Debat

Aktører til politikere: Fasthold midlerne til forskning på trods af krisen

DEBAT: Coronakrisen har vist, hvor afhængige vi er af forskning. Politikerne bør fastholde de konkrete beløb for forskningsinvesteringer, som allerede er afsat for de kommende år, skriver Anders Bjarklev og Lars Qvistgaard.

Vi må dvare mod at beskære den offentlige forskning, skriver Anders
Bjarklev og Lars Qvistgaard. 
Vi må dvare mod at beskære den offentlige forskning, skriver Anders Bjarklev og Lars Qvistgaard. Foto: Pressefotos
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Bjarklev og Lars Qvistgaard
Formand for rektorkollegiet, Dansk Universiteter og formand, Akademikerne

Forskning har ledt Danmark igennem Coronaepidemien.

Forskere har arbejdet i døgndrift for at kvalificere politiske beslutninger om nedlukning og genåbning af samfundet.

De har udviklet nye testmetoder og afprøvet nye behandlinger og mulige vacciner.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Forskere har kvalificeret debatten om sundhedsrisici, sociale konsekvenser og økonomi i medier og beslutningsorganer.

Deres bidrag bygger på et stærkt dansk forskningssystem, som vi ikke skal sætte over styr.

Vedvarende investeringer i forskning giver muligheden for at håndtere kriser som denne.

Anders Bjarklev og Lars Qvistgaard
Formand for rektorkollegiet, Dansk Universiteter og formand, Akademikerne

For selv et kortvarigt stop for nye investeringer i den offentlige forskning kan desværre gøre varig skade.

Forskningen kan rammes af lavere BNP
Når vi ser en risiko for faldende investeringer, så handler det om, at BNP kommer til at falde.  Vi har en politisk målsætning i Danmark om at bruge mindst en procent af BNP på forskning, men den målsætning har det med at blive til et loft.

Således har forårets BNP-prognose de seneste år helt ned på sidste decimal dikteret, hvad der kunne tilfalde forskningen.

Hvis den mekanisme sættes i spil i år, kan det betyde, at forskningen vil blive voldsomt beskåret, når vi kommer til efterårets forhandlinger om forskningsreserven.

Hvis der overhovedet bliver en reserve at forhandle om. Hvis ikke, så rammer det os alle. For forskningen skaber muligheder for alle i Danmark.

Coronakrisen har tydeligt vist, at det er svært at forudsige, hvordan fremtidens udfordringer og løsninger ser ud. Der må nytænkning til – her har forskningen sin force.

Forskningsmiljøerne kan hurtigt gå tabt
Vi ved, at vores virksomheders konkurrenceevne er afhængige af stærke forskningsmiljøer og nye løsninger. Vi ved, at der er nye store udfordringer som kræver fokus på bæredygtighed, grøn omstilling og digitalisering.

Samtidig har Coronakrisen sat fokus på behovet for et stærkt samspil mellem forskningsområder.

Det har blandt andet involveret vores adfærds betydning for bekæmpelsen af sygdomme, hjælpepakkernes betydning for økonomien, og hvordan digitaliseringen kan skabe nye arbejdsformer.

Derfor må vi advare mod at beskære den offentlige forskning – uanset om det sker på universiteternes grundbevilling eller de offentlige forskningsfonde.

Besparelser har konsekvenser, som sætter sig spor i mange år fremover.

Når universiteterne gennemfører afskedigelsesrunder, kommer forskerne ikke tilbage. Når der ikke er budget til at fastansætte unge talenter, kommer vi til at mangle friske og banebrydende idéer til de nye løsninger på store samfundsudfordringer.

Når forskningsmidlerne og mulighederne bliver for sparsomme, rykker vores topforskere til bedre muligheder i udlandet. Forskningsmiljøer i den klasse, vi har i Danmark, tager årtier at opbygge, men kun kort tid at ødelægge.

Hold fast i niveauet for investeringerne
Når Danmarks samlede velstand falder, er det naturligt, at alle må holde for. Heller ikke forskningen går ram forbi. Det har vi allerede mærket på universiteterne.

Men alt tyder heldigvis på, at den økonomiske krise som følge af Corona-epidemien bliver kortvarig. Vedvarende investeringer i forskning giver muligheden for at håndtere kriser som denne.

Omvendt vil besparelser betyde konsekvenser for fremtidens velstand og nye løsninger.

Derfor vil vi kraftigt opfordre politikerne til at holde fast i niveauet for de offentlige forskningsinvesteringer og opretholde det beløb i kroner og ører, som aktuelt har været afsat til forskning i 2020, også i 2021.

Det vil gøre samfundet rigere. Og forhåbentlig har økonomerne så ret i, at BNP igen vil stige i 2021 og skabe plads til øgede ambitioner for forskningen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Overgaard Bjarklev

Rektor, DTU
elektronikingeniør (DTU 1985), ph.d. (DTU 1988), dr.techn. (DTU 1995)

Lars Qvistgaard

Direktør, Præsteforeningen, fhv. formand, Akademikerne
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), MPG (2015)

0:000:00