Debat

Disruption kræver massiv indsats fra flere fronter

DEBAT: Disruption påvirker i dag alle faggrupper og stiller store krav til den enkelte medarbejder og virksomhed. Nødvendigheden af nye prioriteter i uddannelsespolitikken er derfor presserende, skriver Andy Andresen, udviklingschef i FTF.

Det
nye ved den disruption, vi oplever i dag, er, at teknologien nu ser ud til at
ville påvirke alle faggrupper og uddannelseslag på arbejdsmarkedet, skriver Andy Andresen, udviklingschef i FTF.
Det nye ved den disruption, vi oplever i dag, er, at teknologien nu ser ud til at ville påvirke alle faggrupper og uddannelseslag på arbejdsmarkedet, skriver Andy Andresen, udviklingschef i FTF.Foto: /ritzau/Peter Hove Olesen
Bjørn Strøm
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Andy Andresen
Udviklingschef i FTF

Disruption er et nyt ord for mange, men det dækker over en gammel virkelighed: at ny teknologi løbende ændrer den måde, vi arbejder på, og hvilke jobs der overhovedet findes. Det har længe være et vilkår på arbejdsmarkedet.

I sidste århundrede var det fabriksarbejderen og kontorassistenten, der med lige dele frygt og forundring så CNC-maskiner og PC’er forandre arbejdet for altid.

Ny teknologi stiller nye krav
Det nye ved den disruption, vi oplever i dag, er, at teknologien nu ser ud til at ville påvirke alle faggrupper og uddannelseslag på arbejdsmarkedet.

Fakta
Deltag i debatten!

Der er ikke længere kun medarbejdergrupperne med kort uddannelse, der mærker forandringerne i deres eget job. Også dem med videregående uddannelser har mærket store forandringer over det sidste årti.

Takket være teknologi og nye behandlingsformer foregår en stigende del af sygeplejen i eget hjem, og patienten har en væsentlig rolle i udførelsen.

Disruption er et nyt ord for mange, men det dækker over en gammel virkelighed: at ny teknologi løbende ændrer den måde, vi arbejder på, og hvilke jobs der overhovedet findes. 

Andy Andresen
Udviklingschef i FTF

Det betyder, at sygeplejersken i dag skal vejlede patienter over fjernforbindelser og navigere i en stadig mere kompleks hverdag af sensorer og medicoteknik. Det er et nyt jobindhold, en ny organisering af arbejdet – og det stiller nye krav.

Og læreren har skullet udvikle undervisning og pædagogik i takt med en virkelighed, der har fået sociale medier, smartphones, læringsplatforme og smartboards ind i klasseværelset.

Det kræver nye kompetencer at følge med og tage del i udviklingen. Og denne gang er det langt flere medarbejdergrupper, der skal kunne mere og bliver mødt med krav om mere fleksibilitet.

Hvis vi skal sikre, at både samfundet og den enkelte medarbejder kommer godt igennem denne forandring, skal medarbejderne have bedre mulighed for at være fleksible og have et fortsat højt fagligt niveau.

Det kræver nogle helt nye uddannelsespolitiske prioriteter på bordet: et, en erkendelse af at forandringerne påvirker alle; to, ny forståelse af kompetencebehovene; tre, en massiv satsning på uddannelsesmuligheder hele livet.

Tekniske kompetencer er ikke nok
Et: Politikerne må erkende, at alle uddannelsesgrupper – også dem med videregående uddannelser – har behov for at omstille sig og lære nyt.

Nok skal der bruges flere it-specialister, som der er fokus på med teknologipagten, men det store flertal af medarbejdere på resten af arbejdsmarkedet står også med en meget stor og vedvarende udfordring som følge af den teknologiske udvikling.

Nok er dem med kortest uddannelse fortsat udsat for store teknologiske forandringer, men de videregående uddannede får stigende behov for at følge med ny teknologi.

To: Vi skal have en ny forståelse af fremtidens kompetencebehov.

For specialisterne er det selvfølgelig nødvendigt med stærke tekniske kompetencer, men i takt med at teknologien breder sig på arbejdsmarkedet, skal alle medarbejdere kunne deltage i at indføre ny teknologi.

Og her er tekniske kompetencer ikke nok. Når andre, ikke teknologiske, fagligheder skal arbejde med ny teknologi, kræver det tre typer af kompetencer: forståelse af teknologien i sig selv, forståelse for samspillet mellem teknologi og faglighed og endelig en række menneskelige kompetencer som samarbejde, kommunikation, kritisk tænkning og kreativitet.

Forskningsministeren er på rette spor
Politikerne har desværre fokuseret meget ensidigt på udvikling af tekniske kompetencer som svar på disruptionsudfordringen – bl.a. med teknologipagten, der skal sikre flere STEM-uddannede (bl.a. ingeniører, it-folk og naturvidenskabelige kandidater) og med den såkaldte VEU-milliard, hvor de tekniske akademiuddannelser fik tilskud. Men det kan ikke stå alene.

Derfor er det et stort skridt i den rigtige retning, at uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, har taget initiativ til et teknologisk upgrade af de videregående uddannelser, som anerkender, at der skal mange forskellige kompetencer til at løse udfordringer i og med et teknologisk perspektiv.

FTF foreslår i den forbindelse, at de erhvervs- og professionsrettede grund-, efter- og videreuddannelser skal gennemgås for at sikre, at de leverer de nævnte kompetencer.

Gennemgangen foretages over en kort årrække og bør ske i samarbejde mellem UFM, uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedets parter. Her skal der naturligvis være fokus på alle de tre nævnte typer af kompetencer.

Videregående efter- og videreuddannelse er på afveje
Tre: Fleksibilitet kræver læringsmuligheder. Hvis man som medarbejder skal kunne leve op til kravene i et job, der udvikler sig, er det ikke gjort med nysgerrighed og vilje til at omstille sig, det kræver også konkret mulighed for løbende at tilegne sig de nye kompetencer.

Her går udviklingen desværre den forkerte vej. Siden 2013 er hver femte kursist på de videregående efter- og videreuddannelser forsvundet.

Vi er simpelthen i gang med at drosle ned for medarbejdernes – og dermed også virksomhedernes – muligheder for at udvikle sig, følge med tiden og være fleksible. Det er en helt forkert udvikling, som må og skal vendes.

Der er behov for en konkret målsætning om, at den videregående efter- og videreuddannelse skal vokse. Som et absolut minimum skal vi tilbage til 2013-niveau, men det vil næppe være tilstrækkeligt på den lange bane. Der skal en massiv satsning til for at vende denne udvikling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andy Andresen

Fhv. udviklingschef, FTF
cand.scient.adm. (Roskilde Universitetscenter 1984)

0:000:00