CBS og Danske Bank deler nu bestyrelsesformand

FORMANDSSKIFTE: Danske Banks bestyrelse har konstitueret sig med forhenværende DI-direktør og nuværende bestyrelsesforamand for CBS, Karsten Dybvad som ny formand.

Ved Danske Banks ekstraordinære generalforsamling blev Karsten Dybvad valgt til ny bestyrelsesformand. <br>
Ved Danske Banks ekstraordinære generalforsamling blev Karsten Dybvad valgt til ny bestyrelsesformand.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Toke Gade Crone Kristiansen

På Danske Banks ekstraordinære generalforsamling 7. december blev direktør i Dansk Industri Karsten Dybvad valgt til bestyrelsen.

Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig med ham som formand, skriver Danske Bank.

Dermed deler Copenhagen Business School og Danske Bank paradoksalt nok formand få måneder efter at CBS lagde afstand til banken i en udmelding fra rektor Per Holten Andersen. 

Altinget har tidligere beskrevet, hvordan banksektoren med Danske Bank i spidsen samarbejdede med banken, uden at CBS fandt det værd at offentliggøre på deres liste over samarbejder med banken.

CBS har endnu ikke offentliggjort noget om fremtiden for Karsten Dybvad i sin rolle som formand for CBS. 

Ud over Karsten Dybvad er Jan Thorsgaard Nielsen, investeringsdirektør i A.P. Møller Holding, valgt til bestyrelsen i Danske Bank.

Jan Thorsgaard Nielsen og Carol Sergeant er valgt som Danske Banks næstformænd.

Karsten Dybvad blev i starten af november indstillet til bankens bestyrelse af A.P. Møller Holding, der ejer 20 procent af aktierne i Danske Bank.

Han stopper nu officielt som direktør for erhvervsorganisationen Dansk Industri, hvor han gennem otte år har været direktør. Før det var han departementschef i en række ministerier, herunder Statsministeriet.

0:000:00