Derfor er Esben Lunde og landbrugspakken igen under angreb

BAGGRUND: Der er de seneste uger kommet en stribe sager frem, som har sat alvorlige spørgsmålstegn ved landbrugspakken. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er beskyldt for at tilbageholde centrale oplysninger for Folketinget. Altinget guider gennem sagerne.

Foto: /Ritzau/Jens Dresling
Hjalte T. H. Kragesteen

Klare tegn på forværret vandmiljø. Markante usikkerheder om gamle kvælstoftal, der kan få store konsekvenser. Og en landbrugspakke, der ser ud til at bygge på et usikkert grundlag.

Læg dertil, at miljø- og fødevarerminister Esben Lunde Larsen (V) ad flere omgange er blevet beskyldt for at tilbageholde centrale oplysninger for Folketinget.

Det er således ikke småting, han skal forholde sig til, når han på onsdag 29. november skal i noget, der på forhånd ligner et maratonsamråd. Oppositionen er klar med en byge af kritiske spørgsmål efter den lange række af sager.

Det er i virkeligheden tre sager af høj kompleksitet, som ikke nødvendigvis er direkte forbundet med hinanden. Men de har alle to ting tilfælles: De handler det danske vandmiljø, og alle sager har sat landbrugspakken i et fornyet kritisk lys. 

Men hvad handler miseren egentlig om? Få en guide gennem de tre sager nedenfor.

Sag 1: Vandmiljøet i forværring
9. november kunne Altinget afsløre, at beregninger om klorofylindholdet i danske fjorde og farvande viser stigende koncentration for tredje år i træk.

Klorofyl viser, hvor mange alger der er i vandet. Og jo flere alger, des større er risikoen for iltsvind og fiskedød. Klorofylkoncentrationen er derfor en helt central indikator for vandmiljøets tilstand.

Udviklingen er interessant, fordi regeringen har forsvaret landbrugspakken med, at miljøtilstanden støt og roligt ville forbedres.

”Forud for landbrugspakkens vedtagelse forventede man faldende udledninger af kvælstof og derved også mindre klorofyl. Og med de her tal må man konstatere, at det kan vi ikke se. Det går den stik modsatte vej,” sagde biolog Jens Borum fra Københavns Universitet, da klorofyl-tallene kom frem.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har ikke ønsket at forholde sig til det stigende klorofylniveau, før der foreligger en samlet rapport fra Aarhus Universitet om vandmiljøets tilstand. En rapport, der på grund fejl i målingen af kvælstof og fosfor i 2016 og 2017 er udskudt til foråret.

På Christiansborg er der ikke samme tålmodighed. Her har man fra rød blok krævet, at ministeren redegør for situationen i det danske vandmiljø. Ikke mindst, fordi han i disse uger forhandler om ny, målrettet miljøregulering af landbruget med resten af blå blok og Socialdemokratiet.

Socialdemokratiets fødevareordfører, Simon Kollerup, har kaldt oplysningerne for ”alarmerende nyt", og han har kritiseret, at ”man har ligget inde med de her meget alvorlige oplysninger uden at dele dem med hverken Folketinget eller partierne, der forhandler om den målrettede regulering”.

Dansk Folkepartis fødevarerordfører, Lise Bech, har også udtrykt bekymring og sagt, at hun gerne "vil have klarhed" og at hun ikke skriver under på en aftale om målrettet regulering, før hun får mere viden om vandmiljøets tilstand.

Den målrettede miljøregulering er en del af landbrugspakken og går i korte træk ud på, at landbruget bliver stillet nye krav til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet.

Sag 2: Fejl i gamle kvælstoftal – Esben Lunde Larsen kritiseres for at tilbageholde oplysninger
22. november var beskyldningerne om tilbageholdelse af oplysninger om muligt endnu hårdere. Denne gang handlede det dog ikke om klorofyl, men om kvælstof. Som Altinget har afsløret har Aarhus Universitet meddelt Miljøstyrelsen, at en metodefejl siden 2010 kan have ført til, at mængden af kvælstof i fjorde og havområder er blevet undervurderet med mellem 15 og 20 procent.

