Debat

Dansk Erhverv svarer Heine Andersen: Vi vil hæve ambitionerne for forskning

DEBAT: Heine Andersen kritiserer Dansk Erhvervs forskningspolitiske ambitioner, men han får dem galt i halsen. Vi vil ikke tage en krone fra noget forskningsområde, skriver Mads Eriksen.

Hvis
vi skal bede fælleskassen om flere penge til forskning, så er det rimeligt, at
fællesskabet får noget igen, skriver Mads Eriksen. 
Hvis vi skal bede fælleskassen om flere penge til forskning, så er det rimeligt, at fællesskabet får noget igen, skriver Mads Eriksen. Foto: Dansk Erhverv/Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Professor Heine Andersen bruger et par linjer på at rose Dansk Erhvervs forskningspolitik, hvorefter han kommer med flere siders kritik.

Han er enige med os i, at der skal bruges flere penge på forskning – men det vil åbenbart være et knæfald for kapitalismen, hvis der sættes forventninger om, at forskningen skal genere vækst.

Vi har i dag en målsætning om, at vi skal bruge en procent af BNP på offentlig forskning og to procent på privat forskning – det har været målsætningen siden 2010.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er den målsætning, Dansk Erhverv gerne vil hæve til en samlet fire procents målsætning.

Det handler altså om, at vi har en fælles vision om, at både det offentlige og det private hæver investeringerne med et samlet ekstra procentpoint frem mod 2030.

Der er således intet til hindrer for, at forskere kan beskrive vikingernes handelsruter eller, hvad Andersen ellers fremdrager som eksempler. 

Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Vi vil ikke fjerne midler, tværtimod
Vi mener, at man kunne arbejde frem mod den målsætning ved at give universiteterne et incitament til større samarbejde gennem en bonus for tiltrækning af nye midler fra virksomheder, fonde og EU på 50 øre for hver tiltrukket ny krone.

Derudover ønsker vi de bedst mulige investeringsvilkår for virksomhedernes investeringer. Det skal ske ved at permanentgøre forskningsfradraget på 130 procent – og gerne uden et loft.

Der, hvor Andersen (blandt andet) får vores forskningspolitik galt i halsen, er, at vi taler om en mekanisme for midler ud over niveauet for 2019.

Vi tager således ikke en krone fra noget forskningsområde, men siger, at nye midler giver ny bonus. Bonussen er ikke knyttet op på krav, men gives som frie basismidler.

Der er således intet til at hindre for, at forskere kan beskrive vikingernes handelsruter, eller hvad Andersen ellers fremdrager som eksempler. Der gives derimod et helt nyt incitament til at indgå i samarbejde og give de nye penge til de universiteter, der øger samarbejdet.

EU er en glemt spiller
Et område, som Andersen helt ignorerer i sit indlæg, er EU-midlerne.

Det er sådan i dag, at hver gang universiteterne hiver flere EU-midler hjem, ja, så modregnes de i de statslige bevillinger, så vi kan holde os nede på en procent offentlig forskning. EU-midler er i og for sig import af penge.

Den import, synes Finansministeriet åbenbart, er et problem og har derfor indført et forskningsmæssigt nulsumsspil. Den måske mærkeligste incitamentsstruktur i dansk forvaltning.

Vi synes, at internationalt forskningssamarbejde er vigtig, og derfor er EU-midler også med i vores matchfunding.

Når for eksempel Københavns Universitet så succesfuldt henter EU-midler, vil det give ekstra basismidler til at støtte de områder, som universitetet finder vigtigst.

Rimeligt at samfundet får noget igen
Hvis vi skal bede fælleskassen om flere penge til forskning, så er det rimeligt, at fællesskabet får noget igen. Vi har dygtige forskere i Danmark, men vi er ikke gode nok til at omsætte forskningen til vækst og innovation.

Politikerne står med benhårde prioriteringer ved hver eneste finanslov.

Hvis vi med ro i sindet skal sige, at de skal bruge ekstra milliarder til forskning frem for borgernær velfærd, så skal både politikere og borgere også tro på, at vi bliver et grønnere, sundere og rigere samfund af den prioritering.

Mit bud er, at Andersens synspunkter gør det meget svært politisk at bevæge sig fra status quo.

Med vores forskningspolitik vil der være præcis lige så mange penge til forskning i for eksempel klassisk og moderne samfundsteori som før.

Der vil bare også være flere penge til ny forskning, der kan styrke vores verdensførende life science sektor, og som kan sikre investeringer i grøn forskning og meget, meget mere.

Kort sagt, forskning der fremtidssikrer Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Heine Andersen

Professor emeritus, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
mag.scient.soc. (Københavns Uni. 1972)

Mads Eriksen

Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv
cand.scient.adm. (RUC 2008)

0:000:00