Akademikerne: "Forskningsfrihed er ikke bare et slagord"

Af Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Politisk styring af den offentlige forskning er et fristende greb for at få forskningen til at levere svar på aktuelle samfundsudfordringer.

Men vi risikerer kun at få svar på lige præcis det, vi spørger forskerne om – og ikke nye uforudsete løsninger.

Husk fri forskning
Mere eller mindre politisk styring af forskningen er altid et hot tema.

Aktuelt har uddannelses- og forskningsministeren efterspurgt mere styring af forskningsmidlerne for at sikre, at de bidrager til den grønne omstilling.

 Og med regeringens grønne strategi udpeges fire missioner, som skal løses af partnerskaber med forskere, erhvervsliv og myndigheder.
Lad mig sige det med det samme: Missionerne er fornuftige, partnerskaber på tværs er godt, og retning og rammer er fint for forskningen.

Forskningsfrihed er ikke bare et slagord, som universiteterne har opfundet for at undslippe samfundets og politikernes krav.

Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Men vi skal sikre, at der også bliver plads til den frie forskning og til en mere spontan og uforudsigelig forskningsproces. 

Friheden kan være afgørende
Det er en gammel traver, at mange forskningsmæssige gennembrud er sket om ikke tilfældigt, så uforudset, og nogle gange bliver et konkret forskningsresultat til en løsning på et helt andet problem end forventet.

Det er værd at gentage, så vi ikke sætter alle vores penge på det styrede, planlagte og forventede.

Politikerne er i deres gode ret til at sætte fokus på bestemte udfordringer og centrale spørgsmål som: Hvordan indfanger og lagrer vi bedst CO2, og hvordan sikrer vi grønt brændstof til vores biler?

Det vil uden tvivl være gavnligt for vores samfund at finde forskningsmæssige løsninger på de problemer.

Men er vi nu sikre på, at det vigtigste ikke i stedet er at finde ud af, hvordan vi udleder mindre CO2 i det hele taget, eller hvordan vi indretter samfundet, så vi kører mindre i bil?

Det kan vi ikke vide, men det kræver andre typer af forskningsmæssige løsninger.

Det taler for, at vi giver forskerne stor frihed og en pæn pose penge til at tænke kreativt og arbejde i forskellige retninger for at finde løsninger på centrale samfundsudfordringer.