Aktører: Studerendes trivsel skal tænkes sammen med læringsindsatser

Af Camilla Thorgaard og Thomas Braun
Områdechef for videregående uddannelser, Danmarks Evalueringsinstitut, og direktør, Studenterrådgivningen

Op til jul har uddannelse- og forskningsministeriet afsat 25 millioner kroner til pilotprojekter, der skal arbejde med trivslen på de videregående uddannelser.

Vi skal afprøve for at blive klogere og bruge det til at skabe bedre trivsel, mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Det har hun ret i. Men vi står ikke uden viden om, hvorfor de unge mistrives.

Studenterrådgivning (SRG) har mere end 50 års erfaring med at hjælpe studerende til trivsel i studielivet. Og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i en række undersøgelser sat fokus på trivselsproblemer som stress, ensomhed og studierelaterede følelser. I november afholdt vi sammen en række arrangementer om trivsel.

Derfor vil vi gerne komme med vores bud på at forstå det i kulturen, som gør, at vores unge er så pressede, og hvilken rolle medarbejdere på uddannelserne kan spille for at forebygge mistrivsel.

Hvis de indsatser, der udvikles, skal give værdi for uddannelser og holde over tid, må de have et dobbelt fokus: ét på trivsel og ét på læring.

Camilla Thorgaard og Thomas Braun
Områdechef for videregående uddannelser, Danmarks Evalueringsinstitut, og direktør, Studenterrådgiv-ningen

Perfekthedskulturen udfordrer trivsel
Den største trivselsudfordring på uddannelserne er den perfekthedskultur, som præger hele vores tid, men særligt de unges liv.

SRG møder i stigende grad studerende, som orienterer sig mod det perfekte, og som opfatter det perfekte som det normale. Ofte oplever den studerende en stor afstand mellem "den, jeg er, og det, jeg kan" og "den, jeg burde være, og det, jeg burde kunne".

Det skaber en række negative følelser, og de studerendes reaktion på disse følelser er ofte uhensigtsmæssige for den studerendes læring: De isolerer sig, de udebliver fra undervisning, og de deltager hverken i det faglige eller det sociale fællesskab.

Uddannelserne oplever i stigende grad studerende, som bliver stressede og pressede over at skulle leve op til høje forventninger – ikke mindst deres egne. Det er ikke uddannelsernes skyld, og det er slet ikke de studerendes skyld, men det er noget, som vi bliver nødt til at tage alvorligt.

Uddannelserne kan med fordel zoome ind på den del af trivslen, som uddannelserne selv kan påvirke ved at arbejde med at afmontere de studerendes ofte urealistiske forventninger til sig selv og erstatte dem med forventninger, der bedre understøtter læring og trivsel.

Negative følelser forhindrer fagligt engagement
EVA's undersøgelser og SRG's erfaringer tegner et billede af, hvilke følelser der er på spil i studielivet, som for en stor dels vedkommende udspringer af de urealistiske forventninger.

EVA's undersøgelse viser omfanget af følelser som vrede, angst og skam. Følelser, som mange studerende oplever. Og det er naturligvis ikke så mærkeligt. Studerende oplever frustrationer, når de skal stå på tæer for at lære, eller når uddannelserne ikke svarer til alle de høje forhåbninger, som de havde.

SRG møder hvert år 4.000 studerende, for hvem de negative følelser står i vejen for fagligt engagement og social integration i studielivet.

Vreden kan skyldes det faglige niveau i undervisningen – både hvis de studerende oplever det som for højt, og hvis de finder det for lavt. SRG møder for eksempel studerende, der er frustrerede over, at andre studerende ikke møder op, eller at det er utydeligt, hvad uddannelsen kan bruges til.

Angst kan vise sig som angst for kritik eller angsten for fremtiden, når studerende første gang konfronteres med praksis i praktikperioden. Skam kan også fylde meget for de studerende, for eksempel som en flovhed over ikke at kunne knække de akademiske koder eller leve op til det idylliserede billede, som de studerende oplever som normalen på studiet.