UDDANNELSESCHEF TIL KEA TEKNIK
På KEA uddanner vi morgendagens dimittender. Vi skaber ny viden og rykker brancherne. Vi bygger bro til erhvervslivet og til erhvervslivets praksis. Og vi sikrer et internationalt perspektiv i faglighederne.

Søg dette job
Har du en god portion ledelseserfaring, viden om eller interesse for videregående uddannelse og erfaring fra teknologi - og energiområdet, og kan du nikke genkendende til emner i Industri 4.0 området, som eksempelvis VR/AR, 3D print, additive manufacturing, digital tvilling, robotteknologi, SCADA/HMI/PLC - og kan du understøtte et godt arbejdsmiljø gennem tillidsfuld og nærværende ledelse? Vil du være med til at sikre vigtige bidrag til grøn omstilling og bæredygtighed og at pædagogikken og didaktikken i KEAs tekniske uddannelser afspejler et tæt samarbejde med private virksomheder? Og at uddannelserne integrerer viden fra relevante vidensmiljøer, så KEAs dimittender kan det, erhvervslivet efterspørger? Så er du måske KEA Tekniks nye uddannelseschef og kan få mulighed for at præge fremtidens arbejdskraft inden for det tekniske område. OM JOBBET Som uddannelseschef på KEA Teknik får du ansvar for at planlægge, drifte og kvalitetssikre KEAs tekniske uddannelser. Du får ansvar for at uddannelsernes indhold løbende afspejler de kompetencebehov, KEA skal uddanne til, og at KEAs studerende har en dagligdag, hvor de møder høj kvalitet i undervisningen, sammenhæng i uddannelsen og tydelige forventninger til deres egen indsats. Du vil, i et tæt samarbejde med den anden uddannelseschef, lede uddannelserne på programområdet KEA Teknik med 9 uddannelser, hvoraf de 6 er på akademiniveau og de 3 er på bachelorniveau. Uddannelserne på KEA Teknik omfatter VVS-installatør, energiteknolog, energi management, IT-teknolog, El-installatør, automationsteknolog, produktionsteknolog, produktudvikling og teknisk integration samt optometri. Den endelige fordeling af ansvar for uddannelserne mellem dig og den anden uddannelseschef vil ske på baggrund af en vurdering af, hvordan jeres samlede kompetencer og ressourcer bruges mest hensigtsmæssigt i forhold til at sikre en løbende udvikling af uddannelses- og forskningsaktiviteter på KEA Teknik. Du kan læse mere om KEAs tekniske uddannelser her KEA Teknik har også deltidsuddannelser og IDV, som planlægges og gennemføres i tæt samarbejde med chef og uddannelseskonsulenter på Kompetence - KEAs område for efter- og videreuddannelse. En del af ledelsesopgaven består i, som samlet ledelse af Teknik og i samarbejde med Kompetence, at øge uddannelsesporteføljen på deltidsområdet. Dette arbejde skal foregå i et tæt samarbejde med brancherne ved at identificere uddannelsesbehov og de rette formater for uddannelserne. Som uddannelseschef får du det daglige ledelsesansvar for ca. 20 adjunkter og lektorer med blik for både den samlede og den enkeltes opgaveportefølje. Sammen med både chefkolleger, ledelsessekretær, studieansvarlige, koordinatorer og medarbejdere skal du være med til at udvikle didaktikken og sikre faglig høj kvalitet på de tekniske uddannelser, både på fuldtids- og deltidsområdet. Du skal skabe de rammer, der sikrer, at adjunkterne får mulighed for at overgå til lektorvilkår og du skal understøtte, at der sker en løbende kompetenceudvikling af både adjunkter og lektorer. I tæt samarbejde med den anden uddannelseschef og docenten på Teknik vil du også lede arbejdet med den løbende opdatering af vidensgrundlaget for uddannelserne. Du skal blandt andet prioritere de forsknings- og innovationsprojekter samt nyskabende samarbejder med erhvervslivet, der skal gennemføres og omsættes til ny viden ind i uddannelserne. Desuden bliver du en del af den samlede ledelsesgruppe på KEA, som også omfatter chefer og ledere af de administrative enheder. Du vil i dit daglige virke indgå i og se en tydelig værdi i det tværfaglige samarbejde med KEAs øvrige ledere - med blik for det fælles ansvar for KEAs samlede opgaveportefølje. Dit arbejde vil også have fokus på og spille ind i KEAs strategi omhandlende Handlekraft med pejlemærkerne Teknologi, Bæredygtighed og Forretning. OM DIG Først og fremmest skal du have stærke ledelseskompetencer og solid ledelseserfaring, der kan sætte rammen for et inspirerende og relevant udviklings- og læringsrum for både medarbejdere og studerende. Du skal kunne bedrive ledelse af såvel strategisk, personalemæssig, pædagogisk og faglig karakter - alt efter, hvad situationen kræver. Derudover vægter vi, at du:
  • har en god portion erhvervserfaring og indsigt i det tekniske område, særligt inden for industri 4.0 - herunder VR/AR, 3D print/Additive manufacturing, Digital tvilling, robotteknologi, SCADA/HMI og vision løsninger
  • tænker strategisk og kan styre processer, så du kommer i mål og bruger ressourcer på den mest formålstjenstlige måde
  • prioriterer, faciliterer og mestrer den tætte dialog med medarbejdere og studerende, så de møder en nærværende og inddragende uddannelseschef i deres hverdag
  • har erfaring med udvikling af pædagogik og læring, der skaber resultater i et praksisnært uddannelsesmiljø i tæt samspil med erhvervslivet og andre vidensinstitutioner
  • har et godt kendskab til videregående uddannelser og har uddannelsespolitisk tæft
  • er en stærk kommunikator, der sætter retning og skaber mening i en kompleks hverdag.
Er du også drevet af handlekraft? Så vil du passe godt ind på KEA. Hvis du vil vide lidt mere om, hvad vi mener, så se denne korte film om vores strategi - drevet af handlekraft. VI TILBYDER Et job i en visionær organisation, der ser studerende og medarbejdere som vores vigtigste råstof i arbejdet med at skabe innovative løsninger til erhvervslivet. Du bliver en del af en kreativ arbejdsplads med højt til loftet og et godt kollegialt samarbejde, hvor du får mulighed for at bringe dine erfaringer og kompetencer i spil. Som uddannelseschef vil du referere til den ene af KEAs to uddannelsesdirektører, og du vil i det daglige indgå i et tæt samarbejde med den anden uddannelseschef på området. Teknik er geografisk placeret på Nørrebro/Nordvest med ca. 800 studerende og 50 medarbejdere. Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår vil ske iht. aftalen om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. ER DU KLAR TIL EN NY UDFORDRING PÅ KEA? Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden senest den 6. juni 2022. Du bedes sende ansøgningen vedhæftet CV, eksamenspapirer samt dokumentation for relevant erhvervserfaring. Vi forventer at gennemføre første samtalerunde den 13. og 15. juni 2022 og anden samtalerunde den 21. og 23. juni 2022. I forbindelse med en evt. anden samtale skal du være indstillet på at gennemgå en test og udarbejde en case. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2022. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef på Teknik Ann Christina Oliveira-Borg på tlf. 20967571 eller uddannelsesdirektør Katja Munch Thorsen på tlf. 5181 1151. På KEA får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.
    Søg dette job
    KEA uddanner kompetente og ambitiøse studerende inden for teknologi, design og business på programområderne KEA Teknik, KEA Design, KEA Digital, KEA Byg og KEA Kompetence. Uddannelserne har dybe rødder i praksis og et højt fagligt niveau, der gør KEAs dimittender eftertragtede på et globalt orienteret arbejdsmarked. Uddannelserne er på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau og udbydes som fuldtids- og/eller deltidsuddannelser. KEA har 500 medarbejdere og ca. 10.000 studerende i alt.

    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen