Databrud kan hjemsøge forskere i årtier: "Det er kronjuvelerne, vi piller ved"

IT-ROD: Landets mest centrale database for sundhedsdata har ikke leveret data i månedsvis efter en opdatering af systemet. Forskere frygter, at der mangler data, hvilket kan give problemer i årtier. 

Et af de mest centrale danske registre til sundhedsforskning har ikke virket siden foråret. Både forskere og læger råber nu vagt i gevær.<br>
Et af de mest centrale danske registre til sundhedsforskning har ikke virket siden foråret. Både forskere og læger råber nu vagt i gevær.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Chris LehmannSigne LøntoftOle Nikolaj Møbjerg Toft

Der er alvorlige problemer med adgangen til danskernes sundhedsdata.

Både forskere og læger i Danmark er bekymrede over, at de på nuværende tidspunkt har fløjet i blinde i over ti måneder.

Normalt er data fra det såkaldte Landspatientregister et af deres vigtigste værktøjer, men systemet har ikke leveret data i månedsvis.

Danske sundhedsforskere frygter derfor at stå med hullede data og dermed dårligere forskningsresultater i fremtiden.

Der er masser af studier, vi laver lige nu, hvor vi kører på et halvt års mindre data, end vi ellers havde gjort.

Anton Pottegård
Professor, Syddansk Universitet

"Alle ved, at vi har særligt gode data i Danmark. Det har der også været fokus på fra politisk side: at vi skal kunne udnytte den danske data til alles bedste, til forskning og til at udvikle sundhedsvæsenet. Men det bliver dæleme svært, hvis der er et hul midt i data. Det er kronjuvelerne, vi er inde og pille ved," siger Anton Pottegård, professor på det sundhedsvidenskabelige fakultet på Syddansk Universitet. Han bakkes op af Henrik Ullum, formand for Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber:

"Det føles som at køre bil med meget dårlig sigtbarhed. Det er virkelig ikke særlig rart," siger han.

"Vi risikerer at tabe noget, vi er meget kendte for"
Den nye udgave af den centrale sundhedsdatabase LPR blev ellers sat i drift i begyndelsen af året. Her forventede man en kort periode med problemer og dårlig kvalitet. Dengang udtalte Lisbeth Nielsen, direktør i Sundhedsdatastyrelsen "(...) Kort sagt går arbejdet med datagrundlaget i LPR3 og uddataleverancer planmæssigt."

Lige nu forventer Sundhedsdatastyrelsen at kunne offentliggøre data igen i andet kvartal af 2020. Det vil betyde, at hele fødekæden af sundhedsdata fra Landspatientregisteret har stået stille i omkring et år.

"Da regioner og private indberettere gik i drift i februar og marts, gik det faktisk udmærket med at få data ind de første måneder, men så stødte vi på tekniske udfordringer i forhold til datamængderne. De var større, end hvad vi havde testet os til, og så sandede systemet til, så at sige. Det tog simpelthen længere tid at få data ind i systemet, end det burde. Det påvirkede også det modul, hvor regionerne tjekker status på deres indberetninger og lister på fejl," siger Lisbeth Nielsen. 

Dokumentation

Landspatientregisteret 
Oplysningerne i Landspatientregisteret bruges blandt andet til at overvåge udviklingen i sygdomme og kvaliteten af behandlinger. For eksempel baserer Cancerregisteret sig på data fra Landspatientregisteret, ligesom de fleste nationale sygdomsspecifikke kvalitetsdatabaser kun kan fungere med data fra Landspatientregisteret.

Data fra Landspatientregisteret bruges også til forskning og til at opgøre sundhedsudgifter for regioner og kommuner.

De offentlige sygehuse overgik til det nye landspatientregister (LPR3) i perioden februar til marts 2019, men kvaliteten af data er endnu ikke god nok til, at Sundhedsdatastyrelsen kan levere LPR-data. 


0:000:00