Fra fond til forsker: Privatperson uddeler for tredje år i træk millionbeløb til kræftforskning

FONDE: Entreprenør Carsten Mindegaard har for tredje år i træk doneret et millionbeløb til kræftforskning på Rigshospitalet. Samtidig investerer Friluftsrådet og Spar Nord Fonden sammenlagt over en halv million i det nye initiativ Ungdomsøen. Alt det og mere til i denne uges Fra fond til forsker.

Carsten Mindegaard har for tredje år i træk doneret et ukendt millionbeløb til Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet.
Carsten Mindegaard har for tredje år i træk doneret et ukendt millionbeløb til Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Benedicte Gjerding Dahlberg

Vi lægger ud med en donation fra privatperson og entreprenør Carsten Mindegaard, der for tredje år i træk har doneret et ukendt millionbeløb til Rigshospitalets Klinik for Blodsygdomme. 

Det skriver Rigshospitalet til Altinget.

Carsten Mindegaard er ejer af entreprenørvirksomheden LM Byg A/S og Pihl & Søn A/S, og i 2017 fik han konstateret lymfekræft. 

I dag er han raskmeldt, men forløbet åbnede hans øjne for, hvor meget forskning på området betyder for den enkelte patient. 

"Jeg er heldig at være i live, og det kan jeg takke de dygtige specialister på Rigshospitalets Klinik for Blodsygdomme for. Kræftramte patienter og deres pårørende fortjener al den støtte og opbakning, de kan få, ligesom flere ressourcer til kræftforskning på området forhåbentligt over tid vil øge antallet af mennesker, der overlever kræft," siger Carsten Mindegaard.

Carsten Mindegaards donationer er af stor betydning for forskning og ansatte på Klinik for Blodsygdomme, og klinikchef Lars Kjeldsen er intet mindre end taknemmelig.

"Det er helt ekstraordinært flot, at Carsten har valgt at støtte vores område for tredje år i træk. Det kommer til at gøre en enorm forskel for vores arbejde med patienter og deres pårørende, så vi er meget taknemmelige for Carstens donation. Hans donationer har fået flere privatpersoner til at donere direkte til forskning på området,"
siger Lars Kjeldsen.

Fremtidens Ungdomsø 
Vi fortsætter med friluftsaktivitet og fællesskab på Ungdomsøen, som fremover kan se frem til bedre udviklingsmuligheder.

Friluftsrådet og Spar Nord Fonden har nemlig valgt at donere henholdsvis 500.000 og 200.000 kroner til projektet Ungdomsøen, som håber på i 2023 at kunne involvere 100.000 unge i aktiviteter på øen og i hele landet. 

0:000:00