DI til ny minister: Vær ambitiøs med forskningsinvesteringerne

DEBAT: DI håber på en ny minister med vilje til for alvor at prioritere forskningsmidlerne, så investeringer i forskning og uddannelse fremmes med øje for relevans for virksomheder og samfundet, skriver Mette Fjord Sørensen. 

Af Mette Fjord Sørensen
Chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, Dansk Industri

Vi ser frem til at byde velkommen til en ny minister for forskning og uddannelse.

Det er en ministerpost med ansvaret for noget af det, der er allermest afgørende for vores fremtid og for, at de danske virksomheder kan skabe nye løsninger og nye job i Danmark.

Tag ikke bare mit ord for det.

I valgkampen viste en meningsmåling foretaget af Greens Analyseinstitut blandt topchefer i virksomhederne, at investeringer i forskning og uddannelse står allerøverst på deres ønskeliste, når man spørger, hvad en ny regering bør investere i.

7 ud af 10 topchefer fremhævede forskning og uddannelse som det allervigtigste.

Kloge hoveder er vores råstof
Det overrasker mig egentlig ikke, for topcheferne ved, at uden dygtige og kompetente medarbejdere og uden ny viden bliver vi overhalet af virksomheder i udlandet.

Vores råstof i Danmark er vores kloge hoveder og hænder, og hvis vi også fortsat skal være blandt de dygtigste og mest opfindsomme i verden, er det afgørende, at vi investerer i fremtiden. 

Investeringer i forskning og uddannelse er investeringer i fremtiden. Det er nemlig med til at skabe beskæftigelse, eksport og velstand.

For når virksomheder og universiteter udvikler nye løsninger som vindmøller, pumper, vandteknologier, affaldssystemer mv., så er det eksport og indtjening på disse varer og løsninger, der skaber nye job, og som dermed finansierer børnehaver, skoler, plejehjem og hospitaler.

Og når vi skal finde gode bæredygtige løsninger på klimaudfordringerne, udfordringerne med at skaffe mad og rent vand til verdens befolkning og udfordringerne med bæredygtig transport og energi, kræver det, at virksomhederne og universiteterne har adgang til ny viden og innovative hoveder.

Mere, fokuseret, bedre
Vi kan og bør være meget mere ambitiøse, når det drejer sig om forskningsinvesteringer.

I dag investerer vi kun knap en procent af BNP i forskning og udvikling, og vi når dermed ikke den såkaldte en-procent-målsætning.

Samtidig følger statens investeringer ikke med den økonomiske udvikling i samfundet. Det er ærgerligt, at vi – som samfund – ikke i endnu højere grad prioriterer det, vi skal leve af i fremtiden.

Samtidig er det selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvad vi investerer i. Investeringerne skal gøre gavn.

Det er derfor, vi fra Dansk Industri – i samarbejde med CO-industri – har understreget, at forskningspolitikken skal følge devisen: Mere, fokuseret, bedre.

Vi skal investere mere i forskning, men vi skal også investere mere fokuseret og selvfølgelig kun der, hvor kvaliteten er i top.

Brug for løft af naturvidenskabelig forskning
Den offentlige forskning bør i langt højere grad understøtte virksomhedernes forskningsbehov. Virksomheder i Danmark efterspørger primært forskning inden for det tekniske og det naturvidenskabelige område samt dele af sundhedsvidenskab såvel som dele af samfundsvidenskab.

Inden for den tekniske forskning ser virksomhederne et stort behov for at prioritere forskning i digitalisering, materialer, produktion samt energi- og miljøteknologi højere.

Derfor er det alarmerende, at den tekniske og naturvidenskabelige forskning kun udgør 37 procent af al den forskning, som udføres i det offentlige. Det placerer Danmark i bunden af OECD og står i grel kontrast til virksomhedernes forskningsbehov.

Vi foreslår derfor et løft af den tekniske og naturvidenskabelige forskning i Danmark.

Konkret foreslår vi en gradvis indfasning med et løft på en milliard kroner ekstra årligt i 2020, 2021 og 2022, således at niveauet løftes med tre milliarder kroner årligt fra 2022.

Uddannelse til det fremtidige behov
Vi skal investere klogt, også når det gælder uddannelse. Vi skal investere mere og fokuseret i bedre uddannelser.

Så derfor er vi glade for, at vi i valgkampen har noteret os, at mange af partierne netop vil droppe besparelserne på uddannelserne. Det er dog også vigtigt, at der fortsat er fokus på at uddanne til arbejdsmarkedets behov og tage bestik af efterspørgslen.

Vi bakker således fra DI’s side op om dimensionering af uddannelser, hvor der uddannes til ledighed.

Samtidig har vi for nylig påvist, at der er en række uddannelser, hvor kvalificerede kandidater afvises, til trods for at kandidaterne er i meget høj kurs på arbejdsmarkedet. Vi smider med andre ord guld på gaden.

Det gælder ikke mindst inden for it-uddannelserne og ingeniørområdet, men også inden for dele af de samfundsvidenskabelige uddannelser.

Digitale kompetencer inden for alle fagområder bliver også i høj grad efterspurgt. Der er derfor behov for at styrke dialogen mellem uddannelsesinstitutionerne og aftagerne, så vi sikrer, at vi uddanner til det fremtidige behov for arbejdskraft.

Og selvfølgelig har vi ikke råd til at opstille barrierer for de talenter fra hele verden, der gerne vil til Danmark og arbejde.

Jeg glæder mig til at høre den nye ministers visioner for, hvordan investeringerne i offentlig forskning kan øges og målrettes, hvordan vi klæder kommende medarbejdere på med digitale kompetencer, og hvordan vi sikrer en kobling mellem arbejdsmarkedets behov og uddannelserne.

Og jeg håber at se en vilje til for alvor at prioritere midlerne, så vi fremmer investeringer i forskning og uddannelse med øje for relevans for virksomheder og samfundet. 

Så velkommen til den nye minister. Vi gælder os til samarbejdet!

Forrige artikel L&F: Glem ikke myndighedernes rolle i innovation L&F: Glem ikke myndighedernes rolle i innovation Næste artikel Professionshøjskolerne: Ny minister skal løse, at der bliver færre unge at uddanne Professionshøjskolerne: Ny minister skal løse, at der bliver færre unge at uddanne
Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

PORTRÆT: Imens Søren Brostrøm er blevet en folkehelt, har Statens Serum Instituts faglige direktør Kåre Mølbak stort set undgået rampelyset. Det på trods af, at han er en af regeringens centrale rådgivere, og ham, der i sidste ende er ansvarlig for de data, Mette Frederiksen handler på.