De studerende: Fremdrift må ikke stå i vejen for faglighed under coronakrisen

DEBAT: Studerende skal kunne udskyde speciale og slække på fremdriftskrav med coronakrisen som legitim årsag. Men det kræver, at ministeriet gør op med fremdriftsincitamenter i bevillingssystemet, skriver Johan Jørgensen.

Af Johan Hedegaard Jørgensen
Formand, Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

Meget er sagt og skrevet om coronakrisens betydning.

For samfundet, vores institutioner, fællesskaber og for den enkelte studerende.

Med en gradvis genåbning undervejs er der stadig flere spørgsmål end svar.

Vi ved dog godt allerede nu, hvilke udfordringer krisen medfører.

Fagligheden kan rammes
Vi studerende er ikke modstandere af digital undervisning, men det er fuldstændigt indiskutabelt, at den hurtige omlægning til total online-undervisning har haft store konsekvenser for mange studerende.

Distancen igennem et teams-møde eller en forelæsning på Zoom udfordrer god didaktisk praksis og mulighed for inddragelse af studerende i undervisningen.

Digitalisering må derfor aldrig blive et mål i sig selv, eller blive en behændig spareøvelse efter krisen. 

Der er udfordringer med på hvilket grundlag og under hvilke forhold, eksamener bliver afholdt.

Det er helt afgørende, at de faglige konsekvenser af coronakrisen forsøges minimeret.

Om en eksamen kan gennemføres forsvarligt bør være et spørgsmål, der beror på en konkret faglig vurdering og ikke et ønske om, at studerende bør gennemføre på normeret tid.

Vi studerende får desværre ofte oplevelsen af, at gennemførselstid er vigtigere end det faglige indhold.

Det fagligt og trivselsmæssigt forsvarlige ville være at uddannelsesinstitutionerne gør det så let som muligt for studerende at udskyde frister på for eksempel specialer og i alle henseender betragte coronakrisen som legitim grund til at slække på de lokale fremdrifts og -studietidskrav.

Det kræver dog, at ministeriet gør op med fremdrifts-incitamenter i vores bevillingssystem, og signalerer dette klart. Universiteterne skal ikke straffes økonomisk, hvis de lader studerende udskyde fag og eksaminer.

Ligeledes skal studerende ikke miste deres SU på grund af loftet over SU-klip, fordi vi bliver forsinkede på grund af corona.

Coronakrisen aktualiserer ensomhed og trivsel
De massive problemer med ensomhed, studiestress og mistrivsel er langtfra blevet mindre under krisen. Der er ingen tvivl om, at for mange studerende har oplevelsen af månedlang isolation været en hård og ubehagelig omgang.

Udfordringerne med mistrivsel bliver kun endnu mere skadelige jo længere tid der går, og vi frygter at krisens konsekvenser vil kunne mærkes lang tid efter, at vi er tilbage på studierne igen.

For studerende, der under krisen mistrives, er det væsentligt med klar information, undervisere, der finder løsninger på at være tilgængelige for studerende digitalt, og understøttende opsøgende trivsels- og vejledningstilbud, som for eksempel Studenterrådgivningen.

Men så snart krisen er ovre må vi tilbage til det lange slæb med at opbygge et uddannelsessystem der ikke gør unge mennesker syge.

Det skal løses strukturelt
Det kræver selvsagt, at der investeres i velfærd for studerende, i studiemiljøer, i underviserkontakt, feedback, en god og tryg studiestart - og alle de andre aspekter af god trivsel, der er blevet sparet væk de sidste år.

Det er fuldstændigt afgørende, at vi husker at mistrivslen skal løses strukturelt. Det handler om at sikre ordentlige grundlæggende økonomiske forhold, opbygge stærke sociale og faglige fællesskaber fremadrettet samtidig med, at vi tager hånd om de studerende for hvem læsset vælter.

Det kan ikke undgås, at coronakrisen medfører tab af faglighed og presser studerendes trivsel gevaldigt.

Spørgsmålet er hvordan vi bedst minimerer de skadelige effekter, og hvordan vi samler studerende op på den anden side af samfundets genåbning, så vi ikke ender med at tabe en årgang af studerende.

Forrige artikel DI: Coronaforsinkede studerende skal ikke ende som en økonomisk straf DI: Coronaforsinkede studerende skal ikke ende som en økonomisk straf Næste artikel Aktør: Vi skal satse mere på praksisnær forskning Aktør: Vi skal satse mere på praksisnær forskning
Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

JOB: Indvandrere er i højere grad overuddannede til deres job end danskere. De mest overuddannede kommer fra Østeuropa. Det viser ny forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. *Rettet kl. 08:58.