Debat

Dansk Erhverv: Lad os genrejse idéen om vidensamfundet

DEBAT: Der behov for en afløser for globaliseringsstrategien med investeringer i forskning. Det er løsningen til at sikre et samfund, hvor der i fremtiden er job til dem, der i dag ikke har en uddannelse, skriver Mads Eriksen fra Dansk Erhverv.

At der bruges flere penge på SU end på uddannelseskvalitet er ikke ligefrem genialt, mener Mads Eriksen fra Dansk Erhverv.
At der bruges flere penge på SU end på uddannelseskvalitet er ikke ligefrem genialt, mener Mads Eriksen fra Dansk Erhverv.Foto: Dansk Erhverv/Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

I skåltaler hedder det stadig, at vi skal leve af viden i fremtiden, men hvor vi i 00'erne lavede massive reformer for at finde midler til vidensamfundet, så går strømmen i dag i helt andre retninger, og vi er egentlig også holdt op med at tale særligt meget om viden.

En af de mest forhadte personer i dansk forskningspolitik er ubetinget Helge Sander. Men hvorfor egentlig?

Under hans ledelse blev investeringerne i forskning øget med cirka 30 procent, og vores uddannelsesinstitutioner stod som den mine, fremtidens guld skulle hives op af.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Afsættet for de mange vidensreformer kom fra Anders Fogh, der mente, at viden var eneste vej for Danmark i en globaliseret økonomi.

Han nedsatte et globaliseringsråd, der skulle komme med anbefalinger til fremtidens vidensamfund – og rådet blev fulgt op af ikke mindre end 350 initiativer inden for forskning, uddannelse og innovation, og økonomisk blev strategien fulgt til dørs med den såkaldte Globaliseringspulje på godt 43 milliarder kroner.

Vi har behov for at genrejse vidensamfundet som idé. Det er her helt centralt, at der tænkes på tværs af alle uddannelsesniveauer, og at der tænkes i uddannelse hele livet.

Mads Eriksen
Af Mads Eriksen Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Digitalisering er en udfordrende omstilling
Dette står noget i kontrast til de seneste års politik.

Vi har fået et uoverstigeligt loft på forskningsinvesteringerne på 1,00 procent af BNP, uddannelsesinstitutionerne skal bredt set spare milliarder af kroner, og kigger man på artikeldatabasen Infomedia, så er antallet af artikler om vidensamfundet gået præcis samme vej som investeringerne i det hele taget.

Dette skal ses i relation til, at vi efterhånden har en bred enighed om, at vi står på en temmelig brændende platform, der hedder digitalisering.

En omstilling hvor det forventes, at 2/3 af eleverne i folkeskolen skal arbejde med job, der endnu ikke er opfundet. Et samfund, hvor rutineopgaver på alle niveauer bliver erstattet af teknologi.

Det synes at være nærliggende, at to af de vigtigste ingredienser i samfundets pulverslukker til den platform er uddannelse og forskning.

Globaliseringsstrategien skal afløses
Vi har behov for at genrejse vidensamfundet som idé. Det er her helt centralt, at der tænkes på tværs af alle uddannelsesniveauer, og at der tænkes i uddannelse hele livet.

Mere uddannelse er ikke altid bedre uddannelse, men stort set alle job vil forandres af teknologi, og de opgaver, der bliver tilbage til os mennesker, vil alle kræve højere kompetenceindhold.

Der er behov for en afløser for globaliseringsstrategien, der både sikrer øgede investeringer i forskning i danske styrkepositioner og sikrer, at vi også i fremtiden får et samfund, hvor der er job til dem, der i dag ikke har nogen uddannelse.

Adgangen til de rette kompetencer bliver måske dén vigtigste dagsorden for fremtidens erhvervsliv og dermed også for vækst og jobmuligheder for hele samfundet.

Investering i uddannelse og forskning giver stort afkast
Det er jo altid nemt at være fugleungen, der sidder i sin rede og bare skriger på flere midler.

Men man kunne jo starte med selv at holde for og erkende, at det måske ikke ligefrem er genialt, at vi nu bruger langt flere penge på understøttelse i form af SU frem for at bruge pengene på uddannelseskvalitet.

Dertil er det også værd at huske, at der med uddannelse og forskning er tale om investeringer med stort afkast.

En analyse fra Rockwool Fonden fra februar i år viser, at hvis 10.000 ufaglærte tog en uddannelse, ville det give et ekstrabidrag til det danske BNP på en milliard kroner om året.

Regeringens universitetsudvalg viste, at samfundsafkastet for hver kandidat fra universiteterne i snit er fire millioner kroner over et arbejdsliv sammenlignet med en ufaglært – efter at udgiften til uddannelse er fratrukket.

Tal fra tænketanken DEA viser, at for hver krone, det offentlige investerer i forskning og udvikling, får samfundet værdi for mellem 1,2-1,5 kroner retur.

Vi er nødt til at få vidensamfundet tilbage i centrum for dansk politik, ellers taber vi som samfund.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Eriksen Storm

Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv
cand.scient.adm. (RUC 2008)

0:000:00