Connie Hedegaard i spidsen for EU's – og klimaets – svar på månelandingen

INTERVIEW: ”Ambitionsniveauet fejler i hvert fald ikke noget,” siger Connie Hedegaard om den mission, Europa-Kommissionen har sat hende i spidsen for. Spørgsmålet er, om EU's nye ’moonshots’ kan sammenlignes med månelandingen – og vil medføre lige så stor udvikling. 

Connie Hedegaard er overbevist om, at vi i Europa hurtigere kan få bragt klimavenlige løsninger i spil, hvis vi bedre forstår, hvad der får mennesker til ændre adfærd.
Connie Hedegaard er overbevist om, at vi i Europa hurtigere kan få bragt klimavenlige løsninger i spil, hvis vi bedre forstår, hvad der får mennesker til ændre adfærd.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Henrik MoltkeLaura Hattens

"Vi vælger at rejse til månen i dette årti og at gøre andre ting, ikke fordi det er let, men fordi det er svært," sagde præsident John F. Kennedy, da han i 1962 præsenterede Apollo-programmet.

Syv år senere landede Eagle­-modulet på månens overflade, og over 500 millioner mennesker fulgte åndeløst med på fjernsynsskærmene, da Neil Armstrong satte sin fod på månen.

Apollo-missionerne havde en kæmpe effekt, ikke alene på forskning og teknologi, men også på den kollektive bevidsthed. Derfor lod EU-kommissær for forskning, videnskab og innovation Carlos Moeda sig inspirere af Apollo-missionen, da han i juli præsenterede fem hold, der gennem forskning og innovation skal tackle europæernes største udfordringer såsom kræft, klimaændringer og forurening. Man sigter så at sige efter månen. 

Samtidig har Ursula von der Leyen lovet, at hun efter tiltrædelsen som kommissionsformand 1. november inden for 100 dage vil præsentere en ambitiøs Green Deal, der blandt andet skal gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent.

Fakta
EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe, har udpeget fem såkaldte mission boards for at finde løsninger på nogle af de europæiske borgeres største udfordringer 

De fem mission boards er:

  1. Tilpasning til klimaforandringer inklusive omstilling af samfundet
  2. Kræft
  3. Sunde have, søer, kystfarvande og indvande
  4. Klimaneutrale og intelligente byer (smart cities)
  5. Sund jord og fødevarer.

Ud over Connie Hedegaard er forskningsdekan på DTU Katrine Krogh Andersen eneste dansker blandt de i alt 75 eksperter. Krogh Andersen deltager i missionen om klimaneutrale og intelligente byer.

Ikke løse batterigåden
Hvis Hedegaards hold skal have indflydelse på den grønne agenda og budgetter for de næste mange år, skal de derfor skynde sig at prioritere – en opgave, der begynder ved den noget knudrede titel, Hedegaards mission har fået, nemlig ”Adaptation to Climate Change including Societal Transformation”. For hvordan skal det forstås?

”Det kan man ikke forstå, og det er også en del af udfordringen,” griner Connie Hedegaard og forklarer, at titlen er resultatet af en ”kæmpe proces”.

Var det ikke bedre, at vi kom nogle steder med noget? I stedet for at drukne i, at alle lande og universiteter skal have noget, så vi ender med alligevel ikke at få bragt noget som helst til skala, men bare snakke om de fine mål, vi har.

Efter både Ministerrådets og Parlamentets indblanding indeholdt opdraget så mange ”plusord”, at første opgave var at snævre så meget ind, at der var en chance for, at der kan ”komme noget fornuftigt ud af det”, forklarer den tidligere miljøminister og EU-klimakommissær.

Hun understreger, at pointen med hendes mission ikke er for eksempel at støtte grundforskning eller specifikke teknologiske udfordringer – det er der andre puljer, der gør – men snarere tiltag, der kan vise resultater inden for en kort tidsramme på helt ned til tre-fire år.

”Der er sat halvanden milliard euro af til alle fem missioner. Det er mange penge, men det er ikke det, du løser batterigåden ved. Samtidig vil opdragsgiver gerne involvere de europæiske befolkninger, så man kan se værdien af at arbejde sammen om de her ting.”