Professor ved Aarhus Universitet Jacob Carstensen er med til at lave de officielle afrapporteringer til Miljøstyrelsen om kvælstofkoncentrationen i de danske farvande, som bliver brugt i miljøreguleringen. Til Altinget har han betegnet udviklingen som ”en stor ændring”, der ”reelt kan rykke på vores konklusion om, at der har været tale om et fald i kvælstofniveauet de seneste ti år”.

Det har givet dybe panderynker hos røde partier og grønne organisationer, der ser sagen som en mulig ”bombe under landbrugspakken og havbrug”.

”Hvis udgangspunktet har været dårligere, end man havde forestillet sig, så rykker det ved landbrugspakken og ved muligheden for, at alle landmænd kan gøde noget mere,” sagde præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen til Altinget, da tallene kom frem.

Men spørgsmålet er også, om Esben Lunde Larsen burde have meldt tallene ud til offentligheden. Det mener i hvert fald flere røde partier, men også DF undrer sig over, at det ikke er blevet offentliggjort. Opmærksomheden kredser sig også om, at ministeren har afholdt en teknisk gennemgang for Folketingets partier om netop problemerne med fejlagtige målinger.

Ifølge flere af deltagerne nævnte han kun fejl i 2016 og 2017 og ikke, at der også var tegn på markante fejl helt tilbage 2010. Enhedslisten og Radikale har udtrykt hård kritik for manglende oplysning af Folketinget, mens regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har undret sig og bedt ministeren om en forklaring.

Esben Lunde Larsen har til Altinget meddelt, at man under gennemgangen mundtligt har ”orienteret om mulige metodefejl i tidligere år”, men det har ikke overbevist kritikerne.

"Jeg er gået fra høringen med en klar fornemmelse af, at der er tale om et enkeltstående tilfælde, og at det drejede sig om 2016-tal,” lød det fra Maria Reumert Gjerding, som har kaldt det "decideret misvisende og vildledende".

DF-fødevareordfører Lise Bech virker heller ikke overbevist, men hun vil afvente ministerens forklaring:

”Jeg er nødt til at få noget mere at vide, som det ser ud nu. Og jeg vil da gå i dialog med ministeren. Så jeg vil ikke ud med bål og brand på nuværende tidspunkt,” var hendes reaktion, da tallene kom frem.

Sag 3: Ny tvivl om beregninger bag landbrugspakken
I lørdags, 25. november, kommer landbrugspakken igen under beskydning. Denne gang handler det om de konkrete beregninger af landbrugspakkens kvælstofudledning, som en forsker har gennemgået for Danmarks Naturfredningsforening. Berlingske skriver historien, hvor en række eksperter blåstempler beregningerne.

Det fremgår af artiklen, at man slet ikke kendte usikkerhederne og validiteten af modellerne bag landbrugspakken, da den politiske beslutning blev truffet i 2015. Det kan betyde, at kvælstofudledningen fra landbrugspakken kan blive større end forventet.

Også her har det affødt en strid debat. Aarhus Universitet har på sin side forsvaret det faglige grundlag bag landbrugspakken, men erkendt, at det blev til under tidspres, og at man derfor ikke beregnede usikkerhederne. Regeringen har dækket sig ind under, at man stoler på vurderingerne fra Aarhus Universitet.

Men Danmarks Naturfredningsforening og partierne i rød blok har været ude med massiv kritik. Radikales miljøordfører, Ida Auken, har krævet, at landbrugets mulighed for at gøde mere rulles tilbage. Og i blå blok har Dansk Folkeparti – og til dels Konservative – udtrykt ønske om, at landbrugspakken bliver regnet igennem igen.


Onsdag skal Esben Lunde Larsen svare på alle sagerne, når Miljø- og Fødevareudvalget har ham i samråd fra klokken 13:00. Du kan følge sagen på Altinget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Lunde Larsen

Fhv. miljø- og fødevareminister, uddannelses- og forskningsminister og MF (V), studerende
cand.theol. (Københavns Uni. 2008), ph.d. (Københavns Uni. 2013)

Lise Bech

MF (DD)
kontorassistent (Handelsskolen i Aars), merkonom i ledelse og samarbejde (Aalborg Handelsskole)

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

0:000:00