Om  
Jens Maaløe
Christian Schønau

Jens Maaløe bliver ny formand for Grundfos-fond

Jens Maaløe bliver ny formand for Grundfos-fonden Poul Due Jensens Fond. Det sker efter en periode med tumult.

Julie Rind Rasmussen

Poul Due Jensens Fond har endnu en gang fået ny formand. Det bliver administrerende direktør for Terma Jens Maaløe.

Det skriver Børsen.

Jens Maaløe er afgående direktør for teknologivirksomheden Terma, hvor han har været i 16 år. Han er tidligere formand for Innovationsfonden og er i dag bestyrelsesmedlem i NKT, Niras og Grundfos Holding A/S. 

Poul Due Jensens Fond, der ejer størstedelen af Grundfos, er ikke ny for Jens Maaløe, der tidligere har været medlem af bestyrelsen i årene 2011-2017. I 2018 blev han genvalgt til bestyrelsen, som han altså nu skal være formand for.

Siden den daværende formand Christian Schønau trak sig som formand 25. marts, har fonden været på udkig efter en ny formand.

Han er hofchef ved kronprinsparrets hof og medlem af flere fondsbestyrelser. Dobbeltrollen affødte en del kritik, og det fik i sidste ende hofchefen til at trække sig som formand, allerede inden han formelt havde tiltrådt posten.

Poul Due Jensens Fonds bestyrelse består nu af Jens Maaløe (formand), Poul Due Jensen (næstformand), Jens Moberg, Elsebeth Gerner Nielsen, Estrid Due Hesselholt, Ingermarie Due Nielsen, Annette Due Jensen, Torben Ømark, Rudi Martini, Jens Erik Lysdahl og Zsuzsanna Tóth.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Maaløe

Fhv. bestyrelsesformand, Poul Due Jensens Fond, fhv. formand, Innovationsfonden, fhv. adm. direktør, Terma
cand.polyt. (DTU 1979), ph.d. i radarteknologi (DTU 1983)

Christian Schønau

Hofmarskal, Kongehuset
cand.jur. (Aarhus Uni. 1991)

0:000:00