Debat

AMU-formænd: Efteruddannelse er det vigtigste våben mod social ulighed

DEBAT: En politisk haglbyge af besparelser har i årevis ramt AMU-systemet. Regeringen må sætte gang i investeringerne for at vise, at den vil bekæmpe den stigende ulighed, skriver AMU-formænd. 

Man må rose beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) for hans opmærksomhed på problemet, som, hvis ikke det adresseres, risikerer at accelerere, skriver AMU-formænd.
Man må rose beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) for hans opmærksomhed på problemet, som, hvis ikke det adresseres, risikerer at accelerere, skriver AMU-formænd.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Historisk har økonomisk og social ulighed ofte været kimen til polarisering og tab af samfundsmæssig sammenhængskraft. Med den baggrund er det heldigt, at Danmark er et af de mest lige lande i verden.

Gentagende analyser de seneste 20 år har dog påpeget, at uligheden i Danmark er stigende. På trods af at flere unge uddanner sig, er det et faldende antal af de ufaglærtes børn, der får en uddannelse efter grundskolen.

Med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i spidsen har regeringen erklæret, at den vil bekæmpe den stigende ulighed. I et debatindlæg på Altinget har Hummelgaard nævnt flere gange, at beskæftigelseslovgivningen ikke er det eneste redskab i kampen mod ulighed, og at uligheden skal bekæmpes med alle midler. Man må rose ministeren for hans opmærksomhed på problemet, som, hvis ikke det adresseres, risikerer at accelerere.

Vi vil i dette indlæg komme ind på nogle oplagte områder, hvor ministeren og hans kolleger kan påbegynde deres arbejde. Ulighed bekæmpes nemlig bedst i en kombination af uddannelses- og beskæftigelsespolitiske indsatser.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Mulighederne skal fordeles
Den danske ulighed stammer fra netop den manglende politisk evne, måske tilmed vilje, til at sikre restgruppens kvalifikationer og adgang til arbejdsmarkedet.

En aktiv fordelingspolitik er ikke alene et spørgsmål om fordelingen af de materielle goder i et samfund. Det handler også om den ligelige fordeling af mulighederne til at nå dem. Det er altså vigtigt at sikre alle danskere adgang til de kvalifikationer, der åbner døren til arbejdsmarkedet.

Hvis regeringen ønsker at leve op til sine egne målsætninger om, at flere skoler i Danmark tager et større samfundsansvar for at bekæmpe ulighed, er det på tide, at der også investeres i voksen- og efteruddannelsesområdet.

Peter Thuesen Andersen, Carsten Grumsen, Jørgen Sørensen og Mogens Pedersen
Bestyrelsesformænd for henholdsvis AMU Syd, AMU Vest, AMU Fyn og AMU Nordjylland

Uligheden grundlægges allerede i grundskolen og ofte tidligere. Børn fra boglige hjem klarer sig bedre i skolen. Forskning viser en direkte sammenhæng mellem karakterer ved grundskolens afgangsprøver og forældrenes uddannelsesbaggrund.

Men også senere i livet kan man finde betydelige uligheder i forhold til brugen af efteruddannelse. Således stortrives i disse år det videregående voksen- og efteruddannelsessystem (VEU), alt imens VEU for de kortuddannede er udfordret.

Læs også

En haglbyge af besparelser
Denne udvikling kan direkte henføres til en række politiske beslutninger på Christiansborg, der har gjort VEU-systemets tilgængelighed mere besværlig for bestemte grupper af danskere.

Gennem de seneste 15 år er AMU-systemet blevet ramt af en politisk haglbyge af besparelser i form af eksempelvis faldende VEU-godtgørelse, stigende deltagerbetaling, takstnedsættelser, prislofter, konkurrenceudsættelse, omprioriteringsbidrag og andre nedjusteringer af de rammevilkår, som gør det muligt at drive uddannelser i Danmark.

I den aktuelle situation med covid-19 har vi set en række politiske tiltag, der søger at rette op herpå, men disse tiltag er i sagens natur midlertidige.

Regeringens vigtigste redskab
Social ulighed er et generationelt benspænd overfor de kortuddannede og deres børn. Og hvis uligheden forøges, så følger mere gennemgribende samfundsforandringer ikke langt derefter.

Af denne årsag er VEU-systemet i Danmark blandt de økonomisk og socialt vigtigste redskaber, som en siddende regering har i kampen mod social ulighed.

Udviklingen standser nemlig ikke ved døren til klasseværelset, men genfindes i uligheden på arbejdsmarkedet, i de stigende forskelle i indkomster, i polariseringen af boligområder og sidst, men ikke mindst, i en direkte sammenhæng mellem danskernes uddannelse, sundhed og levealder.

Der investeres store beløb i længerevarende uddannelser og videregående VEU, samtidig med at alle undersøgelser viser en kæmpe samfundsmæssig gevinst ved mere uddannelse til ufaglærte og faglærte.

Derfor er det svært at forstå, hvorfor der ikke investeres mere i skabelsen af flere uddannelses- og efteruddannelsesaktiviteter for netop den gruppe.

Kompetenceudvikling samt efter- og videreuddannelse bør vel være en reel mulighed for alle uanset uddannelsesbaggrund og beskæftigelsesstatus?

Besparelser sætter dansk model ud af kraft
Ufaglærte skal have bedre muligheder for at blive faglærte og for løbende kompetenceudvikling. Det vil både gavne den enkelte og imødekomme erhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft.

Forudsætningen herfor er et velfungerende AMU-system, men sådan et har vi ikke længere. Situationen er i dag så kritisk, at den danske model på flere områder er sat ud af kraft, og uddannelsessystemet er ikke længere i stand til at kurskorrigere.

På det lokale niveau synes kommunerne at være mere interesserede i at støtte prestigebyggeri end at kompetenceudvikle den lokale arbejdsstyrke.

En opgave, som de ellers kæmpede for at få i mange år. På det kommunale niveau er man med andre ord ved at lægge den aktive arbejdsmarkedspolitik i graven.

Mål kræver akutte investeringer
I den konkurrencedominerede og økonomiske styring af de danske uddannelsesinstitutioner er der samtidig risiko for, at skolernes ledelser og bestyrelser holder op med at varetage fællesskabets brede interesser og i stedet fokuserer på den enkelte institutions egne snævre økonomiske interesser.

Hvis det sker, så vil det medføre en negativ indflydelse på uddannelsesdækningen og på mulighederne for samarbejde mellem institutionerne.

Uddannelse er en god investering. Det er hævet over enhver tvivl, at investeringer i mere voksen- og efteruddannelse giver mere lighed på bundlinjen. Men adgangen til uddannelse er også et spørgsmål om adgangen til ressourcer og dermed et fordelingspolitisk spørgsmål.

Hvis den siddende regering ønsker at leve op til sine egne målsætninger om, at flere skoler i Danmark tager et større samfundsansvar for at bekæmpe ulighed, er det på tide, at der også investeres i voksen- og efteruddannelsesområdet, inden det bliver for sent at vende udviklingen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00