Om  
Alexandre Magno Barbosa Anesio

Ny AU-professor skal forske i ismikrobers klimapåvirkning

Alexandre Anesio ansættes som professor i arktisk biogeokemi ved Aarhus Universitet. 

Julie Arnfred Bojesen

Alexandre Anesio ansættes som professor i arktisk biogeokemi ved Institut for Miljøvidenskab, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Han kommer fra en stilling som professor i biogeokemi ved University of Bristol i England. 

I Aarhus skal Alexandre Anesio fortsætte sin forskning i, hvordan mikrober, der vokser på is, påvirker og ændrer det fysiske og kemiske miljø på gletschere og iskapper. Denne forskning bidrager til at forstå de feedback-mekanismer, som isoverfladerne kan have i forhold til global opvarmning, og er samtidig relevant for at forstå udviklingen af de tidligste livsformer på Jorden – og for muligheden for at der findes liv andre steder i universet, skriver universitetet. 

Nogle af den nyansatte professors resultater har vist, at mikrobiel vækst på overfladen af den grønlandske iskappe har direkte indvirkning på isens smeltning og samtidig kan øge mængden af næringsstoffer, som strømmer ud i økosystemer som Grønlands kystfarvande.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00