Debat

Borgerlige Studerende: Uansvarligt, at venstrefløjen vil have mere SU

DEBAT: Venstrefløjen har konstrueret et billede af SU’en som et uundværligt redskab til at fremme mulighederne for unge fra mindrebemidlede hjem. Men faktum er, at effekten er begrænset, skriver bestyrelsesmedlem i Borgerlige Studerende Filip Steffensen.

Det er moralsk uansvarligt, når venstrefløjen agiterer for bevarelse og endog højere SU, når det kun i begrænset omfang skaber gunstige vilkår for mindre privilegerede unge, skriver Filip Steffensen fra Borgerlige Studerende Aarhus.
Det er moralsk uansvarligt, når venstrefløjen agiterer for bevarelse og endog højere SU, når det kun i begrænset omfang skaber gunstige vilkår for mindre privilegerede unge, skriver Filip Steffensen fra Borgerlige Studerende Aarhus.Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Filip Steffensen
Studerende og bestyrelsesmedlem af Borgerlige Studerende Aarhus

Når der på tværs af politiske fløje debatteres uddannelsespolitik og nedskæringer i statens uddannelsesstøtte, fremføres det ofte, at SU’en er et vigtigt redskab, hvis unge fra mindre privilegerede hjem skal have muligheden for at foretage en social opstigning og derved udnytte deres potentiale til fulde.

Forelsket i en modelleret virkelighed
Dette er en sympatisk anke imod nedskæringer og ligeledes en vigtig grundsten i et liberalt demokrati baseret på meritokratiske principper. Problemet er imidlertid, at SU’en mestendels kan betegnes som en pygmalionsfigur.

Pygmalion var en cypriotisk konge, der forelskede sig i modelleret virkelighed – nøjagtig som venstrefløjen, der har konstrueret et billede af SU’en som et uundværligt redskab til at fremme mulighederne for unge fra mindrebemidlede hjem.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Danmark har verdens ubetinget højeste uddannelsesstøtte, og hvis vi sammenligner med de nordiske lande, så får danske unge næsten tre gange så meget i støtte som svenske unge og dobbelt så meget som norske og finske unge. Desværre viser det sig, at effekten heraf er begrænset.

For eksempel viser et studie fra nobelprismodtageren James Heckman og danske Rasmus Landersø, at uddannelsesmobiliteten er stort set den samme i Danmark som i USA, til trods for, at højere uddannelse i USA er brugerbetalt.

Det er fortsat hovedsageligt unge fra privilegerede hjem, der søger ind på de videregående uddannelser, hvilket betyder, at SU’en er en overførselsindkomst fra lave indkomster til unge fra højindkomsthjem, som tilmed har udsigter til høje personlige indkomster, når uddannelsen er færdiggjort.

Filip Steffensen
Studerende og bestyrelsesmedlem af Borgerlige Studerende Aarhus

Studerendes eksorbitante forbrugsvaner
Et studie fra blandt andre Helena Skyt Nielsen viser ligeledes, at effekterne af SU-reformen fra 1988 er ganske begrænsede. Forskerne kommer frem til, at for hver gang, man sænker det månedlige SU-stipendie med 900 kroner, falder optagelsesprocenten med 1,35 procent i forhold til, hvad det ellers ville have været.

Med andre ord betyder det, at hvis man halverer SU-stipendiet, reduceres optaget på de videregående uddannelser med omkring 5 procent. Altså en nærmest ubetydelig effekt.

Ofte portrætteres studerende som lidende, der kun nødtørftigt kan sikre sig til vejen og dagen. Men faktum er, at selvom den danske uddannelsesstøtte er det dobbelte af gennemsnittet i de nordiske lande, arbejder danske studerende mere end de nordiske jævnaldrende ved siden af studiet. Det indikerer, at danske studerende har eksorbitante forbrugsvaner, der ingenlunde kan tilfredsstilles af et SU-stipendium inden for økonomisk forsvarlige rammer.

Fra lave indkomster til unge fra højindkomsthjem
Dersom danske studerende er så fattige, som venstrefløjen forsøger at tegne et billede af, ændrer det ikke på, at SU-en er en overførselsindkomst fra lave indkomster til en gruppe, hvis fremtidige indkomst overstiger medianindkomsten betydeligt, som det fremgår af en analyse af Kraka.

Dertil bør tillægges, at det fortsat hovedsageligt er unge fra privilegerede hjem, der søger ind på de videregående uddannelser, hvilket betyder, at SU’en er en overførselsindkomst fra lave indkomster til unge fra højindkomsthjem, som tilmed har udsigter til høje personlige indkomster, når uddannelsen er færdiggjort.

Dette er en skæv og uhensigtsmæssig indretning af SU-systemet. Det er uforsvarligt, at mere end 20 milliarder kroner årligt omfordeles fra lave indkomster til unge fra højindkomsthjem. Der er kun svagt belæg for de positive effekter, som ifølge venstrefløjen ledsager SU’en. Det er derfor moralsk uansvarligt, når venstrefløjen agiterer for bevarelse og endog højere SU, når det kun i begrænset omfang skaber gunstige vilkår for mindre privilegerede unge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00