Debat

Dansk Byggeri: Der skal forskning til at sænke CO2-udslip fra byggebranchen

DEBAT: Byggeri og anlæg står for 40 procent af CO2-udledningen på verdensplan. Branchen arbejder allerede for at nedbringe udslippet, men den kan ikke gøre det alene. Der skal forskning til, skriver Michael H. Nielsen.

Byggeri udleder CO2 i mange led. Derfor er der god grund til at kanalisere forskningsmidler til denne branche, skriver Michael
H. Nielsen.
Byggeri udleder CO2 i mange led. Derfor er der god grund til at kanalisere forskningsmidler til denne branche, skriver Michael H. Nielsen.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael H. Nielsen
Direktør, Dansk Byggeri

Vi har vænnet os til byggekranerne og gravemaskinerne som en del af bybilledet i både store og mindre byer.

De seneste fire til fem år er det gået rigtig stærkt med nybyggeriet.

Men de færreste tænker nok over, at de mange nye bygninger og boliger belaster klimaet i mange led.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Der udledes CO2, når byggematerialerne bliver produceret, og de fragtes til byggepladsen, når bygningerne opføres og bliver taget i brug, og igen når de skal rives ned og køres væk eller genanvendes.

Byggeri og anlæg står for knap 40 procent af CO2-udledningen på verdensplan. Og det kan i sig selv være en god grund til at kanalisere forskningsmidler i retning af at finde globale løsninger her. 

De færreste tænker nok over, at de mange nye bygninger og boliger belaster klimaet i mange led. 

Michael H. Nielsen
Direktør, Dansk Byggeri

Forskning til byggebranchen
Herhjemme kan vi glæde os over, at regeringens mål om at styrke den grønne forskning i 2020 er effektueret.

Men nu venter debatten om, hvordan de 1,5 milliarder kroner skal fordeles og bruges, så de ambitiøse mål, Danmark har sat sig, bliver indfriet – både når det gælder 2030-målet om 70 procent reduktion af klimagasser og målet om at gøre landet fossilfrit i 2050.

Danmarks Innovationsfond har netop haft et bredt sammensat Klimapanel til at komme med bud på indsatsområder.

Her blev byggeri og anlæg udpeget som én af de centrale sektorer, når der skal leveres bidrag til målet om at bringe udledningen af CO2 ned. Det giver god mening, og bygge- og anlægsbranchen er allerede i gang.

Senest har betonbranchen lanceret en plan for, hvordan den inden for ti år kan halvere udledningen af CO2. Men branchen kan ikke gøre det alene, der skal forskning til. Og DTU udvikler og tester allerede nu nye designværktøjer, som betyder, at vi i fremtiden kan udføre betonkonstruktioner med mindre armering og beton end i dag.

En viden, der ikke bare kommer Danmark til gode, men hele verden, når det handler om at reducere CO2-udledning fra beton.

Miljøbelastning skal kunne beregnes
Indlejret energi i byggematerialer er et andet nyt indsatsområde.

I fremtiden skal vi kunne oplyse, hvor meget CO2 en kvadratmeter i et byggeri belaster miljøet med – på samme måde, som vi i dag angiver energiforbrug per kvadratmeter.

Men det kræver, at forskere og udviklere arbejder med miljøvaredata for en lang række forskellige materialer, og at der udvikles både design og beregningssystemer, som kan hjælpe med at designe bygninger og infrastruktur, så det bliver muligt. 

Fremtidens byggematerialer rummer også en række væsentlige potentialer, både når det gælder om at genanvende affald og bruge det i nye materialer, men også ved brug af træ og andre biologiske materialer.

Her er der behov for at udvikle systemer, der kan sikre de "nye materialers" egenskaber i forhold til for eksempel styrke, holdbarhed og indeklima.

Hele regelværket om byggeri og anlæg har de seneste årtier bevæget sig mere og mere i retning af funktionskrav. Det stiller større krav til dokumentation.

Det handler om at bygge noget, der kan holde – og gerne holde længe, og som kan ændres undervejs, hvis vi skal reducere brugen af ressourcer og bringe CO2-belastningen fra byggeriet ned. 

Behov for tæt samarbejde
Med regeringens etablering af 13 Klimapartnerskaber inden for en lang række sektorer er der lagt op til, at erhvervslivet kommer med forslag til initiativer, der bidrager til at reducere CO2-udledningen.

Mange af forslagene vil helt sikkert kræve et tæt samspil med forskning og innovation for at blive kvalificeret og gjort flyveklar til markedet.

Det vil derfor være helt oplagt, at for eksempel Danmarks Innovationsfond, EUDP og MUDP etablerer et tæt samarbejde med klimapartnerskaberne og er klar til at understøtte de mest perspektivrige forsknings- og innovationsudfordringer.

På den måde kan de på bedste måde være med til at realisere den ambitiøse klimadagsorden og understøtte, at Danmark fremstår som en grøn foregangsnation, der leverer løsninger, som resten af verden kan lade sig inspirere af.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael H. Nielsen

Seniorrådgiver, Concito
landsskabsarkitekt (Københavns Uni. 1983), master i offentlig administration (CBS 2000)

0:000:00