Fokus på adfærd 
Derfor har medlemmerne i Hedegaards mission board, der mødtes første gang 6. september, valgt at fokusere på adfærd.

Mens det i Europa ikke skorter på forskningsprogrammer og teknologiske bidrag til at løse problemerne ved klimaomstillingen, har vi ifølge Hedegaard ikke fokuseret på den måske største udfordring – mennesket selv:

”Man har rigtig mange potentielle værktøjer, der for eksempel involverer data og kunstig intelligens, men de er ikke rigtigt koblet til, hvad der får mennesker til at ændre adfærd."

Det handler om alt andet end regulering, snarere hvordan mennesker er skruet sammen: 

"Hvad det er, der får mennesker til at trække med i det her. Hvor ligger der barrierer? Det er det, vi allerførst vil prøve at få udredt,” siger den tidligere EU-klimakommissær og minister. 

Hun er overbevist om, at vi i Europa hurtigere kan få bragt klimavenlige løsninger i spil, hvis vi bedre forstår, hvad der får mennesker til skifte adfærd.

Bedre danske løsninger
Connie Hedegaard ser ikke kun europæiske perspektiver i klimamissionen, men også specifikke, danske muligheder:

“Tag bare de 70 procent i 2030, der bliver da i den grad brug for at tænke over og på en helt anden måde forstå adfærd. Jeg sad i sidste uge med nogle folk, som forsker i adfærd på et af de danske universiteter, og de sagde meget ærligt: Vi er rigtig gode til at stille spørgsmål og forske i dem, men det at formidle løsninger – for ikke at tale om at få dem bragt i spil foran beslutningstagere i erhvervsliv og politik – der er bare et stort spring.”

På samme måde kan Danmark ifølge Hedegaard bruge EU-midlerne til at sikre en styrket interdisciplinaritet, som “alle universiteter taler om” lige nu, eksempelvis mellem det grønne område og så robotteknologi og data:

“De to spidskompetencer bliver ikke i tilstrækkelig udstrækning koblet. Tænk, hvis der var mulighed for qua nogle EU-programmer eller bevillinger at sætte fokus på, hvordan vi får udnyttet de forskellige typer viden, vi har – hvordan vi får bragt dem klogere i spil. Nu sidder jeg jo ikke med min mission board-kasket og tænker specielt på, hvad der gavner Danmark," siger Hedegaard.

"Men i den danske case er der bare virkelig meget, vi kunne udnytte langt bedre, så vi på en bedre, langt hurtigere og mere samfundsøkonomisk måde kom til de fornuftige løsninger. Formentlig med mindre diktat fra oven og mere trækken med fra neden.”

"Nogen steder med noget"
Så selvom sammenligningen med månelandingen i 1969 i virkeligheden måske er en anelse u-europæisk (eller i hvert fald udansk), er Connie Hedegaard fortrøstningsfuld forud for missionen:

Det her er jo ikke helt det samme, som når Kennedy siger, "nu skal vi have en mand på månen og tilbage igen, koste hvad det vil?"

”Jo, men det er her, vi måske skal blive en lille smule mere som amerikanerne eller for den sags skyld kineserne. De skriver jo en femårsplan: 'Vi vil have verdensherredømmet på dén og dén teknologi'. Det er jo ikke vores måde at gøre det i Europa," siger Connie Hedegaard.

"Faldgruben er, at fordi vi er så demokratiske, og alle skal have noget at skulle have sagt, så hælder vi en masse plusord på. Og så kunne det måske være godt for en gang skyld at sige: Var det ikke bedre, at vi kom nogen steder med noget? I stedet for at drukne i, at alle lande og universiteter skal have noget, så vi ender med alligevel ikke at få bragt noget som helst til skala og bare snakke om de fine mål, vi har."

"Lad os gøre noget frem for at prøve at gøre alt mellem himmel og jord – for ellers får det ingen impact overhovedet.”

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Connie Hedegaard

Formand, Concito & KR Foundation, OECD’s Round Table for Sustainable Development
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)

0:000:00