DI: Coronaforsinkede studerende skal ikke ende som en økonomisk straf

DEBAT: At stille med med ekstra tid, undervisning og vejledning til studerende, som måtte have brug for det efter et coronaramt semester, må ikke koste uddannelserne. En løsning kan være et midlertidigt coronatillæg, mener Dansk Industri.

Af Mette Fjord Sørensen
Chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, Dansk Industri

I 2006 sad jeg i en lille lejlighed og skrev på mit speciale.

Ligesom mange andre ramte jeg den såkaldte specialesump i en periode.

Dén der sump, hvor det kan være svært at tage sig sammen.

Hvor man tager det samme joggingtøj på hver dag, og motivationen kan måles på nanometer.

Sådan tænker jeg, at en del af de studerende også har haft det i disse mange lange uger, hvor de ikke har kunnet tage af sted til deres uddannelser og mødes med deres undervisere og studiekammerater.

Studerende er afskåret fra det normale
Mere end 250.000 studerende har siden den 11. marts været sendt hjem fra deres uddannelse. Tyg på det tal et øjeblik. Ligesom os andre har de skullet indstille sig på en ny virkelighed, hvor hverdagen ikke længere inkluderer sociale og faglige fællesskaber ’in-real-life’.

I stedet er de isoleret fra hinanden, underviserne, laboratorierne og deres vante gang på deres uddannelser.

Uddannelsesinstitutioner har på bedste vis forsøgt at opretholde undervisningen og eksamenerne. Men selv den bedste digitale undervisning kan ikke opveje manglen på for eksempel øvelsestimer, gruppearbejde og sparring, dialog og spørgsmål mellem underviser og studerende.

Digitale læringsplatforme kan meget – men ikke alt.

Forskellen mellem de studerende, som nu sidder hjemme og knokler videre, og min specialesump fra et andet årti er til at tage at føle på. Jeg kunne nemlig bare trække i noget rent tøj og sætte mig på læsesalen på universitetet eller opsøge mine studiekammerater til fysiske møder.

Den mulighed har de studerende ikke lige nu. Og det giver dem nogle helt særlige udfordringer og usikkerheder, som det er væsentligt at huske i den kommende periode.

Fagligt efterslæb
På trods af, at der er sat fuldt blus på digital undervisning, online forelæsninger og studiegrupper i Microsoft Teams, Zoom m.v., så er der fag og opgaver, som ikke kan klares online. Det gælder for eksempel laboratorieundervisning eller forsøg.

Fag og moduler, hvor de studerende er afhængige af at kunne bruge fysiske faciliteter på deres uddannelser, har også været lukket ned. Derfor kan der for nogle studerende være et fagligt efterslæb.

Det kan gælde både for den gruppe af studerende, som er afhængige af tid i laboratorierne og andre faciliteter – men nok også for mange andre af de studerende, som har knoklet hjemmefra alene. 

Jeg er imponeret over de studerende. De viser hver eneste dag et gigantisk format gennem deres arbejdsindsats.

Midt i usikkerheden, de forandrede undervisningsvilkår, usikre karriereudsigter bøjer de sig over laptoppen og knokler videre.

Men når man ikke kan stikke hovederne sammen i kantinen, efter undervisningen eller i sin læsegruppe for at debattere faglige spørgsmål, kan man lettere blive hægtet af og miste sin motivation.

Giv studerende ekstra tid
Der vil være grupper af studerende, som har behov for lidt ekstra tid til at indhente dette ”tabte forår” og genfinde deres ben på studiet. Der vil være studerende, hvor specialet skulle afleveres til sommer, men hvor de er blevet forsinket for eksempel på grund af manglende muligheder til eksperimenter.

Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne kan stille ekstra tid, plads, undervisning og vejledning til rådighed for de studerende, som måtte have brug for det – uden at økonomien rammes.

En del af løsningen kan være, at lave et midlertidigt Corona-tillæg til den normerede studietid i 2020, når institutionernes bevillingskrav om fremdrift skal opgøres. I dag er der for eksempel allerede tillæg for studerende på barsel.

Det kan give lidt ro på bagsmækken for både de studerende og institutionerne, når der langsomt åbnes for, at vores gamle hverdag kommer igen.

Forrige artikel Forskere: Vi mister konkurrenceevne som videnssamfund i krisen Forskere: Vi mister konkurrenceevne som videnssamfund i krisen Næste artikel De studerende: Fremdrift må ikke stå i vejen for faglighed under coronakrisen De studerende: Fremdrift må ikke stå i vejen for faglighed under coronakrisen
Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

JOB: Indvandrere er i højere grad overuddannede til deres job end danskere. De mest overuddannede kommer fra Østeuropa. Det viser ny forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. *Rettet kl. 08:58.