Dansk Metal: Politikerne bør styre forskningen endnu mere

DEBAT: At fastsætte en del af forskningsreserven til grøn forskning er en fin start. Men man bør politisk gå endnu længere i prioriteringen af, hvilke forskningsområder vi vil fokusere på i Danmark, skriver Henrik Aarestrup.

Af Henrik Aarestrup
Erhvervspolitisk chef, Dansk Metal

I september kom uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S) med en original og forfriskende melding:

Regeringen ønsker mere politisk styring med de offentlige midler til grøn forskning.

Det er glædeligt.

Jeg mener grundlæggende, at der skal forskes i det der, både i dag og i fremtiden, skaber nye arbejdspladser.

Det vil sige grundforskning, strategisk forskning og i sidste ende kommercialisering inden for teknisk-, natur- og sundhedsvidenskabelig forskning.

Flyt ressourcer fra humaniora til naturvidenskab
I første omgang handler ministerens melding alene om politisk styring af midlerne i den såkaldte forskningsreserve til grøn forskning, der i år er på omkring 2,2 milliarder kroner. Det er fint, for man skal jo starte et sted.

I Dansk Metal ser vi det netop kun som en start, og vi ønsker, at man politisk går endnu længere. Både i dimensionering af videregående uddannelser, samt i prioritering af hvilke forskningsområder vi vil fokusere på i Danmark.

Her er vores holdning til prioritering klar:

Skal vi nå i mål med den grønne omstilling, og skal vi generelt stå stærkt i den globale konkurrence, så skal vi bruge flere ressourcer på teknisk-, natur- og sundhedsvidenskabelig forskning.

Det kan blandt andet finansieres ved at bruge langt færre ressourcer på humaniora og lidt færre ressourcer på samfundsvidenskab.

Der er ingen tvivl om, at når forskere og virksomheder samarbejder om at løfte forskning ud i virkeligheden, så får vi for alvor skabt nye produkter, nye løsninger og forbedrede processer. Det skaber vækst og nye arbejdspladser.

Et eksempel på det er, når Siemens Gamesa, DTU og Force Technology går sammen om at udvikle en robot til automatisk kvalitetskontrol af vindmøllevinger.

Det giver Siemens en konkurrencemæssig fordel, når de via en robot nemmere kan kvalitetssikre deres produkt. Samtidig kan de forudsige vedligehold. Alt sammen win-win for både konkurrenceevne og klimaet.

Forudsigelig kritik om at forskningsfrihedens trues
Uddannelses- og forskningsministerens vision og lederskab for grøn forskning medførte desværre en helt forudsigelig og doven kritik om, at det vil ødelægge forskningsfriheden. Bum bum. 

Når man er fastansat med sit på det tørre og forsker i det, man lige synes er spændende, så råbes der ofte højt om forskningsfrihed og armslængde.

Der findes masser af spændende forskning, men jeg synes det er mere end OK, at vores politikere tør spørge, om vores offentlige skattefinansierede forskningskronerne bruges rigtig. Offentlig forskning skal ikke være filantropi, det skal på sigt kunne kommercialiseres.

Universiteterne skal være til for samfundet. Ikke den anden vej rundt.

Skattefinansieret forskning skal på en og samme tid bidrage positiv til vækst og udvikling og til at løse nogle af de samfundsudfordringer vi står over for. For eksempel klimakrisen.

Derfor er det godt, at vi har en Uddannelses- og forskningsminister, der tager tyren ved hornene og tør handle derefter.

Forrige artikel IDA: Grøn omstilling skriger på grønne kompetencer IDA: Grøn omstilling skriger på grønne kompetencer Næste artikel R: Sådan mindsker vi usund konkurrence mellem skolerne R: Sådan mindsker vi usund konkurrence mellem skolerne
Venstre vil beholde forhøjet fradrag på forskning

Venstre vil beholde forhøjet fradrag på forskning

UDSPIL: Venstre foreslår i sit udspil til finansloven at beholde det forhøjede fradrag for virksomheders forskning og innovation. Partiet vil også have en handlingsplan for at få et nyt EU-forskningsagentur placeret i København