Aarhus Universitet skruer op for klimaforskningen

FORSKNING: Aarhus Universitet har netop slået dørerne op til et nyt center for klimaforskning. Det kaldes iClimate og skal bidrage med nyeste klimaforskning, konkrete løsninger for erhvervsliv og myndighedsbetjening.

Climate Planet i Aarhus.
Climate Planet i Aarhus.Foto: /ritzau/Tor Birk Trads
Morten Øyen

Der har de senere år været stigende fokus på klimaspørgsmål i den danske forskningsverden. Men indtil nu har meget af arbejdet bestået i at forstå og beskrive de ændre klimaforhold – og i mindre omfang på udfordringer og løsninger på de problemer, klimaændringerne giver.

Det skal et nyt center på Aarhus Universitet lave om på. iClimate hedder det nye center. Det slog dørerene op tirsdag og skal forsøge at få universitetsforskerne til at bidrage med en mere løsningsorienteret tilgang.

”iClimate samler en bred portefølje af fagligheder med en ambition om at indgå i endnu tættere samarbejde med private og offentlige aktører,” siger professor Jørgen Brandt, der er centerleder for iClimate, i en pressemeddelelse.
Heri tilføjer han:

”Med en holistisk tilgang til klimaforskningen med aspekter fra natur-, samfundsfaglige- og tekniske videnskaber kan vi finde frem til, hvordan og hvornår myndigheder, erhvervsliv og borgerne kan eller bør forebygge og tilpasse sig klimaændringernes betydning.”

Fakta

iClimate

Interdiciplinary Centre for Climate Change, iClimate, ledes af professor Jørgen Brandt, der er tilknyttet Institut for Miljøvidenskab.

Centeret udgøres desuden af:
  • Institut for Bioscience
  • Institut for Geoscience
  • Institut for Agroøkologi
  • Institut for Kemi
  • Institut for Ingeniørvidenskab
  • Institut for Husdyrvidenskab
  • Institut for Fødevarer
  • Alle på Aarhus Universitet. 
Hertil kommer endvidere DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) og DCA (Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug).

Kilde: Aarhus Universitet

Kan tiltrække førende forskere
Med dannelsen af det nye strategiske forskningscenter er det håbet, at samfund og industri kan få bedre adgang til verdensførende forskning og en mulighed for bedre at vurdere og imødegå konsekvenserne af klimaændringerne.

”Aarhus Universitet er i en ganske stærk position for at kunne trække på internationalt førende forskergrupper inden for så mange forskningsområder og imødegå et behov for en styrket indsats i forhold til samarbejde og videndeling mellem det danske klimaforskningsmiljø og industri og samfund," siger professor Jørgen Brandt.

iClimate blev tirsdag indviet ved en ceremoni i Roskilde, hvor blandt andre Aarhus Universitets bestyrelsesformand, Connie Hedegaard, var blandt oplægsholderne.

0:000:00