og ledere, understøtte Absalons samarbejde med fonde, andre bevillingsgivere og eksterne partnere. I den forbindelse indgår du i relevante eksterne netværk. Understøtte projektudvikling i samarbejde mellem Absalons fagmiljøer. En væsentlig del af dit arbejde sker i tæt samarbejde med ledelse, forskere og projektledere i fagmiljøerne på Absalon. Din rolle er bl.a. procesmæssig og administrativ understøttelse af udvikling og ansøgning af større projekter internt på Absalon og med eksterne parter. Administrativ understøttelse af forskningsrelaterede opgaver. Du er en del af en mindre stabsfunktion og indgår naturligt i en bred pallette af opgaver. Dine opgaver vil primært være relateret til udvikling af ansøgnings- og projektunderstøttelsen i Absalon, herunder interne tilbud om kompetenceudvikling til Absalons forskere og projektledere. Dine kolleger Dine opgaver er forankret i en mindre stabsfunktion på Absalons Campus Slagelse. Vi har en høj grad af fleksibilitet ift. at arbejde hjemmefra og fra Absalons øvrige campusser, herunder Campus Roskilde, i det omfang, det passer med opgaveløsningen. Du kommer til at samarbejde tæt med forskningschefen, dine kolleger i staben og med kolleger fra andre afdelinger og fagmiljøer. Til dagligt indgår du i et mindre team, der ud over dig består af tre konsulenter, der arbejder med både fundraising og administrativ understøttelse og udvikling af forskningsorganisationen på Absalon. Du får en høj grad af selvstændigt ansvar for udførelsen af de konkrete arbejdsopgaver. Du skal påregne mødeaktivitet på alle Absalons campusser og hos eksterne samarbejdspartnere. Vores arbejdsmiljø er præget af en uhøjtidelig stemning, hvor vi lægger vægt på en god omgangstone, faglig sparring og fleksibilitet - også ift. at sikre balancen mellem arbejds- og familieliv. På Campus Slagelse arbejder vi i nyopførte rammer med lækker kantine og nyt motionsrum. Herudover kan du tage toget lige til døren. Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på fuld tid med ansættelse snarest muligt.
  • Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte forskningschef Kathrine Krageskov Eriksen på telefon 7248 2646
  • Ansøgning og relevante bilag sendes senest den 3. oktober 2022. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden.
  • Vi forventer at afholde første ansættelsessamtale den 7. oktober og anden ansættelsessamtale den 12. oktober 2022.
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
    Om Absalon
    Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

    Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

    Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.

    Icon
    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen