Mads Fuglede: "Jeg skulle lære at holde min kæft"

Q&A: Altinget har talt med Venstres nye uddannelses- og forskningsordfører om hans første tid i Folketinget. Og Mads Fuglede har en forkærlighed for de tekniske uddannelser og vil belønne de uddannelser, som er gode til at få studerende i job. Læs interviewet her. 

Altinget har talt med Mads Fuglede om hans første tid i Folketinget.
Altinget har talt med Mads Fuglede om hans første tid i Folketinget.Foto: /Altinget/Arthur J. Cammelbeeck
Christina Houlind

Fire en halv måned. Længere tid er det ikke siden, at Mads Fuglede (V) første gang mødte ind på Christiansborg som folkevalgt politiker i Jakob Engel-Schmidts (V) sted. 

Altinget har sat Venstres uddannelses- og forskningsordfører og ligestillingsordfører stævne for at høre om, hvordan omstillingen til hverdagen som politiker er gået.

Hvordan synes du, den første tid er gået?

"Den første tid er gået med at finde mig til rette. Der er ikke noget kursus, man kan tage. Jeg skulle lige finde ud af, hvad forskellen er på et beslutningsforslag og en redegørelse. Der var ikke nogen, der satte sig ned og fortalte mig det. Jeg har fået nogle ordførerskaber, som jeg ikke kendte noget videre til. Det vil sige, at jeg i den første tid brugte to-tre timer hver aften på at læse op på mine områder."

Jeg har en mundtlig aftale med Jakob om, at jeg skulle være indsuppleret indtil næste valg. Og den aftale håber jeg, at Jakob har tænkt sig at overholde.

Mads Fuglede (V)
Om at overtage Jakob Engel-Schmidts plads i Folketinget

Hvordan var det at blive kastet ud i et nyt felt?

"Nogle gange var der journalister, der ringede, hvor jeg måtte sige: 'Det kan jeg simpelthen ikke svare på, men hvis du ringer om to timer, skal jeg gøre, hvad jeg kan for at læse op på det.' Jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke ville fake, at jeg vidste noget, jeg ikke vidste."

Før var jeg en videnskilde, der blev brugt til at sige noget klogt om USA. Nu er der ikke nogen, der synes, jeg siger noget klogt.

Mads Fuglede (V)

Du har tidligere sagt, at hvis ikke du kunne gøre en forskel, så ville du holde op. Mener du, at du gør en forskel?

"Ja. Jeg var med til at løfte debatten om, at psykisk vold ikke var en særskilt paragraf i straffeloven. Det ser det ud til at blive nu. Og at straffen for sexchikane var alt for lav. Det ser også ud til at blive ændret nu. Jeg har været et lille hjul i det maskineri, der gør, at det bliver ændret. Men jeg havde en karriere før, og jeg har haft den ro, at hvis jeg ikke duede herinde, ville jeg ikke være her bare for at være her. Hvis der er noget, du ikke duer til, skal du 'cash in and move on'. Men jeg synes, jeg fungerer. Så indtil videre casher jeg ikke in."

Nu er den første tid ved at være forbi. Hvad har overrasket dig mest?

Dokumentation

Blå bog: Mads Fuglede
Født 23. august 1971 i Nordjylland

Medlemsperiode

  • Midlertidigt folketingsmedlem for Venstre i Københavns Omegns Storkreds fra 5. oktober 2017 (stedfortræder for Jakob Engel-Schmidt).
  • Kandidat til Folketinget i Gladsaxekredsen i Københavns Omegns Storkreds siden 2014.


Ordførerskaber

  • Uddannelses- og forskningsordfører
  • Ligestillingsordfører


Uddannelse og erhverv

  • Cand.mag. i filosofi og historie fra Aarhus Universitet
  • Har tidligere undervist i international politik og USA's historie på Grundtvigs Højskole, Københavns Universitet og en række andre højskoler
  • Har været benyttet som USA-ekspert på DR og TV 2, hvor han blandt andet var med til at dække præsidentvalget i 2008, 2012 og 2016 på TV 2.

0:000:00