Akademikerne: Original forskning kræver fokus på forskningsmiljøer og bevillingssystemer

DEBAT: Skal vi trække i en retning, der giver flere muligheder for at afprøve vilde forskningsidéer, så skal vi se på tre områder: forskernes vilkår, deres bevillinger og vores efterspørgsel efter bestemte typer af forskning, skriver Lars Qvistgaard.

Af Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Alle forskere drømmer vel om at skabe det store videnskabelige gennembrud.

Forskningens helte er de videnskabsfolk, som får øje på sammenhænge, vi andre ikke ser, og derefter undersøger dem til bunds, indtil vi pludselig kan teste en ny vaccine eller sende et rumskib til Mars.

Men kan vi gøre noget for at øge sandsynligheden for forskningsmæssige gennembrud?  

Ja til mere risikovillig forskning
Mit helt grundlæggende svar er, at der skal være flere ressourcer til fri forskning, så forskerne har de bedste muligheder for at forfølge deres vildeste idéer.

Og jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om vi derudover kan trække forskerne i retning af større risikovillighed og originalitet ved at foretage bevidste ændringer i forskningssystemet.

Der er høj grad af uforudsigelighed i forskningen, og det kan være svært at skabe særlige incitamenter, der sikrer, at nyskabende idéer fremmes.

Men skal vi trække i den retning, vil jeg pege på tre områder: Forskernes vilkår, deres bevillinger og vores efterspørgsel efter bestemte typer af forskning.

Forskerne skal ikke være som fattige kunstnere
Vi skal ikke se på forskerne som fattige kunstnere, der skaber deres banebrydende værker under usle vilkår.

Vi har for mange midlertidige forskerstillinger, og årevis af usikkerhed om ansættelse og bevillinger trækker opmærksomheden væk fra kernen i forskningen. Det får forskerne til at bruge for meget tid på at skrive ansøgninger og publicere frem for på at forske.

Skal vi have mere originalitet, skal flere forskere ansættes i faste stillinger, og der skal nye vinkler ind i vurderingsprocesserne på universiteterne.

Der skal større vægt på risikovillighed og originalitet, når der tages beslutninger om ansættelse og forfremmelse, og mindre vægt på bibliometriske data og størrelsen af forskernes eksterne bevillinger.

De konstante publikationskrav har taget overhånd og giver sandsynligvis ikke bedre og mere original forskning.

Bevillingerne styrer forskernes adfærd 
Vores bevillingssystemer sætter rammerne for, hvor risikovilligt forskerne agerer, uanset om pengene er offentlige eller private.

Når forskningen er betalt af skattekroner, er der nok grænser for, hvor stor en andel af risikovillige investeringer vi kan få.

Men heldigvis er nogle af de private fonde begyndt at eksperimentere med puljer, der særskilt går efter mere risikovillighed og originalitet i de støttede projekter. Det positivt og kan give os nogle vigtige erfaringer.

Men skal vi ændre på det store billede, er der brug for længere bevillingsperioder, øgede succesrater og større spredning i bevillingerne.

Der er helt enkelt brug for øgede bevillinger til forskningen, hvis vi i højere grad skal finansiere ukonventionelle og vilde idéer. Og der er brug for særlige programmer, som udbyder finansiering til og lægger vægt på risikovillig forskning.   

Vi efterspørger det, vi kender
Vores forskningsbevillinger er koncentreret på meget få forskningsfelter inden for nogle få hovedområder. Der er ikke mange penge til de øvrige forskningsområder og slet ikke risikovillige penge.

Det er glædeligt, at vi har excellente forskningsmiljøer på højeste internationale niveau, men vi får ofte mere af det, vi i forvejen kender til.

Der er der brug for større spredning i bevillingerne, så originale idéer fra flere forskningsområder kan komme i spil.

Der er også brug for at investere mere i tværvidenskabelig forskning og i den forskning, der ligger lige på kanten af eller går på tværs af de etablerede forskningsfelter.

Det er svært at forudsige det uforudsigelige og planlægge det originale, men vi kan under alle omstændigheder arbejde for at skabe nogle forskningsmiljøer og bevillingssystemer, der understøtter forskernes risikovillighed og vilde idéer.

Forrige artikel Fonde: Forskningsfonde bør tage hensyn til kendt bias i fordelingen af midler Fonde: Forskningsfonde bør tage hensyn til kendt bias i fordelingen af midler Næste artikel Venstre: Politikere skal ikke blande sig i fordelingen af frie forskningsmidler Venstre: Politikere skal ikke blande sig i fordelingen af frie forskningsmidler
Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

FRATRÆDELSE: Siden december har seruminstituttets øverste direktør, Mads Melbye, været fritaget for tjeneste grundet mistanke om uregelmæssigheder. Nu fratræder han sin stilling blot en uge efter Kammeradvokatens anbefaling mod en tjenestemandssag.