Tidligere folketingsmedlem modtager fængselsdom
Det forhenværende folketingsmedlem for Socialdemokratiet Kasper Sand Kjær får 60 dages betinget fængsel. Han er dømt for falsk anmeldelse og forsøg på bedrageri.
Johan Auken Alstrup
RedaktionsassistentKasper Sand Kjær får 60 dages betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste for i strid med sandheden at have meldt sit kreditkort stjålet.
Det skriver DR.
Den tidligere S-politiker var sigtet for at have anmeldt, at hans kort blev stjålet, og misbrugt dette ved at hæve 45.310 kroner.
Hertil forsøgte Sand Kjær efter anmeldelsen at få banken til at betale beløbet tilbage på hans konto, og han var derfor også sigtet for forsøg på bedrageri.
Kasper Sand Kjær erkendte forløbet og anker ikke dommen.
Lovovertrædelsen skete i maj sidste år, da Kasper Sand Kjær sad i Folketinget for Socialdemokratiet.
I oktober samme år meldte han dog, at han stoppede i politik "alene af den grund, at det er det rigtige for mig. Fordi jeg har lyst til at prøve et liv udenfor politik".
Sand Kjær trak sig som formand for Dansk Institut for Partier og Demokrati onsdag 11. september.