Her er de nye forskningsordførere

NYT KULD: Med undtagelse af Alternativet har samtlige partier nu udpeget forskningsordførere. Se listen her.

Stinus Lindgreen, der her underskriver Grundloven, er ny forskningsordfører for Radikale Venstre. 
Stinus Lindgreen, der her underskriver Grundloven, er ny forskningsordfører for Radikale Venstre. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Henrik Moltke

Kasper Sand KjærSocialdemokratiet: Kasper Sand Kjær
30-årige Kasper Sand Kjær overtog Mette Frederiksens valgkreds i Ballerup, da hun blev kandidat i Aalborg. Ballerupkredsen har i årtier altid givet valg til sin kandidat, og det var igen tilfældet. Det nye, unge folketingsmedlem kommer fra en stilling som formand for Dansk Ungdoms Fællesråd. 

 

Ulla TørnæsVenstre: Ulla Tørnæs
56-årige Ulla Tørnæs er vendt tilbage til sin valgkreds i Esbjerg og er på ny blevet valgt til Folketinget, hvor hun tidligere har siddet fra 1994 til 2014. Hun har i mellemtiden siddet i Europa-Parlamentet for Venstre, inden hun blev hentet hjem for at blive uddannelses- og forskningsminister og sidenhen udviklingsminister. I løbet af sin første periode på Slotsholmen var hun også udviklingsminister og undervisningsminister under Anders Fogh Rasmussen. 

 

Jens Henrik Thulesen DahlDansk Folkeparti: Jens Henrik Thulesen Dahl
57-årige Jens Henrik Thulesen Dahl har været partiets uddannelses- og forskningsordfører, siden han kom i Folketinget i 2011. Han har desuden siddet i byrådet i Assens Kommune siden 2010. Thulesen Dahl er uddannet civilingeniør og har blandt andet arbejdet som arbejdsmiljøkonsulent. Jens Henrik Thulesen Dahl er bror til partiformand Kristian Thulesen Dahl.

   

Stinus LindgreenRadikale Venstre: Stinus Lindgreen
38-årige Stinus Lindgreen er nyvalgt medlem af den radikale folketingsgruppe, men politik er ikke uvant terræn for ham. Han er nemlig medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden for Radikale og medlem af partiets hovedbestyrelse. Lindgreen har en ph.d. i bioinformatik og har arbejdet som forsker på universiteter og i det private erhvervsliv.

 

Astrid CarøeSF - Socialistisk Folkeparti: Astrid Carøe
24-årige Astrid Carøe er et anderledes ubeskrevet blad. Hun stillede op til kommunalvalget for SF i 2013, men blev ikke valgt ind. Hun læste statskundskab på Københavns Universitet. 

0:000:00