”Der er ikke noget, der er vigtigere”: Forskernes kamp mod corona er en kraftanstrengelse i Apollo-skala

Det er nu, svarene skal findes. På få måneder har en ellers ukendt coronavirus vendt op og ned på dagligdagen i alt fra parlamenter til frisører. Og overalt i verden er forskere trukket i arbejdstøjet for at skabe den nødvendige viden, der skal hjælpe med at håndtere krisen. De normale spilleregler for videnskaben er dermed også sat ud af drift

Pengene fosser ud af både private og offentlige kasser til de få laboratorier, der ikke holder coronalukket, og til de mange forskere, der har etableret arbejdsplads hjemme ved køkkenbordet.

Samfund tryktestes. Verden kræver, at svarene kommer prompte. Det er længe siden, den samlede befolkning på kloden har stået over for et så akut globalt problem, hvor videnskaben skal levere løsningen.

I verdenshistorien er den slags prøver ikke usete. Coronakrisen er ikke en krig, men temaerne lugter af Oppenheimer og resten af Manhattan-projektets forskere, da atombomben blev opfundet. Man kan se det som en global krise, hvor den rette opfindelse kan afgøre udfaldet.

Jeg har da tænkt i mit stille sind, at det, der kommer ud af krisen, af denne ekstreme kraftanstrengelse, som forskerne gør sig, er nogle opdagelser, som ellers ikke ville være kommet. På trods af hjemmepasning og hjemmeundervisning.

Rebecca Adler-Nissen
Professor på Københavns Universitet

Det lugter også af Apollo-projektet. Politikerne åbner finanslovene på vid gab mod et løfte om, at forskerne leverer nye opdagelser og svar snart. Mennesket skal besejre virussen på kort tid, ligesom vi lærte at rejse til vores nærmeste nabo i solsystemet på under et årti.

Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond og økonomiprofessor David Dreyer Lassen mener klart, at vi er i en Apollo-situation lige nu. Den europæiske forskningsverden er også gearet til det, fordi den nuværende forskningsstrategi er, at hele regionens forskning skal tackle et stort mål ad gangen. Missionsdrevet forskning kalder EU det.

Man må sige, at det her er en måde at forklare, hvad missionsdrevet forskning er. At man kaster alt ind i, at et mål lykkes, som for eksempel at sætte en mand på månen.

David Dreyer Lassen
Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond

"Man må sige, at det her er en måde at forklare, hvad missionsdrevet forskning er. At man kaster alt ind i, at et mål lykkes, som for eksempel at sætte en mand på månen. Så skal alle byde ind med, hvad de kan, for at komme i mål. Det er det samme, vi ser her med den her krise," siger han.

Og hos forskerne rundtom i landet lugter det også af Apollo:

"Jeg har da tænkt i mit stille sind, at det, der kommer ud af krisen, af denne ekstreme kraftanstrengelse, som forskerne gør sig, er nogle opdagelser, som ellers ikke ville være kommet. På trods af hjemmepasning og hjemmeundervisning," siger professor på Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen på en skrattende telefonlinje fra hjemmekontoret. Hun fortsætter: