David Dreyer Lassen bliver ny formand for Danmarks Frie Forskningsfond

FONDE: Ny formand i Danmarks Frie Forskningsfond bliver David Dreyer Lassen, som blandt andet sad med i udvalget for bedre universitetsuddannelser.

David Dreyer Lassen nummer to fra venstre (arkivfoto).
David Dreyer Lassen nummer to fra venstre (arkivfoto).Foto: Ritzau Scanpix/ Liselotte Sabroe
Toke Gade Crone Kristiansen

Professor David Dreyer Lassen afløser Peter Munk Christiansen som bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond

Peter Munk Christiansens formandsperiode udløber ved årsskiftet.

"David Dreyer Lassen er den helt rigtige til at stå i spidsen for det vigtige arbejde. David er en anerkendt forsker og har et solidt kendskab til det bredere forsknings- og universitetspolitiske område. Samtidig har han praktisk erfaring med det forskningsrådgivende- og finansierende system," siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), som kalder David Dreyer Lassen for er en meget stærk profil. 

{{toplink}}

David Dreyer Lassen er professor i økonomi ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet, og kommer fra en post som formand for Danmarks Frie Forskningsfonds faglige forskningsråd inden for samfund og erhverv.

Han har derudover deltaget i Udvalget for bedre universitetsuddannelser, som regeringen nedsatte i 2017. Om sin nye rolle siger han:

"Som bestyrelsesformand glæder jeg mig til at arbejde for at sikre og udbygge den frie forsknings position i det danske forskningslandskab og videreføre et stærkt fokus på dens betydning for samfundet i tæt dialog med forskningspolitikkens aktører," siger David Dreyer Lassen.

Samtidig takker Tommy Ahlers den afgående formand, som han mener har været en dygtig og respekteret bestyrelsesformand.

"Han har spillet en markant rolle i forhold til at gøre det tydeligt, hvor vigtigt risikovillig og fri forskning er, når det kommer til at finde forskningsbaserede løsninger på presserende samfundsudfordringer."

0:000:00