Debat

Digitale vismænd: Sådan kan vi styrke Danmark som digitalt skaberland

DEBAT: Der er for få it-kandidater i Danmark til at følge med digitaliseringen og til at uddanne den unge generation. Derfor skal vi styrke vores position med flere tiltag, skriver tre vismænd fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber. 

Foto: /ritzau/Finn Frandsen/arkiv
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af ATV’s digitale vismænd

I medierne har der den seneste tid været historier om, at danske Area9, som gerne vil investere i Danmark, ikke kan finde nok kvalificerede medarbejdere her.

Arbejdspladserne går så til Indien, USA og Ukraine med store digitale satsninger. Det er desværre et generelt problem.

EU og andre rankings placerer Danmark på en digital førsteplads. Danmark er i verdensklasse med offentlig digitalisering, og dansk datalogiforskning er internationalt eftertragtet og scorer højt på forskellige rankings.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Fremtidens job afhænger af, at vi over alle felter kan skabe digitale løsninger, også når det gælder næste bølge med kunstig intelligens.

Unge skal rustes til fremtiden
I dag føler mange sig hægtet af i privat- og arbejdslivet på grund af digitalisering. For eksempel lægen, der skal bruge et nyt it-system. Og udfordringen bliver kun større.

Datalogi er ikke kun et redskab, men en selvstændig forskningsdisciplin, som Danmark bør være i front med for at give den nyeste viden til virksomheder, studerende og samfund.

Digitale Vismænd
ATV

Over halvdelen af alle jobfunktioner vil forsvinde på grund af digitalisering, og nye digitale jobs kommer til. 50 procent af væksten de sidste 20 år kommer fra digitalisering. 

Det kræver uddannelse. Og her har vi en udfordring.

Vi har for længe diskuteret, om it skulle være et selvstændigt fag – skal alle børn lære at programmere?

Regeringen sætter nu programmering på skoleskemaet som prøvefag i udskolingen; men USA og Storbritannien for eksempel har for længst lavet datalogipensum fra 0. klasse. 

Ifølge forskeren Cathy N. Davidson, New York City University, vil 63 procent af alle børn, der startede deres uddannelse i 2013, komme til at arbejde med noget, der endnu ikke findes. Samtidig vokser den globale viden hurtigere end nogen sinde før.  

Undervisere har for få digitale kompetencer
Vi har forsømt at opbygge fødekæden, så der er lærere, der – både i folkeskolen og på alle uddannelsesniveauer – er i stand til at undervise i datalogi.

Tidligere succeser skyldes mest, at vi var hurtige til at få internet. De fleste lande har internet nu, og konkurrencen går nu på at uddanne og tiltrække talenter.

Vi har forsømt at følge op, og det er ærgerligt, da vi i Danmark har gode forudsætninger for at være med på bølgen og endda i front.

Vi har forskere i verdensklasse inden for computer science (datalogi). Men der er kun 235 fastansatte professorer og lektorer, og en offentlig forskning i datalogi på mindre end 0,8 procent af de samlede offentlige forskningsinvesteringer.

Hele IKT-området har en andel på 3 procent. Måler man det op imod, at IKT-sektoren omsætter for 220 milliarder kroner, som er 11 procent af BNP, hvad kan vi så opnå med en større forskningsandel?

235 personer skal uddanne en befolkning på 6 millioner til fremtidens jobs. Skal samarbejde med erhvervslivet, så de har viden til at sikre dem overlevelse, og skal skabe nye digitale virksomheder.

235 til at servicere vidensgrundlaget bag de nye jobfunktioner, der skal erstatte de 50 procent, der forsvinder grundet digitalisering. Det er åbenlyst utilstrækkeligt.

Datalogi er ikke kun et redskab, men en selvstændig forskningsdisciplin, som Danmark bør være i front med for at give den nyeste viden til virksomheder, studerende og samfund.

Der er et markant underskud af it-kandidater både i it-erhvervene, i det øvrige erhvervsliv og i samfundet, hvor digital transformation risikerer at blive bremset af mangel på kvalificerede it-kandidater.

Der vil være value for money: Danmark har trods ringe rammebetingelser kunnet skabe digitale arbejdspladser og datalogiske vækstvirksomheder som for eksempel Navision, Skype (begge opkøbt af Microsoft), Simcorp, Systematic, IO Interactive, Area9, Octoshape, ConfigIt, TradeShift, Unity og Netcompany.

Vi skal bygge videre på den danske styrkeposition ved at:

  • Forøge midlerne til offentlig forskning og innovation i datalogi med 500 millioner kroner om året. Midlerne kan tages fra det milliard-provenu, som staten forventes at indkassere på de kommende auktioner over frekvenser til mobiltelefoni.
  • Tiltrække dygtige studerende og forskere fra hele verden. Forskerne kan hjælpe med at uddanne flere og samarbejde med virksomhederne, og de studerende har allerede vist at bidrage positivt til samfundsøkonomien.
  • Få datalogi på skoleskemaet allerede i børnehaveklassen.
  • Gøre det attraktivt for udenlandsk it-arbejdskraft at komme til landet. Det er bedre, end at arbejdspladser permanent flyttes ud af landet eller slet ikke oprettes på grund af manglende folk.

Hvis vi satser nu, kan vi skabe et levende digitalt økosystem og stræbe seriøst efter samme dynamik og værdiskabelse som i de regioner, der er beundringsværdige rollemodeller: Silicon Valley, Massachusetts, Cambridge, Sydkorea og Israel.

................
ATV's digitale vismænd er:

  • Direktør Ole Lehrmann Madsen, Alexandra Instituttet, professor ved Aarhus Universitet og medstifter af Mjølner Informatics
  • Professor Stephen Alstrup, Datalogisk Institut ved KU, medstifter af Octoshape
  • Senior Partner Janos Flösser, Promentum Capital, medstifter af IO Interactive.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00