Debat

De studerende: Coronakrisen skal ikke gældsætte ungdommen

DEBAT: For de, som har mistet studiejobbet, er livsgrundlaget en udhulet SU. Det bør få alle alarmklokker til at ringe, når store grupper af unge optager gæld, skriver Johan Hedegaard Jørgensen.

Det er selvsagt ikke en god langsigtet løsning, at vi studerende
gældsætter os for at komme sikkert igennem krisen, skriver Johan Hedegaard Jørgensen.
Det er selvsagt ikke en god langsigtet løsning, at vi studerende gældsætter os for at komme sikkert igennem krisen, skriver Johan Hedegaard Jørgensen.Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Johan Hedegaard Jørgensen
Formand, Dansk Studerendes Fællesråd (DSF)

Usikkerheden omkring vores livssituation og fremtiden efter endt uddannelse kalder på klare svar og ambitiøse løsninger fra regeringen.

Der skal tages hånd om den spirende gældskrise vi studerende står i, og der skal handles nu, hvis der skal sikres job til de mange nyuddannede som fremdriftsreformen ubønhørligt maser ud på arbejdsmarkedet.

Og det kan ikke vente til næste forår.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Mange gældsætter sig
Vi er som samfund nødt til at tage hånd om de økonomiske konsekvenser coronakrisen har, og fortsat vil have, for studerende. Den eneste støtte, vi studerende indtil videre har modtaget fra regeringen er muligheden for at tage langt højere SU-lån.

Det er selvsagt ikke en god langsigtet løsning, at vi studerende gældsætter os for at komme sikkert igennem krisen. I marts og april måned har hhv. cirka 23.000 og 24.000 studerende optaget udvidet SU-lån.

Der er akut brug for at brede et sikkerhedsnet ud under vores studerende og samtidig stimulere økonomien ved øget forbrug.

Johan Hedegaard Jørgensen
Formand, Dansk Studerendes Fællesråd (DSF)

Det bør få alle alarmklokker til at ringe, når store grupper af unge optager gæld samtidig med, at vi nærmer os den måske største økonomiske krise i vores levetid.

De, der har mistet deres studiejob og nu står uden anden indtægt end en i forvejen utilstrækkelig SU, der er blevet systematisk udhulet i flere år, kan se langt efter igen at have realistiske muligheder for at kunne betale regningerne uden gæld.

Den oplagte løsning er enten at sikre, at studerende dækkes af allerede eksisterende lønkompensationsordninger, eller ganske enkelt at hæve SU’en med 50 procent resten af året og sikre retten til ekstra SU-klip til alle der bliver forsinkede.

Der er akut brug for at brede et sikkerhedsnet ud under vores studerende og samtidig stimulere økonomien ved øget forbrug. Det var i overvejende grad ungdommen, der disproportionalt betalte regningen fra krisen i 2008.

Studerende går en dyster fremtid i møde
På mange parametre er det en dyster fremtid, vi studerende ser ind i. Sommerens eksamener kommer til at forløbe på ringere vilkår og mange er allerede forsinkede med deres specialer eller kurser, der har været umulige at gennemføre under nedlukningen.

Samtidig rejser der sig spørgsmål om, hvordan studiestarten vil se ud til august.

Kan vi tage imod nye studerende under ordentlige forhold, eller må vi desperat se til, imens efteråret byder på at vores nye medstuderende falder fra som fluer, fordi den sociale og faglige integration ikke lykkedes digitalt?

Det ser også usikkert ud for de mange studerende, der dimitterer ganske snart. For hvad er det for et arbejdsmarked, man som nyuddannet kommer ud til?

Vi har før set, at dimittender kommer bag i arbejdsløshedskøen under lignende udsving i beskæftigelsen, og det er efterhånden kun jubeloptimister, der ikke forventer en stigning i dimittendarbejdsløsheden.

Det skaber et strukturelt skævvredet arbejdsmarked hvor man som nyuddannet desværre står sidst i køen, med store personlige og samfundsmæssige konsekvenser til følge.

Stigninger i dimittendledigheden har også den ærgerlige sideeffekt, at det sædvanlige slæng af studenterfjendtlige tænketanke står klar til at bruge krisen som løftestang for deres dagsordener om ekstrem erhvervsretning af uddannelsessystemet, hvor vi studerende tvinges til at indtage rollen som syndebuk.

Hvis ikke studerende skal ende med at blive sat systematisk bagud på beskæftigelse og livsindkomst, er vi nødt til at sikre studerendes levegrundlag og samtidig føre en ambitiøs beskæftigelsespolitik der aktivt sørger for at fjerne barrierer for, at nyuddannede kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Her vil det hverken virke at forgælde ungdommen, straffe uddannelsesinstitutionerne økonomisk, sænke dimittendsatsen eller på anden vis placere ansvaret hos de studerende og nyuddannede der var så uheldige at blive ramt af coronakrisens konsekvenser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johan Hedegaard Jørgensen

Fhv. formand, Danske Studerendes Fællesråd, fhv. formand, Studenterrådet, Roskilde Universitet
Internationale Studier, Roskilde Universitet

0:000:00