Debat: Et hårdt Brexit får store konsekvenser for forskning i Danmark

Af Bjarke Møller og Stina Vrang Elias, 
Direktører i hhv. Tænketanken Europa og Tænketanken DEA

Forhandlingerne om Storbritanniens exit fra Den Europæiske Union kører for fulde omdrejninger. Indtil videre har forhandlingerne handlet om alt andet end det betydelige samarbejde om uddannelse og forskning, der i dag finder sted mellem De Britiske Øer og resten af Europa.

Vigtig forskningspartner
Ikke desto mindre har netop disse forhandlinger stor betydning for danske interesser. Storbritannien er en af de vigtigste destinationer for danske forsknings- og uddannelsesinstitutioners internationale samarbejde.

Med over 3.000 danskere på britiske uddannelsesinstitutioner i 2014 og et ukendt – men stort – antal forskere fra Danmark, der samarbejder med eller er ansat i de ansete britiske forskningsinstitutioner, så vil selv en lille ændring i vilkårene for ophold på de britiske uddannelses- og forskningsinstitutioner ramme mange studerende, undervisere og forskere herhjemme.

Mens der både i Storbritannien og Bruxelles er store interesser i at etablere en samarbejdsaftale om forskning og uddannelse, har de to områder indtil videre ikke været et særskilt fokus i Brexit-forhandlingerne. Det indebærer en risiko for, at der ikke vil være tid nok til at få en aftale om disse – særligt for Danmark – afgørende områder på plads.

Samtidig kan det i skrivende stund ikke udelukkes, at Brexit-forhandlingerne bryder sammen, så Storbritannien forlader EU uden nogen form for samarbejdsaftale. May-regeringen står fortsat stejlt på en række uafklarede forhandlingsspørgsmål om fri bevægelighed, EU-Domstolens jurisdiktion i Storbritannien, og man har stadig ikke fremlagt en holdbar løsning for problemerne ved den fælles irske grænse.

De danske institutioner og myndigheder gør klogt i at begynde at forberede sig på de forskellige scenarier for Brexit.

Bjarke Møller og Stina Vrang Elias
Direktører i hhv. Tænketanken Europa og Tænketanken DEA

Lægger man dertil den politiske strid om nøglen til Downing Street 10, er det svært at afvise risikoen for et sammenbrud.

Finansielle hovedbrud
I tilfælde af et ”hårdt Brexit” kan danske forskningsinstitutioner få betydeligt sværere ved at finansiere samarbejdet med deres britiske kollegaer. Samarbejdet med britiske universiteter vil således ikke længere kunne finansieres af EU’s program for forskning og innovation, Horizon 2020.

I de sidste fire år har Horizon 2020 bevilget 5,2 milliarder kroner til danske forskningsinstitutioner og virksomheder, hvoraf 45 procent svarende til 2,36 milliarder kroner er givet til danske partnere i projekter med britiske partnere. Det drejer sig helt konkret om knap 580 projekter med mere end 1.460 britiske samarbejdspartnere.

Under et hårdt Brexit vil danske forskningsinstitutioner og virksomheder ikke nødvendigvis miste 45 procent af midlerne fra EU’s rammeprogrammer for forskning og innovation. De vil i et vist omfang kunne finde samarbejdspartnere fra andre lande som erstatning for briterne.

Men forskningsmiljøerne herhjemme vil miste en central kilde til at finansiere samarbejdet med forskere fra nogle af verdens førende forskningsmiljøer i Storbritannien, som er med til at højne kvaliteten af forskningen herhjemme. De nuværende finansielle alternativer er begrænsede og kan på ingen måde erstatte EU’s programmer for forskning og innovation.

Konsekvenser for udveksling
Brexit kan også få konsekvenser for danske studerende, da Storbritannien efter alt at dømme ønsker at træde ud af Erasmus+-programmet, som i 2014 finansierede mere end 1.000 danske studerendes ophold på britiske uddannelsesinstitutioner og praktikpladser.

For studerende på de videregående uddannelser og erhvervsskolerne kan bortfaldet af dette stipendie lægge en dæmper på udlandsophold i Storbritannien. Et hårdt Brexit kan desuden begrænse studentermobiliteten for danske studerende, som i 2016 talte knap 1.550 på en hel uddannelse i Storbritannien, da det forventeligt vil føre til markante stigninger i studieafgifter.

De højere studieafgifter vil formentlig ikke afholde de bedste og mest ambitiøse studerende fra at tage en hel uddannelse i Storbritannien, men de vil givetvis ramme mobiliteten blandt den brede gruppe af studerende, som også vil opleve at udvikle sig fagligt og personligt i mødet med ét af Storbritanniens førende uddannelses- og forskningsmiljøer.

Bør forberede os på det værste
Der er ingen hurtige eller lette løsninger på de betydelige udfordringer, som et hårdt Brexit efter al sandsynlighed vil medføre for forsknings- og uddannelsessamarbejdet med Storbritannien. Det kan selvfølgelig være fristende at lægge det svære hovedbrud til side, indtil vi kender udfaldet af forhandlingerne.

Men de danske institutioner og myndigheder gør klogt i at begynde at forberede sig på de forskellige scenarier for Brexit. For når først vi kender udfaldet af forhandlingerne, er der dårlig tid til at rejse de fornødne penge til fortsat at finansiere forsknings- og uddannelsessamarbejdet.

Kan vi på nogen måde ruste os til udfordringerne, før de bliver til virkelighed? Og har de danske forsknings- og uddannelsesmiljøer råd til at vente med at lægge en plan B for samarbejdet med deres britiske søsterinstitutioner?

Der er ingen tvivl om, at Brexit kan få vidtrækkende konsekvenser også for uddannelse og forskning i Danmark. Og det kan koste os dyrt, hvis vi ikke er godt nok forberedte.