Antorini og kunsten at styre et embedsværk

EMBEDSVÆRK: I Altingets sommerserie om embedsværk ser Christine Antorini tilbage på sin tid i Undervisningsministeriet. Hun har forholdt sig til, hvordan man får det bedste ud af embedsværket, både som minister og som oppositionspolitiker. Giv Folketinget adgang til embedsmændene, foreslår hun. 

Skiftedag i Undervisningsministeriet i 2011. Det var vigtigt med et godt indtryk på førstedagen, vidste den nye minister. 
Skiftedag i Undervisningsministeriet i 2011. Det var vigtigt med et godt indtryk på førstedagen, vidste den nye minister. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Morten Okkels

Da Christine Antorini (S) blev børne- og undervisningsminister i 2011, var hun i en position, som mange nye ministre godt kunne misunde hende. Ikke mindst fordi hun havde fået sit eget fagområde. Det betyder også noget i forhold til embedsværket, kan hun konstatere.  

"Jeg havde jo arbejdet med uddannelse alle årene, været med i centrale forhandlinger på området, så derfor kendte jeg embedsmændene godt. Det var en kæmpe styrke. Også i lyset af at vi skulle have ny departementschef, Jesper Fisker, som kom med sin gode erfaring, men dog ikke havde arbejdet lige netop på uddannelsesområdet endnu. Der fik vi et virkelig godt, solidt samarbejde." 

Det var i sin tid Helle Thorning-Schmidts eget ønske, at Antorini skulle slå et slag som undervisningsordfører. Det kom i stand i 2005, da de begge var nyvalgte socialdemokrater i Folketinget (hvor Antorini dog tidligere havde siddet som SF'er). Derfor kom det heller ikke som et chok, da Helle Thorning pludselig ringede den efterårsdag i 2011 og tilbød et ministerium. 

Var forberedt inden ministertid
Antorini havde læst forud på lektien, kan hun godt røbe i dag. Fagstoffet havde hun styr på, men hun måtte vide noget mere om ledelse. Hun har i diskretion opsøgt nogle embedsmænd med erfaring fra forskellige ministerier og haft nogle samtaler med dem om, hvordan man leder et embedsværk.

Så kan du måske give et råd videre? 

"Ja da. Et godt råd, jeg fik, handler om den første dag i ministeriet. Det bedste, du kan gøre på din første dag, er at sige goddag til alle dine embedsmænd. Så fandt vi det største lokale i Undervisningsministeriet, og så kunne den nye minister sige goddag. Det er egentlig en lille ting, men det virker rigtigt godt," husker Antorini. 

Og hvad så med de større ting? 

"Ja, hvis du ser dig som administrerende direktør, der skal have styr på alt den daglige drift, bliver du slået ihjel som minister. Det er meningen, at ministeren skal være som en bestyrelsesformand, der sætter overordnede rammer. Det må man huske."

I bund og grund er pointen, at det fungerer bedst, når embedsværkene ved, hvor de har deres minister. Antorini har aldrig haft opfattelsen af, at hun skulle slås med sit embedsværk, siger hun. Men derfor kan man jo stadig bruge noget modspil. 

"Embedsværket gør meget for at arbejde for deres minister og hendes mål. Derfor skal ministeren også gerne udtrykke, at I må gerne sige mig imod, I må gerne komme med andre måder at gøre noget på. Bare fordi jeg var godt inde i nogle faglige ting, kunne jeg stadig godt komme i tvivl eller i det hele taget have brug for en second opinion. Så det blev jeg bedre til at bede om undervejs i de år." 

Der bliver også nok at rådgive om. For selvom Antorini har haft nogle gode kort på hånden fra start, fik hun bestemt ikke alting forærende. En hovedopgave bliver at implementere en teknisk svær og politisk voldsom folkeskolereform og samtidig selv undgå at knække halsen politisk. Hun består – og sammen med statsministeren selv og finansminister Bjarne Corydon (S) bliver hun en af kun tre ministre, der ikke skal rokeres med i Thorning-Schmidts regeringstid.

Hun ville også have taget en periode til i den samme stol, hvis hun helt selv kunne vælge. 

"Jeg ville have elsket en periode mere. Især fordi vi lavede de store reformer. Det var ikke kun folkeskolereformen, men også erhvervsskolerne. De skal følges helt til dørs, så ja – det var et ærgerligt tidspunkt at skulle give slip på."

Tilbage i opposition 
I dag er Christine Antorini formand for Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg* – et område, som ligger i i forlængelse af børne- og folkeskoleområdet. For Antorini har det nemlig været vigtigt at skifte spor og ikke vende tilbage til sit gamle område som en sur eksminister, der ikke kunne give slip.

"Jeg har prøvet at sidde med eksministre i udvalgsarbejde, og det er sjældent særligt konstruktivt. Så for alles parter er det bedst at skifte spor," siger hun.

Er du så ordfører på en anden måde nu? 

"Det er selvfølgelig altid en fordel at kende et system indefra. Jeg er nok også blevet lidt mindre tilbøjelig til at indkalde til samråd, efter at jeg har set, hvor meget tid og hvor mange ressourcer det binder inde i ministeriet. Der vil jeg nok sige, at jeg i dag fokuserer på lidt færre, men til gengæld lidt skarpere spørgsmål at stille."

Fremtidens embedsværk
I den seneste tid som oppositionspolitiker har Antorini forholdt sig til embedsværk på en ny måde. Hun har siddet i et tværpolitisk udvalg under Folketingets formand, der har set på Folketingets arbejde i fremtiden, herunder Folketingets adgang til regeringens embedsmænd. Det er et ønske om at "demokratisere" ekspertisen, siger hun. 

Sagen er, at i Folketinget møder embedsmænd kun i følge med deres ministre. Men i fremtiden kunne man forestille sig, at embedsmændene mødte op på egen hånd og orienterede de MF'er, som ønsker at vide besked om et eller andet. Måske som en forsøgsordning til at starte med. 

"I det spørgsmål trak jeg også på erfaringen med mit embedsværk fra min tid som minister. Tag sådan et område som inklusion, der er fuld af rigtig meget svært stof og kræver dygtige specialister, når løsninger skal forhandles på plads. Den ekspertise kunne man have god brug for i et folketingsudvalg." 

Men embedsmanden arbejder jo stadig for sin minister og hendes politiske dagsorden, også mens han orienterer Folketinget. Er der så ikke risiko for, at han kommer til at agere, som om han selv var en politiker? 

"Nej, en trænet embedsmænd kan sagtens redegøre for juridiske muligheder, fordele og ulemper, uden at han politiserer. Han vil ikke blive sendt ud for at argumentere politisk. Og hvis embedsmanden alligevel får et politisk ladet spørgsmål, svarer han selvfølgelig, at nu bliver det en politisk diskussion, og der må vi have ministeren på banen. Så jeg har ikke den bekymring. Netop fordi vi har så dygtige embedsmænd, som vi heldigvis har," siger Christine Antorini. 

---
Rettet kl 9.00: Tidligere fremgik det af denne artikel, at Christine Antorini er undervisningsordfører. Det er hun ikke - hun er ordfører for videregående uddannelse og forskning. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Antorini

Sygeplejerske-studerende, fhv. adm. direktør, Life Fonden
cand.comm. i offentlig forvaltning (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00