DI til Heine Andersen: Ekstra fokus på det grønne sætter ikke forskningsfriheden over styr

DEBAT: Det kan sagtens lade sig gøre at udpege en retning for forskningen, uden at bestemme hverken det konkrete mål eller midler hertil, skriver Mette Fjord Sørensen i en replik. 

Af Mette Fjord Sørensen
Underdirektør for Kompetencer og Viden, Dansk Industri

Mit indlæg om prioriteringen af grønne forskningsmidler har fået professor emeritus Heine Andersen til tasterne.

Men Heine Andersens kritik af mine pointer skyder forbi. Udover at blive kaldt uvidende, hævder Andersen i sin replik, at jeg kalder forskning for formålsløs, når den ikke er politisk bestemt. Eller endnu mere sat på spidsen: At jeg mener, at fri forskning er formålsløst. Det er en kedelig og unuanceret fordrejning af mit budskab.

I Dansk Industri hylder vi forskning. Vi mener nemlig, at forskning er afgørende for vores samfund, vores velstand og vores konkurrenceevne. Derfor peger vi i vores nye 2030-plan også på, at der skal afsættes 12,5 milliarder kroner mere til det offentlige forskningsbudget frem mod 2030, således at vi kommer på 1,5 procent  af BNP.

{{toplink}}

Fri forskning er ikke formålsløst 
I mit oprindelige indlæg roser jeg det ekstra fokus på grøn forskning, fordi det kan bane vejen for nye teknologier og produkter, der kan styrke erhvervslivet og bidrage til at løse klimaudfordringerne, som vil gavne samfundet som helhed og sikre, at ambitionsniveauet for offentlige forskningsinvesteringer kan hæves.

Jeg har hverken skrevet, at fri forskning er formålsløs, eller at grøn forskning skulle være det eneste vigtige formål.

Derfor fordrejer Andersen mine pointer, når han påstår, at jeg ser fri forskning som formålsløs. Det gør jeg på ingen måde. Jeg har stor tillid til, at vores dygtige forskere på landets universiteter ønsker at bidrage med den nyeste viden.

Af universitetsloven fremgår det tydeligt, at universiteterne har forskningsfrihed. Og i §2 stk 3 står der, at "Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet."

Hvem bestemmer musikken? 
Jeg sætter med mit indlæg fokus på, at det kan være klogt sætte en retning for nogle af forskningsmidlerne – ikke dem alle.

Det kan sagtens lade sig gøre at udpege en retning for forskningen, uden at bestemme hverken det konkrete mål eller midler hertil. Jeg mener ikke, at det ekstra fokus på grøn forskning sætter forskningsfriheden over styr.

Nu er Heine Andersen og jeg nok fra forskellige generationer, men vi er sikkert begge bekendt med mundheldet om, at den der betaler for festen også bestemmer musikken. 

Men i dette tilfælde er det nok nærmere, at ministeren ønsker en enkelt Britney Spears-sang til selve festen. Men det er ikke ensbetydende med, at hele playlisten bliver overtaget.

Forrige artikel Copenhagen Capacity: Sådan skaber vi et life science-miljø i verdensklasse Copenhagen Capacity: Sådan skaber vi et life science-miljø i verdensklasse Næste artikel Debat: Politikere skal undgå at blande sig i udvælgelsen af forskningsprojekter Debat: Politikere skal undgå at blande sig i udvælgelsen af forskningsprojekter
Venstre vil beholde forhøjet fradrag på forskning

Venstre vil beholde forhøjet fradrag på forskning

UDSPIL: Venstre foreslår i sit udspil til finansloven at beholde det forhøjede fradrag for virksomheders forskning og innovation. Partiet vil også have en handlingsplan for at få et nyt EU-forskningsagentur placeret i København