Akademikerne: Original forskning kræver fokus på forskningsmiljøer og bevillingssystemer

Af Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Alle forskere drømmer vel om at skabe det store videnskabelige gennembrud.

Forskningens helte er de videnskabsfolk, som får øje på sammenhænge, vi andre ikke ser, og derefter undersøger dem til bunds, indtil vi pludselig kan teste en ny vaccine eller sende et rumskib til Mars.

Men kan vi gøre noget for at øge sandsynligheden for forskningsmæssige gennembrud?  

Ja til mere risikovillig forskning
Mit helt grundlæggende svar er, at der skal være flere ressourcer til fri forskning, så forskerne har de bedste muligheder for at forfølge deres vildeste idéer.

Og jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om vi derudover kan trække forskerne i retning af større risikovillighed og originalitet ved at foretage bevidste ændringer i forskningssystemet.

De konstante publikationskrav har taget overhånd og giver sandsynligvis ikke bedre og mere original forskning.

Af Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Der er høj grad af uforudsigelighed i forskningen, og det kan være svært at skabe særlige incitamenter, der sikrer, at nyskabende idéer fremmes.

Men skal vi trække i den retning, vil jeg pege på tre områder: Forskernes vilkår, deres bevillinger og vores efterspørgsel efter bestemte typer af forskning.

Forskerne skal ikke være som fattige kunstnere
Vi skal ikke se på forskerne som fattige kunstnere, der skaber deres banebrydende værker under usle vilkår.

Vi har for mange midlertidige forskerstillinger, og årevis af usikkerhed om ansættelse og bevillinger trækker opmærksomheden væk fra kernen i forskningen. Det får forskerne til at bruge for meget tid på at skrive ansøgninger og publicere frem for på at forske.

Skal vi have mere originalitet, skal flere forskere ansættes i faste stillinger, og der skal nye vinkler ind i vurderingsprocesserne på universiteterne.

Der skal større vægt på risikovillighed og originalitet, når der tages beslutninger om ansættelse og forfremmelse, og mindre vægt på bibliometriske data og størrelsen af forskernes eksterne bevillinger.

De konstante publikationskrav har taget overhånd og giver sandsynligvis ikke bedre og mere original forskning.

Bevillingerne styrer forskernes adfærd 
Vores bevillingssystemer sætter rammerne for, hvor risikovilligt forskerne agerer, uanset om pengene er offentlige eller private.

Når forskningen er betalt af skattekroner, er der nok grænser for, hvor stor en andel af risikovillige investeringer vi kan få.

Men heldigvis er nogle af de private fonde begyndt at eksperimentere med puljer, der særskilt går efter mere risikovillighed og originalitet i de støttede projekter. Det positivt og kan give os nogle vigtige erfaringer.