Rektor søges til ­Zealand – Sjællands Erhvervsakademi
Zealand, Sjællands Erhvervsakademi, søger en visionær og samarbejdende rektor, der har evner for og lyst til at lede en stærk regional forankret uddannelsesinstitution og samtidig være akademiets ansigt udadtil - lokalt, regionalt og nationalt.

Søg dette job
Zealand udbyder på 6 lokationer 29 fuldtidsuddannelser og en række tilknyttede deltidsuddannelser på det tekniske og merkantile område til ca. 2.800 fuldtidsstuderende samt 2.500 studerende på efter- og videreuddannelsesområdet. Opgaven som rektor er overordnet og strategisk. Du har det overordnede ledelsesansvar for drift, økonomi og udvikling af de pædagogiske og administrative opgaver med reference til bestyrelsen og ministeriet. Du træder ind i en veldrevet og velfungerende uddannelsesinstitution med et godt arbejds- og studiemiljø. Antallet af studerende har været stigende på trods af vigende ungdomsårgange. Læs den fulde job- og personprofil her, hvor stillingen og de ønskede kvalifikationer og kompetencer er beskrevet. Ansøgningsfristen er den 5. august 2022. Spørgsmål kan rettes til bestyrelsesformand Susanne Lundvald på telefon 2979 7112 eller partner i Genitor Trine Kern Schandorff på telefon 3141 0255 eller e-mail ts@genitor.dk.
    Søg dette job
    På Zealand udbyder vi videregående uddannelser på fuld tid og deltid. Vi sikrer løbende uddannelsernes aktualitet og kvalitet i samarbejde og dialog med regionens virksomheder – de virksomheder, som vores dimittender er i praktik i og får job i. Vores målsætning er at skabe anvendelig viden, der sikrer de studerendes, virksomhedernes og regionens konkurrenceevne nu og i fremtiden.

    Vores undervisere har brancheerfaring fra erhvervslivet, brænder for deres fagområder og har fokus på virksomhedernes behov. Zealand er tæt på de studerende og erhvervslivet i hele regionen med vores fem afdelinger i Køge, Nykøbing Falster, Næstved, Roskilde og Slagelse. Desuden har vi en uddannelsesstation i Holbæk, der åbnede i 2019.

    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen